Bliv medlem
Søg på www.aeldresagen.dk

Demens

Livet med Alzheimer og andre former for demens

Gode råd om demens og konflikter

Det er normalt, at der kan opstå udfordringer og konflikter, når en i familien har en demenssygdom. Men der er forskellige ting, I kan gøre for at forebygge og håndtere eventuelle konflikter.

 

Hjernen svækkes gradvist, når man har en demenssygdom. Demens forringer mentale og fysiske funktioner i hjernen.

Det betyder, at det kan være sværere at udtrykke, hvad man føler, og hvad man har behov for. Ligesom det også kan være sværere at forstå og tolke andre mennesker.

Trygge rammer

Der opstår meget ofte udfordringer i et forløb med demens. Der er ting, du kan gøre for at forebygge situationer, der ellers kan ende i konflikt.  

Du kan som pårørende først og fremmest sørge for trygge rammer. Det drejer sig om at skabe en genkendelig og overskuelig struktureret hverdag. Forudsigelighed og genkendelighed er helt afgørende, når du har at gøre med et menneske med en demenssygdom.

Læs også: Få rådgivning om demens

Psykiske og adfærdsmæssige symptomer

Lyt til podcasten DemensguidenDemens rammer ikke kun hukommelsen og evnen til at huske. Demens forårsager også psykiske og adfærdsmæssige symptomer.

Symptomerne kan være udfordrende for omverden at håndtere og forstå. Det kan fx være:

  • Angst

  • Depression

  • Hallucinationer

  • Uro

  • Rastløshed

  • Apati

  • Aggressivitet

Læs mere her om symptomerne på demens

Et udtryk for afmagt

Man kan ikke ændre  på eller forme et menneske, som har en demenssygdom. De ændringer i adfærden, der sker ved demens, er en konsekvens af sygdommen.

Det kan ofte være et udtryk for frustration og afmagt i en konkret situation, når et menneske med en demenssygdom reagerer voldsomt. Det kan fx være i form af råb og grænseoverskridende opførsel, men også verbal og fysisk vold.

Det er vigtigt at huske på, at det, selvom det er voldsomt at opleve som pårørende, er en måde at kommunikere på for den demensramte.

Læs også: Kan demens behandles? 

""Fra kaos til ro

Som pårørende er det en god idé løbende at holde øje med, hvordan personen med demens forstår, oplever og reagerer på verdenen.

Hvad reagerer vedkommende positivt på – og hvad udløser en negativ reaktion? Ved man det, kan man tage det i opløbet.

Det kan i mange tilfælde være med til at forebygge fysisk og sproglig aggression.

Samtidig kan det være vanskeligt at komme helt uden om konfliktsituationer i et demensforløb.

I konfliktsituationer skal du have is i maven. Bevar tålmodigheden, og prøv at få skabt ro og overblik.

  • Træd et skridt tilbage

  • Vær altid i øjenhøjde og forsøg at bevare øjenkontakten, hvis personen er tryg ved det

  • Anerkend og sæt ord på, hvordan vedkommende ser ud til at have det. Anerkend og respektér et nej eller en afvisning positivt – flyt fokus eller træk dig

  • Udnyt den nedsatte kortidshukommelse og giv vedkommende lov til at være alene. Vær positiv i dit sprog og kropssprog efterfølgende.

Læs også: Pårørende og demens - her får du hjælp 

Positivt sprog og kropssprog

Mennesker med demens er i højere grad afhængige af kropssprog, fordi sygdommen svækker evnen til at kommunikere sprogligt. 

Som pårørende kan du derfor afværge konflikter og voldsom adfærd ved at:

  • Bevare en passende øjenkontakt. Her kan du ofte aflæse, hvordan personen med demens har det
  • Være i øjenhøjde. Du skal fx ikke stå op, mens vedkommende sidder ned
  • Være opmærksom på dit kropssprog – udvis varme og åbenhed
  • Tale langsomt og giv vedkommende god tid til at svare
  • Bruge konkrete og korte sætninger uden ironi og sarkasme
  • Undgå irettesættelse.

Undgå også at bruge bydeform. Det opfattes som magtsprog af mange mennesker med demens, og det kan føre til negative reaktioner og udadreagerende adfærd.

Prøv derfor at undgå sætninger som fx:

  • Lad være med at kalde hele tiden. Spørg i stedet: Har du brug for nogen at være sammen med?

  • Nu skal du gå i bad. Sig i stedet: Nu er det tid til badet, du har glædet dig til.

  • Stop med at gå frem og tilbage. Sig i stedet: Nu skal du ikke blive træt, sæt dig her.

Læs også: Sådan taler du med et menneske med demens

Læs mere om demens

Sidst opdateret 30.11.2022