Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Demens

Livet med Alzheimer og andre former for demens

Når du ser tegn på demens

Hvis du som pårørende ser tegn på demens hos fx din far, mor eller ægtefælle, er det vigtigt, at du reagerer på symptomerne, og at I sammen får det undersøgt hos lægen.

Artiklen kort

Når du ser tegn på demens

Hvis du oplever ændret adfærd hos din ægtefælle, far eller mor, er det vigtigt at tale med dem om det.

Undgå direkte tale om demens, for det kan få personen til at gå i forsvarsposition. Bare fordi man glemmer et ord eller roder lidt rundt i sine aftaler, behøver det ikke at være demens. Det kan også være tegn på andre sygdomme.

Det er derfor afgørende med et lægetjek, hvis du som pårørende ser tegn på demens hos en af dine nærmeste.

Den person, som har symptomerne, kan godt virke frisk og nægte at have demens overfor lægen. Derfor er det vigtigt, at du som pårørende er med.

Læsetid 4-5 minutter

_________________

Symptomer på demens viser sig typisk over en længere periode. Det kan være svært som pårørende at vide, hvornår og hvordan man skal reagere på symptomerne. Som pårørende kan du også opleve modstand, hvis du foreslår et lægebesøg.

Reager på symptomerne

Lyt til podcasten Demensguiden

Når du som pårørende begynder at undre dig og bekymre dig over ændret adfærd hos fx din ægtefælle, far eller mor, er det vigtigt, at du får talt med ham eller hende om din bekymring.

Undgå at tale direkte om demens, for det kan få personen til at gå i forsvarsposition. Husk, at det kun er en læge, der kan stille diagnosen.

Tag udgangspunkt i dig selv og fortæl, at du har lagt mærke til en forandring i den måde han eller hun er på. Fortæl konkret, hvad du har lagt mærke til. Det kan være svigtende hukommelse, aftaler der ikke bliver overholdt, personlig hygiejne, der ikke er som tidligere eller besvær med at finde de rigtige ord.

Fortæl bagefter, at du er bekymret, fordi du holder af personen, og at du synes, I skal tage forbi lægen og få undersøgt, hvad det kan være.

Læs også: Kend symptomerne på demens

God kommunikation og tålmodighed

Det er ikke udsædvanligt, at en person med symptomer på demens forsøger at dække over symptomerne og fx afslår at tage med til lægen. Her er det afgørende, hvordan du taler om problematikken.

Skab tryghed og undgå at tale med en løftet pegefinger og bruge vendinger som ”du skal til lægen” – heller ikke hvis du bliver frustreret. 

Fortsæt med at udtrykke din egen bekymring. Hav respekt og anerkend, hvis du får et nej. Tag så snakken igen på et senere tidspunkt. Overvej også, om der er en anden i familien eller omgangskredsen, der måske kunne tage snakken.

Tålmodighed er dyd – undgå at presse for meget. Hvis han eller hun bliver ved med at nægte et lægebesøg, kan du som pårørende kontakte en demenskoordinator fra kommunen, som kan støtte dig og hjælpe jer videre.

Et lægetjek er vigtigt

Det er ikke sikkert, at der er tale om demens, hvis man glemmer et ord eller roder lidt rundt i sine aftaler. De samme symptomer, som i begyndelsen kan være tegn på en demenssygdom, kan også være symptomer på andre sygdomme fx depression, problemer med stofskiftet eller infektionssygdomme.

Hvis du som pårørende ser tegn på demens hos en af dine nærmeste, er det derfor under alle omstændigheder vigtigt med et lægetjek. Har lægen mistanke om demenssygdom, henviser han eller hun til undersøgelser på en hukommelsesklinik eller demensklinik, med mindre symptomerne er så klare, at lægen kan stille diagnosen.

Lægen har brug for alle relevante oplysninger

Det er en god idé, at du som pårørende, er den, der tager kontakt til lægen med henblik på at bestille tid. Her kan du samtidig gøre lægen opmærksom på, at du er bange for, at der er en demensudvikling i gang hos fx din far, mor eller ægtefælle.

Det er vigtigt, at du som pårørende tager med til lægen. Den person, som har symptomerne, kan godt virke frisk og klar og afvise at have demens overfor lægen.

Derfor er dine betragtninger som pårørende afgørende i lægens vurdering af situationen. Husk at aftale med din far, mor eller ægtefælle, at du deltager i lægesamtalen.

Hvis du synes, det er ubehageligt eller problematisk at tale med lægen, imens personen med symptomerne er tilstede, kan du som pårørende ringe lægen op eller lave en ny aftale, hvor du kan tale med lægen alene.

Det kan du, hvis der er et fuldmagtsforhold, eller hvis den svækkede person er for syg til at overskue og tage stilling til undersøgelse og evt. behandling.

Det kan føles som at gå bagom ryggen på din mor, far eller ægtefælle, hvis du selv taler med lægen om personens demenssymptomer.

Men det kan være den eneste mulighed, der er, for at give lægen de nødvendige oplysninger, så han eller hun kan finde årsagen til symptomerne, og I kan få den rette støtte og behandling.

Læs også: Pårørende og demens: Her får du hjælp

Har lægen tavshedspligt?

Lægen har som udgangspunkt tavshedspligt, men kan i visse situationer videregive fortrolige oplysninger, fx hvis der er væsentlige hensyn at tage til patienten.

Patienter har dog ret til aktindsigt i deres egne lægejournaler, og lægen kan derfor som udgangspunkt ikke love, at patienten ikke får noget at vide om samtalen.

Læs om, hvordan et udredningsforløb for demens foregår

Læs også: Få rådgivning om demens

Demenstest – test om der er tegn eller symptomer på demens

Tag Ældre Sagens demenstest

Det er normalt at være i tvivl, om det er symptomer på demens, man har lagt mærke til, eller om det bare er helt almindelige tegn på glemsomhed.

Derfor har vi udviklet en enkel og vejledende test, hvor du først og fremmest kan få mere viden om symptomerne på demens og samtidig teste, om du – eller en, du kender – viser tegn på demens, som bør undersøges nærmere.

Demenstest – test om der er tegn eller symptomer på demens

Politik

Det har Ældre Sagen opnået 

Læs om politiske resultater

Sidst opdateret 03.07.2024