Dette er blot et test billede

Demens

Livet med Alzheimer og andre former for demens

et liv med demens skal være et godt og værdigt liv. I ældre sagen har vi aktiviteter for mennesker med demens og for familier, som har Alzheimer og andre former for demens inde på livet.

Alzheimer og andre former for demenssygdomme ændrer hvert år livet for mange danske familier. At se et familiemedlem ændre sig i takt med, at demenssygdommen udvikler sig, er overvældende og svært for de fleste.

Men livet med demens skal ikke gå i stå.

Og hvis det står til Ældre Sagen, må demens aldrig betyde social isolation – fordi fysisk aktivitet og samvær er helt afgørende for et bedre liv med demens.

Derfor tilbyder vi hjælpende hænder, aflastning og støtte, rådgivning og aktiviteter, som kan være med til at give jer en aktiv hverdag.

En hverdag som bedst muligt er tilpasset jeres nye situation, og hvor I stadig oplever ting sammen og med andre.  

Læs også: Få rådgivning om demens 

Symptomer på Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme

Det er ikke unormalt at være i tvivl, om det er symptomer på demens, man har registreret, eller om det fx blot er almindelig glemsomhed. Men demens er ikke en almindelig del af det at blive ældre.

Alzheimer er en sygdom i hjernen, der fører til en tilstand af demens. Alzheimer er den mest udbredte form for demens. Men der findes over 200 sygdomme, som kan give en tilstand af demens.

Læs også: Symptomer på Alzheimers

Deltag i sociale arrangementer

Vores frivillige arrangerer mange steder i landet cafémøder for familier med Alzheimers sygdom, eller andre former for demens, inde på livet.

Alle er velkomne – også pårørende. Møderne foregår ofte i samarbejde med kommunens demenskoordinator eller leder af et dagcenter. 

Aktiviteterne i demenscafeen er forskellig fra sted til sted. Der kan fx være:

  • Erindringsgrupper: I erindringsgrupper tager vi forskellige emner op, som fx "Skoletiden" og aktiverer fortællinger fra fortiden.
  • Motion: Der er også mulighed for fysisk aktivitet. Flere steder har vi fx tandemcykler, der giver sjov motion for både personer med demens og pårørende. 
  • Sang og samvær: Sang er stærkt knyttet til minder fra ens liv. I cafemøder kan du synge med og tage del i samværet med andre.
Kontakt din lokalafdeling i Ældre Sagen, og hør, hvilke aktiviteter vi har i nærheden af dig 

Få aflastning i hverdagen

I Ældre Sagen har vi frivillige, som vi kalder demensaflastere. En demensaflaster er en, som kan give dig en pause i hverdagen, hvis du er pårørende til et menneske med demens.

Vores demensaflastere hjælper allerede mange familier til en bedre tilværelse med demens. Men det kan være svært at tage imod hjælp.

Som pårørende kan du føle dig forpligtet til selv at klare udfordringerne, og det kan være svært at acceptere, at man måske har brug for en hånd og et pusterum.

Sådan hjælper demensaflasteren

En demensaflaster kan komme på besøg hjemme hos jer, så du som pårørende får mulighed for at gå ærinder, passe en fritidsinteresse og møde andre mennesker. 

Demensaflasteren kan i mellemtiden fx snakke eller gå en tur med familiemedlemmet, som har en demenssygdom. Det kommer helt an på, hvad der passer jer bedst.

Fordelen ved en demensaflaster er bl.a., at han eller hun har et godt kendskab til sygdommen og forstår den situation, I er i.

Læs mere om at få en demensaflaster 

Et værdigt liv med demens

Mennesker med demens skal kunne leve et så godt og værdigt hverdagsliv som muligt. Uanset hvor langt de er i demenssygdommen.

Læs hele mærkesagen om demens

Sidst opdateret 15.11.2018

SPørgsmål og svar om demens

Min ægtefælle har demens men vil ikke på plejehjem. Hvad gør jeg?

Det kræver samtykke fra den person, som skal flytte, hvis en person skal flytte til en plejebolig eller et plejehjem. Det er nemlig et indgreb i selvbestemmelsesretten, hvis du flytter en person fra en bolig til en anden, uden at vedkommende har givet samtykke. 

Betingelserne for, at en person kan flyttes mod sin vilje, er strenge. Det er kommunen, som skal indstille sådan en flytning til Statsforvaltningen. Flytningen kan kun ske, når:

  1. Det er påkrævet for, at personen kan få den nødvendige hjælp
  2. Hjælpen ikke kan gennemføres i personens nuværende bolig
  3. Personen ikke kan gennemskue konsekvenserne af sine handlinger
  4. Personen udsætter sig selv for skade
  5. Det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning.

Du kan læse mere om flytning uden samtykke i håndbogen "Værd at Vide"

Er det rigtigt, at der skal være en værge, hvis min demensramte far skal flytte i plejebolig?

Ja, hvis din far ikke selv er i stand til at give et informeret samtykke til flytningen eller modsætter sig flytningen. Et informeret samtykke betyder, at man skal have tilstrækkeligt overblik og dømmekraft til at kunne forstå og tage stilling til flytningen.

Ved alle flytninger uden det tilstrækkelige samtykke, skal der beskikkes en værge, hvis der ikke er en i forvejen. Værgen kan dog ikke selv beslutte, at en person skal flytte ind i en plejebolig. Der er regler i den sociale lovgivning, som skal være opfyldt.

Først og fremmest er det ikke muligt at flytte en person, som godt kan få den nødvendige hjælp i sit hjem.

Læs mere om flytning uden samtykke i håndbogen "Værd at vide"