Det kan blive nødvendigt at flytte i plejebolig eller ældrebolig, hvis du har svært ved at klare dig selv i hverdagen.
De fleste foretrækker at bo i eget hjem så længe som muligt. Men hvis dit helbred bliver svækket, kan det være nødvendigt at flytte i en pleje- eller ældrebolig. Du skal søge hos kommunen, som tager stilling til, om du kan få en særlig bolig på baggrund af, hvordan du klarer dig fysisk, psykisk og socialt, og hvilke behov for hjælp du har.
Der findes forskellige typer af boliger til svækkede ældre, der dækker forskellige behov. Men det kan godt være svært at gennemskue, hvad der er hvad, når det kommer til boliger til svækkede ældre.
Overordnet ligger forskellen i, om du eller dit familiemedlem har brug for pleje og hjælp døgnet rundt – eller om man kan klare sig i sin egen bolig evt. med hjælp på bestemte tidspunkter af døgnet.
Hvad er plejehjem/plejebolig?
Plejehjem/plejebolig er aktuelt, hvis du er afhængig af pleje og omsorg flere gange hele døgnet. Plejehjem opført før 1988 er ved at udfases fordi de er utidssvarende. I dag bygger man i stedet for plejeboliger, der er boliger på et plejecenter, hvor der er ansat personale til at hjælpe dig hele døgnet.
I folkemunde bruger man ofte betegnelsen 'plejehjem' til både de gamle plejehjem og de nye plejeboliger. Ordet ’plejehjem’ bruger vi også i Ældre Sagen, når vi generelt taler om livet for mennesker på plejehjem, i plejeboliger og på plejecentre.
Hvad er en ældrebolig?
Ældreboliger er indrettet specielt til ældre med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Der er ikke tilknyttet personale til boligen, ligesom til en plejebolig, så man skal være i stand til at klare sig hjemme uden hjælp døgnet rundt - men du kan få hjemmehjælp.
Hvad er forskellen mellem selvejende plejehjem og friplejehjem?
Både de selvejende plejehjem og friplejehjem er privatejede, men en meget stor andel af de selvejedes drift er offentligt finansieret, og de er i høj grad offentligt reguleret gennem driftsoverenskomster med kommunerne. Samtidig er de non-profit institutioner, hvormed menes, at der ikke kan trækkes et overskud ud af driften.
Friplejehjem har en privat finansiering udover det offentlige tilskud. De er ikke direkte offentligt reguleret gennem en driftsoverenskomst, som tilfældet er for de selvejende institutioner. Det giver friplejehjemmet et større råderum for selv at bestemme, hvordan stort og småt bedst tilrettelægges. Samtidig giver lovgivningen friplejehjem mulighed for at trække et overskud ud af driften, og de kan derved operere på for-profit vilkår.
Læs også: Boligtyper til svækkede ældre
Hvordan får man en pleje- eller ældrebolig?
Uanset hvilken type bolig du har brug for, er det kommunen, der skal visitere (godkende) dig til den nye bolig.
Du eller din familie skal altså kontakte kommunen og ansøge den vej igennem.
Kommunen kigger på forskellige forhold, når de vurderer ansøgningen:
- Din psykiske, fysiske og sociale tilstand
- Behovet for pleje, personlig og praktisk hjælp
- Boligændringer i nuværende bolig
- Særlig støtte eller aflastning af ægtefælle eller andre pårørende
Bliver du visiteret til en plejebolig, skal kommunen tilbyde en bolig inden for to måneder, efter du er optaget på ventelisten. Det er plejeboliggarantien, der gælder.
Du skal være opmærksom på, at der ikke er plejeboliggaranti, hvis du kun ønsker at komme på ét bestemt plejehjem eller plejecenter.
Læs også: Frit valg af plejebolig
Hvad koster plejehjem/plejebolig og ældrebolig?
På plejehjem - efter den gamle lovgivning - betaler du husleje og for el og vand. Ikke indskud. I pleje- og ældreboliger - efter almenboligloven - betaler du husleje, el, varme og vand samt indskud. Du kan søge om boligindskudslån og boligstøtte til huslejen.
Læs også: Få tilskud til plejebolig
Plejehjem/plejebolig ved Alzheimers eller andre former for demens
Mange, der har en demenssygdom, flytter på plejehjem på et tidspunkt i sygdomsforløbet. Det er oftest fordi sygdommen er så fremskreden, at personen har brug for omfattende pleje og støtte det meste af døgnet.
Det kan også være, ægtefællen, eller andre i familien, ikke længere magter at hjælpe den demenssyge derhjemme, og den bedste løsning vil være, at personen kommer på plejehjem.
Visitation kræver samtykke
Visitation til plejehjem eller plejebolig kræver som udgangspunkt samtykke. Der gælder særlige regler, hvis der er tale om flytning, uden en person har givet sit samtykke til det – fx hvis den sygdomsramte ikke er i stand til at give sit samtykke.
Reglerne varierer afhængigt af, om der er tale om en flytning mod personens vilje eller ej.
Læs mere om flytning og samtykke i håndbogen "Værd at vide"
Plejehjem/plejeboliger og ældreboliger i Danmark
Der findes plejehjem/plejeboliger og ældreboliger i alle landets kommuner. Der findes ingen samlet oversigt over boligerne, så du skal gå ind på den enkelte kommunes hjemmeside for at se, hvilke boligtyper kommunen har, hvor de er placeret osv.
Her kan du også finde priser og takster for indskud, husleje mm.
Du kan klage over afgørelsen
Hvis din kommune afviser dit ønske om, at flytte i pleje- eller ældrebolig, har du mulighed for at klage over afgørelsen. Det vil sige at anke. I videoen giver Ældre Sagens ekspert råd til, hvad du kan gøre.
Læs om visitation til pleje- eller ældrebolig i håndbogen "Værd at vide"