Plejebolig og plejehjem

En plejebolig skal passe til dine behov

Det kan blive nødvendigt at flytte i plejebolig eller ældrebolig, hvis du har svært ved at klare dig selv i hverdagen.

De fleste foretrækker at bo i eget hjem så længe som muligt. Men hvis dit helbred bliver svækket, kan det være nødvendigt at flytte i en pleje- eller ældrebolig. Du skal søge hos kommunen, som tager stilling til, om du kan få en særlig bolig på baggrund af, hvordan du klarer dig fysisk, psykisk og socialt, og hvilke behov for hjælp du har.

Der findes forskellige typer af boliger til svækkede ældre, der dækker forskellige behov. Men det kan godt være svært at gennemskue, hvad der er hvad, når det kommer til boliger til svækkede ældre.

Overordnet ligger forskellen i, om du eller dit familiemedlem har brug for pleje og hjælp døgnet rundt – eller om man kan klare sig i sin egen bolig evt. med hjælp på bestemte tidspunkter af døgnet.

Hvad er plejehjem/plejebolig?

Plejehjem/plejebolig er aktuelt, hvis du er afhængig af pleje og omsorg flere gange hele døgnet. Plejehjem opført før 1988 er ved at udfases fordi de er utidssvarende. I dag bygger man i stedet for plejeboliger, der er boliger på et plejecenter, hvor der er ansat personale til at hjælpe dig hele døgnet.

I folkemunde bruger man ofte betegnelsen 'plejehjem' til både de gamle plejehjem og de nye plejeboliger. Ordet ’plejehjem’ bruger vi også i Ældre Sagen, når vi generelt taler om livet for mennesker på plejehjem, i plejeboliger og på plejecentre.

Hvad er en ældrebolig?

Ældreboliger er indrettet specielt til ældre med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Der er ikke tilknyttet personale til boligen, ligesom til en plejebolig, så man skal være i stand til at klare sig hjemme uden hjælp døgnet rundt.

Hvad er forskellen mellem selvejende plejehjem og friplejehjem?

Både de selvejende plejehjem og friplejehjem er privatejede, men en meget stor andel af de selvejedes drift er offentligt finansieret, og de er i høj grad offentligt reguleret gennem driftsoverenskomster med kommunerne. Samtidig er de non-profit institutioner, hvormed menes, at der ikke kan trækkes et overskud ud af driften.

Friplejehjem har en privat finansiering udover det offentlige tilskud. De er ikke direkte offentligt reguleret gennem en driftsoverenskomst, som tilfældet er for de selvejende institutioner. Det giver friplejehjemmet et større råderum for selv at bestemme, hvordan stort og småt bedst tilrettelægges. Samtidig giver lovgivningen friplejehjem mulighed for at trække et overskud ud af driften, og de kan derved operere på for-profit vilkår.

LÆS OGSÅ: Boligtyper til svækkede ældre

Hvordan får man en pleje- eller ældrebolig?

Uanset hvilken type bolig du har brug for, er det kommunen, der skal visitere (godkende) dig til den nye bolig.

Du eller din familie skal altså kontakte kommunen og ansøge den vej igennem.

Kommunen kigger på forskellige forhold, når de vurderer ansøgningen:

  • Din psykiske, fysiske og sociale tilstand
  • Behovet for pleje, personlig og praktisk hjælp
  • Boligændringer i nuværende bolig
  • Særlig støtte eller aflastning af ægtefælle eller andre pårørende

Bliver du visiteret til en plejebolig, skal kommunen tilbyde en bolig inden for to måneder, efter du er optaget på ventelisten. Det er plejeboliggarantien, der gælder.

LÆS OGSÅ: Frit valg af plejebolig

Hvad koster plejehjem/plejebolig og ældrebolig?

På plejehjem - efter den gamle lovgivning - betaler du husleje og for el og vand. Ikke indskud. I pleje- og ældreboliger - efter almenboligloven - betaler du husleje, el, varme og vand samt indskud. Du kan søge om boligindskudslån og boligstøtte til huslejen.

LÆS OGSÅ: Få tilskud til plejebolig

Plejehjem/plejebolig ved Alzheimers eller andre former for demens

Mange, der har en demenssygdom, flytter på plejehjem på et tidspunkt i sygdomsforløbet. Det er oftest fordi sygdommen er så fremskreden, at personen har brug for omfattende pleje og støtte det meste af døgnet.

Det kan også være, ægtefællen, eller andre i familien, ikke længere magter at hjælpe den demenssyge derhjemme, og den bedste løsning vil være, at personen kommer på plejehjem.

Visitation kræver samtykke

Visitation til plejehjem eller plejebolig kræver som udgangspunkt samtykke. Der gælder særlige regler, hvis der er tale om flytning, uden en person har givet sit samtykke til det – fx hvis den sygdomsramte ikke er i stand til at give sit samtykke.

Reglerne varierer afhængigt af, om der er tale om en flytning mod personens vilje eller ej.

Læs mere om flytning og samtykke i håndbogen "Værd at vide"

Plejehjem/plejeboliger og ældreboliger i Danmark

Der findes plejehjem/plejeboliger og ældreboliger i alle landets kommuner. Der findes ingen samlet oversigt over boligerne, så du skal gå ind på den enkelte kommunes hjemmeside for at se, hvilke boligtyper kommunen har, hvor de er placeret osv.

Her kan du også finde priser og takster for indskud, husleje mm.

Du kan klage over afgørelsen

Hvis din kommune afviser dit ønske om, at flytte i pleje- eller ældrebolig, har du mulighed for at klage over afgørelsen. Det vil sige at anke. I videoen giver Ældre Sagens ekspert råd til, hvad du kan gøre.

Læs om visitation til pleje- eller ældrebolig i håndbogen "Værd at vide"

Forbedre eller fjern reglerne Kender du til en regel eller et dokumentationskrav på sundheds- eller ældreområdet, som efter din mening med fordel kan forbedres eller helt fjernes, så meld det ind til Sundheds- og ældreministeriet.

Fra 1. oktober 2017 til 1. februar 2018 kører ministeriet nemlig kampagnen ”Meld en regel”, hvor de opfordrer ansatte i sundhedsvæsenet og i ældreplejen og borgere til at sende forslag ind om regler og dokumentationskrav, som kan afskaffes eller forbedres. 

Læs mere og meld en regel

Alle har ret til et meningsfyldt liv på plejehjem

Ældre Sagen arbejder for, at alle beboere på landets plejehjem sikres et meningsfyldt liv i trygge rammer.

Læs hele mærkesagen om plejehjem

spørgsmål og svar om plejebolig og plejehjem

Kan jeg flytte i pleje- eller ældrebolig med min ægtefælle?

Ja, frit valg af pleje- og ældreboliger giver ret til, at en rask ægtefælle eller samlever kan flytte med. Det er dog ikke uproblematisk for en rimeligt rask partner at flytte med i en plejebolig. Måske har den raske bedre mulighed for at yde støtte og omsorg, hvis partnerne har hver deres bolig. Det kan også betyde en længere ventetid, fordi kommunen ikke altid har en egnet bolig til par. Hvis ægtefællen eller samleveren flytter med, skal den anviste bolig være egnet til to personer. Efterlevende ægtefælle eller samlever har ret til at fortsætte lejemålet, hvis partneren dør.

Er friplejehjem/private plejehjem dyrere end kommunens plejehjem/plejeboliger?

Nej, som beboer betaler du husleje m.v. i lighed med ophold i kommunens plejeboliger. Der plejer dog, at være mulighed for tilkøb af ydelser i friplejehjem, som fx ekstra rengøring, wellness m.v.

Hvad koster en plejehjemsplads cirka?

Prisen på en plejehjemsplads afhænger af, om det er et plejehjem efter de gamle regler, et nybygget plejecenter, størrelsen på boligen, velfærdsteknologi m.v. Huslejen kan derfor variere meget mellem de forskellige boliger. Derfor er det bedste, du kan gøre, at kontakte kommunen.

Sidst opdateret 13.12.2017