Få råd og svar i guide om demens
Få svar på nogle af de spørgsmål, der naturligt opstår, hvis en i familien har demens.
Der er mange ting at tage stilling til, hvis en du kender, eller du selv, får stillet en demensdiagnose.
En demenssygdom medfører for eksempel mange forandringer i hverdagslivet, og det kan være svært at vide, hvad man skal være opmærksom på, og hvor man kan søge hjælp.
Guide for pårørende til personer med demens
I "Ældre Sagens demensguide" har vi samlet viden og svar på nogle af de mange spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med demens.
Guiden er udviklet af Ældre Sagen i samarbejde med Demensalliancen, og den er tænkt som en støtte til pårørende til mennesker med demens.
Guidens indhold
Guiden er bygget op omkring de forskellige stadier i et sygdomsforløb. Den har seks kapitler.
- De første symptomer på demens
- Udredning - at blive undersøgt for demens
- Når demensdiagnosen er stillet
- Livet med demens
- Livet som pårørende
- Livet i plejebolig eller på plejehjem
Læs guiden gratis her
Bestil guiden i webshoppen
Du kan også bestille et eksemplar, som du får sendt med posten. Det koster 50 kroner inkl. porto.
Bestil guiden for pårørende med demens i webshoppen