Billede af mand, som udregner sin efterløn og pension.

Efterløn

Efterløn

Med efterløn kan du trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet, før du når alderen, hvor du kan gå på folkepension. Du kan få efterløn, hvis du har betalt til ordningen og opfylder nogle bestemte krav.

Efterløn er en mulighed for at forlade arbejdsmarkedet, før du når pensionsalderen.

Der gælder forskellige regler for, hvornår du kan gå på efterløn, og hvor længe du kan få efterløn. Det kommer an på, hvornår du er født. 

Der kom nye regler for efterløn 1. januar 2014. Siden da er alderen for efterløn steget gradvist. I 2015 var det fra 61 år.  

Læs artiklen: Planlæg din senkarriere

Krav for at få efterløn

Du kan gå på efterløn, hvis du:

  • er medlem af en a-kasse.
  • har nået efterlønsalderen.
  • har indbetalt efterlønsbidrag i mindst 30 år. Hvis du er født før 1. januar 1978, er der andre regler.
  • har ret til dagpenge, når du når efterlønsalderen og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Du må altså ikke være syg eller ude af stand til at påtage dig et arbejde.
  • opfylder kravet om beskæftigelse og har arbejdet 52 uger inden for de sidste tre år. 
  • har indberettet værdi af din pensionsformue. 
  • har bopæl i Danmark, Grønland, Færøerne eller i et andet EØS-land. 

Du skal søge din a-kasse om efterløn. Og du kan tidligst få efterløn fra det tidspunkt, hvor din a-kasse har modtaget din skriftlige ansøgning.

Det betyder, at du skal være medlem af en dansk a-kasse, når du går på efterløn, og at du skal bevare dit medlemskab af a-kassen under hele efterlønsperioden. 

Du kan ikke få efterløn, hvis du får social pension, eller hvis du er omfattet af reglerne om fleksjob. Du kan dog modtage invaliditetsydelse samtidig med din efterløn.

Overblik over alderen for at få efterløn

Det afhænger af din alder, hvornår du kan gå på efterløn. Hvis du er født 1.01.1954 eller senere, så vil din efterlønsalder være højere.

Se i grafikken, hvornår du kan gå på efterløn.

Efterlønssatserne 2016

Se i grafikken, hvad efterlønssatserne 2016 er.
Den skattefri præmie udgør 13.042 kr. som fuldtidsforsikret, og 8.689 kr. som deltidsforsikret.
 
Dit bundfradrag er ved beregning af fradrag i efterlønnen for pension på 15.100 kr. Dertil kommer et lempeligt fradrag for arbejde i efterlønsperioden på 36.840 kr. 

På efterløn efter 2023

Du skal være opmærksom på, at hvis du først når efterlønsalderen fra 2023, så kan du højst være på efterløn i tre år.

I hele perioden vil du modtage den maksimale sats for efterløn. I dag er satsen lavere for personer, der går på efterløn, inden de fylder 62 år, og dermed inden de opfylder 2-årsreglen.

I dag bliver din pensionsformue modregnet i din efterløn med 60 % af beregningsgrundlaget. Fra 2018 stiger dette til 80 pct. af beregningsgrundlaget.

Læs mere om efterløn i håndbogen "Værd at vide"

Spørgsmål og svar om efterløn

Kan jeg gå på efterløn som selvstændig?

Hvis du vil på efterløn, og du er selvstændig erhvervsdrivende eller er medhjælpende ægtefælle, så kontakt din a-kasse for at høre om de særlige regler for efterløn.

Du kan godt have selvstændig virksomhed i din efterlønsperiode, hvis du har en maksimal indtægt på 75.978 kr. Nedre grænse (962 timer) 99.164 kr. Øvre grænse (962 timer)198.331 kr. 

Læs mere om efterløn og selvstændig virksomhed i håndbogen "Værd at vide"

Bliver efterlønnen nedsat på grund af pensionsopsparingen?

I forbindelse med tilbagetrækningsreformen vedtog Folketinget, at efterlønsalderen er udskudt for personer, der er født 01.01.1954 eller senere.

Det blev også vedtaget, at pensionsopsparinger i højere grad skal nedsætte efterlønnen for personer, der er født 01.01.1956 eller senere.

Læs mere om efterløn i håndbogen "Værd at vide"

Sidst opdateret 21.09.2016