Bliv medlem
Søg på www.aeldresagen.dk

Bliv "Spis ude"-partner

Spisesteder i Spis ude-konceptet giver medlemmer 25% rabat på maden på udvalgte dage, og mere end 200 spisesteder er allerede med i konceptet.

Vi vil gerne give vores medlemmer de bedste tilbud – også på spiseoplevelser. Derfor indgår vi gerne løbende nye aftaler med restauranter, caféer og hoteller.

Hvilke fordele tilbyder vi dig, når du er med i ”Spis ude”

Som partner i ”Spis ude” har du bl.a. mulighed for at udnytte de mindre travle perioder/dage til at få kunder i restauranten. Vi har erfaring for, at en del af vores partnere - via ”Spis ude” - har øget omsætningen væsentligt på dage, hvor de ellers ikke har travlt.

Derudover vil din restaurant blive markedsført gratis via en webannonce på vores hjemmeside og i vores tilbuds-app. Spis ude-konceptet bliver som regel også omtalt i bladet Ældre Sagen TILBUD, som udkommer 6 gange årligt til alle Ældre Sagens medlemmer.

Vilkår som gælder for et ”Spis ude”-samarbejde

  • Du giver 25% rabat på menukortet og alle øvrige skiltede priser.
  • Tilbuddet gælder mindst én fast ugedag efter eget valg i hele åbningstiden.
  • Tilbuddet gælder på maden for kortholder. Ved personligt medlemskab – kortholder og 3 gæster spiser med rabat.
  • Ved familiemedlemskab (2 personnavne på kortet) – kortholderne og 6 gæster spiser med rabat.
  • Medlemmet skal vise sit Ældre Sagen-medlemskort (findes også digitalt i tilbuds-appen) senest, når de bestiller maden.
  • Regningen betales samlet af kortholder og kan ikke splittes op.
  • Rabatten kan ikke kombineres med andre tilbud, rabataftaler, særtilbud.
  • Rabatten gælder ikke drikke- eller tobaksvarer.
  • Rabatten gælder ikke, hvis medlemmer bestiller til selskaber større end ovennævnte antal, heller ikke ved fremvisning af flere medlemskort i et selskab.
  • Det er muligt at afvige fra tilbuddet i op til 6 uger årligt fx i din højsæson.

Sådan bliver du "Spis ude"-partner:

Send os en e-mail på restaurant@aeldresagen.dk, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Din mail skal indeholde følgende:

  • Beskrivelse af din restaurant
  • Størrelse og beliggenhed
  • Info om hjemmeside
  • Kontaktoplysninger

Sidst opdateret 07.12.2022