Førtidspension

Kend regler og satser for førtidspension 2023

Her kan du se satserne for førtidspension i 2023, og du kan læse om reglerne for førtidspension.

Den nye førtidspension består af ét beløb til enlige og et mindre til samlevende/gifte. Beløbene er fuldt skattepligtige.

Førtidspension satser 2023 – efter nye regler

Enlig

Gift/samlevende

Pr. måned

19.738 kr.

16.778 kr.

Pr. år

236.856 kr.

201.336 kr.

Førtidspensionen nedsættes ved indtægter ud over den sociale pension.

Det er pensionistens og en ægtefælles eller samlevers samlede indtægter, der lægges til grund for pensionsberegningen. Fra 1. januar 2023 ses der dog bort fra din ægtefælle/samlevers arbejdsindtægt. Ved fastsættelse af pensionen vurderes gifte og samlevende som enlige, hvis samlivet mellem parterne er ophævet.

Førtidspension satser 2023 – efter gamle regler

	Alm. førtidspension	Forhøjet alm. førtidspension	Mellemste førtidspension	Højeste førtidspension
Grundbeløb	6.604 kr.	6.604 kr.	6.604 kr.	6.604 kr.
Pensionstillæg – gift/saml.	3.314 kr.	3.314 kr.	3.314 kr.	3.314 kr.
Pensionstillæg – reelt enlig	6.859 kr.	6.859 kr.	6.859 kr.	6.859 kr.
Førtidsbeløb		1.767 kr. (x) (*)
Invaliditetsbeløb			3.380 (x)()(o)*	3.380 kr. (x)()(o)*
Tillægsydelse	3.380 kr. (x)()(o)*	1.613 kr. (x) () (o)*
Erhvervsudygtighedsbeløb				4.432 kr. ()*
Pension i alt – gift/saml.	13.298 kr.	13.298 kr.	13.298 kr.	17.730 kr.
Pension i alt – reelt enlige	16.843 kr.	16.843 kr.	16.843 kr.	21.275 kr.

(x) Skattefrit
() Uafhængigt af anden indtægt*
(o) Bortfalder for alle ved pensionsalderen

Se fradrag og flere satser på www.retsinformation.dk

Se satser for førtidspension 2022 på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside

Ny eller gammel førtidspension?

Der findes fire forskellige førtidspensioner:

Førtidspension tilkendt før den 1. januar 2003, "gammel" førtidspension
Førtidspension tilkendt efter den 1. januar 2003, "ny" førtidspension
Seniorpension
Tidlig pension

Du er omfattet af de gamle regler, hvis du har fået førtidspension eller invaliditetsydelse før den 1. januar 2003. Også hvis din tilkendte pension skal revurderes.

Hvem kan søge ny førtidspension?

Du kan søge om førtidspension, hvis du er mellem 18 år og folkepensionsalderen, og hvis:

Din arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat
Din arbejdsevne er nedsat, så du ikke er i stand til at forsørge dig selv – heller ikke i fleksjob
Alle muligheder for at forbedre din arbejdsevne er afprøvet.

Personer mellem 18-39 år kan kun få førtidspension, hvis det er dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. Eller hvis der er særlige forhold, der gør det åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Sådan søger du førtidspension

Du skal have gennemgået det, der hedder et ressourceforløb, før du kan blive tilkendt førtidspension.

En sagsbehandler fra kommunens jobcenter tilrettelægger ressourceforløbet med udgangspunkt i dine muligheder og dine behov for hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet – eller i gang med en uddannelse.

Der skal ikke sættes et ressourceforløb i gang, hvis der er dokumentation for, at arbejdsevnen ikke kan forbedres på grund af særlige helbredsmæssige forhold, betydelige funktionsnedsættelser eller alvorlig sygdom.

Det er kommunen, som bevilger førtidspension. Inden du får tilkendt førtidspension, skal sagen behandles af det, der hedder et rehabiliteringsteam, på et møde, hvor du og din sagsbehandler deltager.

Det er tilladt at tage en bisidder med til mødet – fx familie eller din faglige organisation.

Læs om at få en bisidder gennem Ældre Sagen

Rehabiliteringsteamet består af medarbejdere fra beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet og undervisningsområdet.

Rehabiliteringsteamet kan enten indstille dig til ressourceforløb, fleksjob, førtidspension eller til en anden foranstaltning.

Alle, der skal have behandlet sin sag i rehabiliteringsteamet, skal have lavet en såkaldt rehabiliteringsplan. Det er et skema, hvor dine uddannelser, tidligere jobs, dit helbred, dine personlige ressourcer og dine jobønsker beskrives.

Førtidspensionens varighed

Førtidspension er det, man kalder, en varig ydelse, som forudsætter, at arbejdsevnen er nedsat til det, der er formuleret i reglerne som "det ubetydelige".

I de fleste tilfælde bevilliges førtidspension, frem til man når pensionsalderen.

Hvis du har en alvorlig sygdom, som har et uforudsigeligt forløb, kan du få tilkendt førtidspension for en fastlagt periode.

Hvis du bliver i stand til at forsørge dig selv, kan din førtidspension gøres hvilende, og i særlige tilfælde kan din førtidspension frakendes.

Må jeg arbejde som førtidspensionist?

Hvor meget du må tjene som førtidspensionist afhænger af, om du har fået bevilliget førtidspension før eller efter den 1. januar 2003.

Fra den 1. januar 2023 skal ægtefællers og samleveres arbejdsindtægter ikke længere tages med i beregningen af førtidspension. Det gælder både ny og gammel førtidspension. Andre indtægter, fx arbejdsmarkedspensioner og private pensioner, skal stadig tages med i beregningen, men kun når det er skattepligtige pensioner.

Læs også: Må jeg arbejde som førtidspensionist?

Læs om regler og satser for seniorpension

Har du spørgsmål om førtidspension?

Ældre Sagens jurister, socialrådgivere og økonomer er klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål om førtidspension. Det er gratis at kontakte vores rådgivningstelefon, og du behøver ikke være medlem af Ældre Sagen.

Kontakt rådgivningen

Du kan også læse mere om førtidspension i Ældre Sagens håndbog "Værd at vide".

Læs mere om førtidspension i Ældre Sagens håndbog "Værd at vide"

Styrk pensionssystemet i Danmark

Pensionssystemet i Danmark er et af verdens bedste. Men der er brug for justeringer, for at vi kan bevare det og sikre det til fremtiden.

Læs hele mærkesagen om pension

spørgsmål og svar om førtidspension

Har det konsekvenser for andre af mine økonomiske forhold, at jeg får ny førtidspension?

Ja, hvis du har indtægter udover pensionen. Førtidspensionen nedsættes, hvis du har indtægter ud over pensionen. Det er din og din ægtefælles eller samlevers samlede indtægter, der lægges til grund for pensionsberegningen.

Du kan godt have et mindre arbejde ved siden af førtidspensionen. Men når din supplerende arbejdsindtægt når en hvis størrelse, modregnes indtægten.

Læs mere om beregning af førtidspension i håndbogen "Værd at vide"

Er der andet, jeg bliver berettiget til, hvis jeg modtager ny førtidspension?

Du kan i særlige tilfælde få supplerende hjælp til såkaldte enkeltudgifter, hvis du er tilkendt førtidspension efter den 1.1.2003. Det er en betingelse at:

Der er sket ændringer i dine forhold.
Du kan ikke selv kan afholde udgiften.
Udgifterne er opstået som følge af et behov, du ikke kunne forudse.

Du kan fx søge økonomisk tilskud hos din kommune til medicin, sygebehandling eller uforudsete enkeltudgifter. Du kan også søge om boligstøtte.

Læs mere om boligstøtte i håndbogen "Værd at vide"

Må jeg arbejde samtidig med, at jeg modtager førtidspension?

Du kan godt have et mindre arbejde ved siden af førtidspensionen, men det er meget vigtigt, at du kontakter kommunen inden du starter på et arbejde.

Kommunen har vurderet, at din arbejdsevne er nedsat, så arbejdet må ikke være så mange timer, at du kan risikere at blive frakendt førtidspensionen.

Der er forskellige regler, alt efter om du har fået bevilget din førtidspension før eller efter 01.01.2003.

Er førtidspensionen bevilget før 1/1 2003, kan du udnytte din resterhvervsevne. Hvis du fx har fået bevilget den mellemste førtidspension, så er din resterhvervsevne 1/3 og du kan arbejde 12-13 timer om ugen.
Har du fået bevilget din førtidspension efter 1/1 2003, har kommunen vurderet, at din arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat. Du bør derfor kontakte din kommune, for at få vurderet, om du kan påtage dig arbejde.

Hvis du arbejder samtidig med, at du får førtidspension, vil din arbejdsindkomst blive medtaget i indtægtsgrundlaget, når din førtidspension skal beregnes.

Fra den 1. januar 2023 kommer der en forsøgsordning, hvor du kan arbejde mere uden at miste retten til førtidspension. Indtægten skal stadig med i beregningen, og indtægten kan blive så stor, at din førtidspension kan gøres hvilende.

Læs mere om reglerne i artiklen: "Må jeg arbejde som førtidspensionist?"

Er der andet, jeg bliver berettiget til, hvis jeg modtager førtidspension, der er tilkendt inden den 1. januar 2003?

Hvis du har en personlig tillægsprocent over 0, og din formue er under 93.000 kroner, kan du få en del af dine udgifter til fx medicin, tandbehandling eller briller dækket.

Når det er tandbehandling og briller, er det altid en god idé at søge, inden du får lavet tænderne og køber nye briller. Din tillægsprocent er bestemt af dine skattepligtige indtægter udover pensionen.

Du kan søge om personligt tillæg hos kommunen. Tillægget ydes til økonomisk vanskeligt stillede førtidspensionister.

Hvis din tillægsprocent er 100 kan du også få en mediecheck.

Kontakt din kommune eller Ældre Sagens rådgivning, hvis du har spørgsmål.

Skal jeg selv søge om folkepension, når jeg når alderen for folkepension, eller sker det automatisk, når jeg er førtidspensionist?

Du behøver ikke gøre noget. Som førtidspensionist overgår du automatisk til folkepension, uden du behøver at søge om det. Hvis du er tilkendt førtidspension, ændres den automatisk til folkepension måneden efter, du er nået folkepensionsalderen.

Har en udbetalt erstatning konsekvenser for min førtidspension?

Nej, ikke hvis erstatningen bliver udbetalt som et engangsbeløb.

Har formue betydning for størrelsen af min førtidspension?

Nej, din formue har ikke betydning, når din førtidspension skal beregnes, fordi førtidspension kun bliver beregnet på baggrund af dine skattepligtige indkomster.

Læs mere om beregning af førtidspension i håndbogen ”Værd at vide”

Skal jeg betale til ATP, hvis jeg modtager førtidspension?

Du skal betale til ATP, hvis du har fået førtidspension tilkendt efter den 1.1.2003. Hvis du har fået førtidspension tilkendt før 1.1.2003, må du selv vælge, om du vil betale til ATP-ordningen.

ATP er en livslang pension, som bliver udbetalt fra og med folkepensionsalderen.

Kan jeg stadig få invaliditetsbeløb, når jeg begynder at få folkepension?

Ja, du kan beholde invaliditetsydelsen, til du er 67 år, hvis du har fået tilkendt ydelsen før den 1. januar 2002 og modtager den, frem til du overgår til folkepension. Herefter bortfalder det.

Læs mere om invaliditetsydelse i håndbogen "Værd at vide"

Hvad er supplerende arbejdsmarkedspension?

Supplerende arbejdsmarkedspension (SUPP) er en pension, du kan vælge at betale til, hvis du er førtidspensionist. Hvis du betaler til SUPP, får du en ekstra udbetaling hver måned, når du bliver folkepensionist.

Læs mere om SUPP på Borger.dk

Hvorfor får jeg ikke samme boligstøtte som min nabo, når vi begge er førtidspensionister?

Det kan skyldes, at I er tilkendt førtidspension på forskellige tidspunkter. Hvis du er tilkendt førtidspension før 2003, får du boligydelse. Hvis du er tilkendt førtidspension efter 2003, får du boligsikring. Det er to forskellige beregninger, og boligydelsen er højere end boligsikringen. Alle folkepensionister får boligydelse.

Sidst opdateret 10.11.2022