Bliv medlem
Søg på www.aeldresagen.dk

Demens

Livet med Alzheimer og andre former for demens

Dans og musik skaber kontakt og vækker minder

Dans og musik kan vække minder og skabe gode øjeblikke både hos demensramte og pårørende.

Livet med demens ændrer hverdagen. Men dans og musik kan vække minder og skabe gode øjeblikke både hos den demensramte og dig som pårørende.

Bliver man ramt af en demenssygdom, påvirker det ens kognitive funktioner dvs. mentale funktioner som hukommelse, koncentration og sprogfærdigheder. Det betyder, at man ved demens får svært ved huske begivenheder og aftaler samt svært ved at lære nyt.

Du vil også ofte opleve adfærdsændringer hos en demensramt fx at personen får lettere til gråd, udviser et ændret temperament eller glemmer, hvem pårørende er.

Men musik kan fremkalde erindringer og skabe fælles øjeblikke af glæde hos den demensramte og dig som pårørende.

Vi husker musikken

Mennesker med demens mister ofte initiativet og har svært ved at være i en vågen tilstand, hvor de kan koncentrere sig eller fastholde opmærksomhed.

Men musikken hører til et center i hjernen, som en demenssygdom ikke påvirker, derfor kan demensramte huske musik. Musikken rammer også vores bevægelsesmotivation. Når man lytter til musik, følger man rytmer, takt, tekst og melodi, så kroppen ofte får lyst til at bevæge sig.

Det betyder, at musikken kan inspirere alle til at danse – også selvom man er ramt af demens.

Dans og musik giver nærhed og kontakt

Det kan være svært at føre en samtale med en, der har demens. Personen kan både have svært ved at forstå, hvad der bliver sagt og udtrykke det, han eller hun vil sige.

Derfor skal man nogle gange søge kontakten på en anden måde end gennem sproget, det kan fx være ved at nynne, synge eller danse sammen.

Hvis fx din far, mor eller ægtefælle har demens, så kan det give jer en fælles god oplevelse, hvis du spiller musik og danser med ham eller hende.

Dans er er både fysisk, følelsesmæssigt og socialt og vækker ofte en følelse af glæde. Dans giver også nærhed, fordi man holder i hånd eller har dansefatning. Kan man ikke danse, kan man klappe, rokke eller vifte med hænderne.

Genkendeligheden, der kan være i sange som både du som pårørende og den demensramte kender, kan være opløftende og hyggelig at lytte til sammen.

Det kan være sange I har fælles minder om fra ”gamle dage”, en ferie eller måske en familiefest. Men også minder som den der har demens, har fra sin ungdom – det kan være særlige begivenheder eller sange forbundet med årstider.

Alle kan danse med

Alle kan danse med, uanset faser, grader og former for demens - og I kan gøre det derhjemme, på plejehjem eller hvor I har lyst til.

Man kan også være med selvom man sidder ned eller er sengeliggende. Det vigtige er ikke, hvordan du bevæger dig, men kontakten der opstår. Hvis den demensramte er passiv, kan du i stedet lave lette ”rytmeslag” på fx hænder, ryg, skuldre og arme. I kan også holde hinanden i hænderne og vugge frem og tilbage.

Gode råd til dansen derhjemme
  • Find noget musik, som personen, der har demens, kan genkende eller som I har fælles minder i.
  • Sørg for, at der ikke er et alt for hurtigt tempo i musikken.
  • Byg dansen stille op. Skab kontakt, ræk hænderne frem og kig på hinanden. Lad musikken og stemningen imellem jer guide dansen og jeres bevægelser.
  • Lyt til musikken  og læg mærke til det menneske, du står eller sidder overfor.
  • Vær forberedt på, at du som pårørende godt kan blive berørt af situationen.
  • Er den demensramte ikke i humør til at danse, så lad være. Husk at lytte efter. 

Dans taler til de fleste – også på tværs af alder og generationer, og det er en god måde at være sammen på. Dans og musik kræver nemlig ikke, at man eksempelvis er i stand til at tale, men mest af alt at man er til stede – et lille vip med foden er også dans.

Danseminder med Ældre Sagen

I flere af Ældre Sagens lokalafdelinger kan du som pårørende og demensramt deltage i aktivteten ’Danseminder’, hvor I sammen med andre pårørende og demensramte kan lytte til musik og danse.

Mange gange foregår det på et plejehjem, hvor både pårørende, personale og frivillige deltager, så alle har en partner. Danser man i kørestol, kan den der sidder, have fødderne oven på den andens fødder, så man har fornemmelsen af at danse - der er mange små tricks, der sørger for, at alle kan være med.

Ved aktiviteten ’Danseminder’ er musikken valgt og tilpasset til den aldersgruppe, der danser. De frivillige sørger for, at aktiviteten føles tryg og sikker, så alle kan være med. Hvis ikke man har lyst til at danse med, kan man i stedet kigge på og måske synge med på sangene.

’Danseminder ’ giver ofte en oplevelse af nærhed og glæde både pårørende og demensramt imellem.

Find lokalafdeling og se, hvilke demensaktiviteter der er nær dig 

Læs også: Sådan skal du gøre, når du ser det nye demenssymbol 


Kilder: Helle Winther, Lektor ph.d. i Dans og Bevægelsespsykologi ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet og Jette Abildskov, demenskonsulent i Ældre Sagen.

Sidst opdateret 08.09.2021