Din digitale sikkerhed
Få gode råd om, hvordan du spotter falske mails og opkald, undgår svindel-butikker på nettet og indstiller, hvem der kan se din Facebook-profil.
Bliv også klogere på, hvordan du øger sikkerheden på din computer fx ved at opdatere dine programmer og sørge for et godt kodeord.
Klik på boksene og få gode råd til sikkerhed på internettet
Dit kodeord, eller password, fungerer som nøglen til din hoveddør. Hvis andre får fingre i nøglen, kan de få adgang til alt det indhold, nøglen skulle beskytte.
Læs artiklen: Lav et stærk kodeord
Få de skarpeste råd fra ældre sagens erfarne it-frivillige til, hvordan du lærer at huske kodeord, der er svære at gætte.
Læs artiklen: Bliv en haj til at huske kodeord, der er svære at gætte
Hvis du holder programmerne på din telefon, tablet og computer opdaterede, beskytter du dine data. Du kan sætte både telefon, tablet og computer til at opdatere automatisk.
Læs artiklen: Opdater dine programmer
Virus er en samlet betegnelse for en række skadelige programmer, der kan skade din computer eller de data, du har på den. Det kunne være billeder eller vigtige dokumenter.
Læs artiklen: Beskyt dine enheder mod virus
Det er vigtigt, at du beskytter dig, når du er logget på et trådløst netværk. Alle der er indenfor det trådløse netværks rækkevidde, kan nemlig opsnappe signalerne.
Læs artiklen: Benyt trådløse netværk sikkert
Dit NemID eller MitID er dit – og kun dit. Hold derfor altid dit NemID og MitID for dig selv. Med nøgleapp kan du bruge NemID/MitID uden at have nøglekortet ved hånden.
Du kan beskytte din digitale identitet ved at være opmærksom på at beskytte din data og enheder i hverdagen.
Læs artiklen: Beskyt din digitale identitet
Mit digitale selvforsvar er en gratis app til smartphones og tablets, der hjælper dig med at være sikker online og holder dig opdateret på digitale trusler.
Læs artiklen: Mit digitale selvforsvar
Du kan selv gøre det sværere for identitetstyve at misbruge dit CPR-nummer eller pas. Det kræver bare, at du opretter en kreditadvarsel.
Læs artiklen: Forebyg identitetstyveri med en kreditadvarsel
De digitale assistenter kan være hjælpsomme, men der er også eksempler på, at de har slået mikrofonen til, selvom du ikke har efterspurgt hjælp.
Et fuptilbud kan have mange former. Det kan blive sendt til dig på sms eller mail. Fuptilbuddet kan også ligge på en hjemmeside, hvor du bliver lokket til at klikke på det.
Læs artiklen: Sådan spotter du et fuptilbud på mail eller sms
It-kriminelle kan finde på at ringe til dig med ”gode” tilbud. De er dygtige til at udgive sig for at være en anden, derfor skal du være opmærksom på et par kendetegn.
Læs artiklen: Sådan spotter du et opkald med et fuptilbud
Fupbutikker kan til forveksling ligne rigtige internetbutikker, og det kan være svært at gennemskue, hvilke butikker der er den ægte vare.
Læs artiklen: Spot en fupbutik
Når du handler på internettet, er det en god idé at overveje hvilken betalingsform, der er den mest sikre. Sørg for at vælge den sikreste betaling til indland og udland.
Læs artiklen: Sådan vælger du den sikreste betalingsform
Dobbelt godkendelse med fx sms og kodeord, når du handler på nettet, mindsker risikoen for snyd med betalingskort. Metoden kaldes to-faktor-godkendelse.
Læs artiklen: Derfor skal du godkende din betaling på nettet to gange
Undgå svindel, når du shopper på nettet, med værktøjet "Sikker Shopping", der markerer mistænkelige netbutikker i dine søgeresultater på fx Google.
Læs artiklen: Handl trygt på nettet med værktøjet "Sikker Shopping"
Når du køber varer fra private personer på online handelstjenester, er der flere ting, du skal være opmærksom på, hvis du ikke vil snydes.
Læs artiklen: Undgå at blive snydt i handel med private
Svindel ved køb eller leje af vare eller ydelse
Læs artiklen: Er du blevet snydt i forbindelse med handel mellem private?
Det kan være svært at gennemskue, hvad sociale medier ved om dig. Men du kan justere dine privatlivsindstillinger, så du begrænser, hvor mange oplysninger de har om dig.
Læs artiklen: Få overblik, hvad sociale medier ved om dig
Sociale medier laver en profil af dig, som de baserer på, hvad de ved om dig. Det er den profil, som styrer, hvilke annoncer, politiske budskaber, jobtilbud eller hvilket indhold, du ser i dit feed. Jo flere oplysninger de har om dig, jo lettere kan de skræddersy, hvad du får vist.
Læs artiklen: Juster målretning af annoncer og indhold
Det kan være vanskeligt at vide, hvem du faktisk deler indhold med på Facebook og andre sociale medier. Her er et par gode råd til, hvordan du bedre kan styre, hvem du deler med.
Læs artiklen: Del med omtanke på sociale medier
Du kan justere, hvem der må se din profil, hvem der kan sende dig venneanmodninger, og hvem der kan se indholdet på din Facebook-profil.
Læs artiklen: Sådan justerer du, hvem der kigger med
Facebook kan benytte sig af ansigtsgenkendelse for at vurdere, om det er dig, der er på et billede eller i en video – også selvom du ikke er tagget på billedet.
Læs artiklen: Undgå, at Facebook genkender dit ansigt
Hvis du af den ene eller anden grund ikke længere ønsker at benytte et socialt medie, som du har en profil på, så anbefaler vi at du sletter profilen.
Bliver du bedt om personfølsomme oplysninger, skal dine alarmklokker ringe – der kan være tale om en person, der vil misbruge oplysningerne til at stjæle penge.
Læs artiklen: Giv ikke personlige oplysninger over telefonen
Digital sexkrænkelse er, hvis andre uden tilladelse deler billeder eller videoer, hvor du optræder nøgen eller i en seksuel situation.
Læs artiklen: Digitale sexkrænkelser
Identitetstyveri er, når kriminelle får fat på oplysninger, de kan misbruge til f.eks. at tømme din bankkonto eller bruge dit navn for at chikanere dig eller andre.
Læs artiklen: Identitetstyveri
Ransomware er en virus. It-kriminelle bruger metoden til at afpresse privatpersoner økonomisk. Heldigvis er det relativt enkelt at sikre sig imod.
Læs artiklen: Online-afpresning
Du kan få råd og vejledning om digital svindel på digitaliseringsstyrelsens cyberhotline, der har åbent hele året.
Læs artiklen: Ring til hotline mod it-kriminalitet og svindel
Ransomware er en metode, som it-kriminelle bruger til at afpresse privatpersoner økonomisk. Sofistikerede afpresningsmails er begyndt at pible frem.
Læs artiklen: Svindelmails om porno-kiggeri
It-kriminalitet er ofte økonomisk motiveret og er kendetegnet ved at en person bliver snydt eller vildledt til at overføre penge til en gerningsmand.
Læs artiklen: Bedrageri ved brug af falsk identitet
Phishing/smishing er en metode, som kriminelle bruger til at franarre dig dine personlige oplysninger elektronisk. Phishing sker via mail og smishing via sms.
Læs artiklen: Spot en svindler (Phishing og smishing)
Det er ulovligt at dele krænkende og seksuelle billeder eller videoer af andre uden deres samtykke. Del aldrig seksuelt eller krænkende materiale uden at have fået lov.
Sidst opdateret 14.06.2023