Bliv medlem
Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Demens

Livet med Alzheimer og andre former for demens

Få rådgivning om demens

Mange spørgsmål melder sig, når man som familie har demens inde på livet. Brug Ældre Sagens rådgiver og få svar på dine spørgsmål.

 

Er demens blevet en del af hverdagen, fordi du, eller en i din familie, har fået en demenssygdom? Så kan det måske hjælpe at tale med et andet menneske, som har erfaring med demens, og som kan svare på dine spørgsmål.

Rådgivning om Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme
Jytte Hansen er Ældre Sagens demensrådgiver. Du kan få en samtale med hende, hvis du har brug for rådgivning eller viden om demens.

Måske savner du praktiske tips, der kan få dagligdagen med et demensramt familiemedlem til at glide bedre. Eller råd til, hvordan overgangen til plejehjem kan foregå.

Det kan også være, du gerne vil høre om de første symptomer på demens, eller hvordan sygdommen udvikler sig.

Læs også: Hvad er demens?

Det hjælper at tale om demens

Jytte Hansen har mere end 20 års erfaring med de problemer, der følger med en demenssygdom. Derfor ved hun, hvor vigtigt det er at få hjælp til at få en struktureret hverdag eller vejledning til, hvordan man får støtte og aflastning gennem det kommunale system.  

– Har du mistet overblikket, eller virker det hele bare uoverskueligt? Eller måske føler du dig frustreret og handlingslammet? Så kan jeg hjælpe med at skabe klarhed og overblik i en svær situation, siger Jytte Hansen, der rådgiver om demens hver torsdag.

Alle kan ringe til Ældre Sagens rådgivning. Du behøver ikke at være medlem af Ældre Sagen.

Ring på nummer 7089 0081
Har du brug for en snak med Jytte Hansen, så ring til Ældre Sagens Rådgivning, der vil sørge for, at du bliver ringet op af Jytte Hansen den førstkommende torsdag.

Telefonen er åben mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-14. Og torsdag kl. 14-18.

Læs også: Pårørende og demens – her kan du få hjælp

Læs mere om demens

FÅ RÅD OG SVAR I GUIDE OM DEMENS  

Der er mange ting at tage stilling til, hvis en du kender, eller du selv, får stillet en demensdiagnose. 

I "Ældre Sagens demensguide" har vi samlet viden og svar på nogle af de mange spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med demens.

Læs guiden gratis her

  

Sidst opdateret 22.03.2023