Vi arbejder målrettet for, at Danmark skal være et godt land at blive ældre i. Det gør vi, fordi vi mener, at alle har ret til et godt liv – hele livet.
Ældre Sagen arbejder både med aktiviteter til gavn for samfundet generelt og med medlemsrettede aktiviteter. Fælles for alle aktiviteter er, at de bidrager til at skabe bedre rammer for et godt og aktivt liv. Hvis du vil være med til at skabe rammerne for et samfund, der sætter mennesket før alderen, er der mange måder, du kan støtte vores arbejde på.
Giv et økonomisk bidrag
Du kan også støtte Ældre Sagen ved at give os en gave i form af en pengedonation. Du bestemmer selv, hvor meget. Pengene går til vores arbejde – både nationalt og lokalt.
Læs også: Øg dit fradrag, når du donerer til velgørende organisationer
Bliv medlem – og støt os
Der bliver lyttet til Ældre Sagen både på Christiansborg og rundt om i regionerne. Det gør der takket være den uvurderlige opbakning fra mere end 915.000 medlemmer.
Jo flere vi er, des stærkere står vi. Derfor er den bedste måde at støtte op om retten til et godt liv - hele livet, at melde sig ind i Ældre Sagen.
Lotteri – spil, støt og vind
Fire gange om året afholder Ældre Sagen støtte lotteri. Ud over at give spillerne mulighed for at vinde attraktive præmier, er lotterierne en væsentlig indtægtskilde, der bidrager til foreningens drift.
Så når du spiller med i lotterierne, er du med til at støtte op om foreningen, samtidig med at du selv får chancen for at vinde skattefri kontanter, rejser, kulturoplevelser, mærkevarer og dejlige gavekort.
Skaf et medlem og få en dejlig gave som tak
Hvis du allerede er medlem, kan det være, du kender en, som også kunne få glæde af et medlemskab. Vi kvitterer med en flot gave som tak for hjælpen, for hvert nyt medlem du melder ind.
Skaf et nyt medlem og få en gave
Giv din tid – bliv frivillig
Har du lyst til at gøre en reel forskel for et andet menneske, kan du melde dig som frivillig i Ældre Sagen. Vores frivillige bidrager på mange forskellige måder, fra koordinering af arrangementer til aktiv deltagelse i det lokalpolitiske arbejde på ældreområdet. Eller som besøgsvenner, bisiddere, motionsvenner og meget mere.
Arv og testamente
Vi modtager gerne arv, og hvert år oplever vi med stor taknemmelighed, at medlemmer har testamenteret hele eller dele af deres formue til os.
Læs også: Øg dit fradrag, når du donerer til velgørende organisationer