Symptomer på Alzheimers sygdom

Læsetid 4-5 minutter

_________________

Alzheimer er en sygdom i hjernen, der fører til en tilstand af demens. Alzheimer er den mest almindelige form for demens i Danmark.

En tysk psykiater, A. Alzheimers, har lagt navn til sygdommen. Han var den første til at beskrive symptomerne på Alzheimer tilbage i 1906.

Hvad er Alzheimers sygdom?

Alzheimers sygdom er en uhelbredelig hjernesygdom, som er kompleks. Ved Alzheimer er der tale om en skadelig ophobning af et proteinstof mellem hjernecellerne og inde i hjernecellerne. Det betyder, at hjernecellerne ødelægges og går til grunde.

Sygdommen fører også til mangel på signalstoffet acetylkolin, som hjernecellerne bruger til at kommunikere med indbyrdes.

Hvem får Alzheimers sygdom?

Alzheimers sygdom er stærkt forbundet med alder, og risikoen for at få sygdommen stiger med alderen. Alzheimers sygdom står for under 40 procent af demenstilfældene hos personer, der er yngre end 65 år, men for 64 procent hos personer over 65 år.

Selvom sygdommen fortrinsvis rammer ældre mennesker, er det vigtigt at fremhæve, at Alzheimers sygdom er en hjernesygdom og ikke en naturlig del af alderdomsprocessen.

Alzheimers sygdom forekommer hyppigere blandt kvinder end blandt mænd.

Hvor mange får Alzheimers sygdom?

Alzheimers Sygdom forekommer hos cirka fem procent af ældre over 65 år. Det anslås, at cirka 62.000 danskere har Alzheimers sygdom i ren form.

Cirka 10.000 har en blandingsform af demens, hvor Alzheimer-forandringer altså er en del af sygdommen.

Der registreres 8.000 nye tilfælde af demens om året. 

I risiko for Alzheimers sygdom

Høj alder er den største risiko for at få Alzheimers sygdom. Andre risikofaktorer er de, der også kan lede til hjertekarsygdomme – nemlig rygning, for meget alkohol, en kost med et højt indhold af mættede fedtsyrer, mangel på motion, overvægt, for højt blodtryk og for meget kolesterol i blodet.

Andre kendte risikofaktorer for Alzheimer er sukkersyge, traumatiske hjerneskader, gentagne og ubehandlede depressioner, samt bestemte arveanlæg og Downs syndrom.

Arvelighed og Alzheimers sygdom

Alzheimers sygdom er i de fleste tilfælde ikke arveligt. Nogle eksperter vurderer dog, at 2-3 procent af alle tilfælde af Alzheimers sygdom kan være arvelig betinget.

Sandsynligheden for, at et tilfælde af Alzheimers sygdom er arvelig, er størst, hvis sygdommen opstår før 65-års-alderen.

Symptomer og forløb

Alzheimers sygdom udvikler sig i langt de fleste tilfælde langsomt og snigende. Glemsomhed er karakteristisk for sygdommen, men behøver ikke nødvendigvis være det første tegn.

Symptomernes tydelighed varierer i styrke og omfang fra person til person.

Et gennemsnitligt Alzheimers-sygdomsforløb har en varighed på cirka 6-10 år, men det varierer meget fra patient til patient.

I nogle tilfælde kan sygdommen medføre død allerede efter få år. Andre kan leve med sygdommen i op til 20 år.

Svigtende hukommelse

Den kognitive svækkelse vil i starten vise sig ved, at personen med demens får svært ved huske begivenheder, aftaler og gøremål samt ved at lære nyt.

Problemer med at huske sproget er også en almindelig konsekvens af sygdommen. I starten har personen med demens svært at finde de rigtige ord, især navneord. Langsomt og tiltagende svækkes de sproglige færdigheder, og efterhånden bliver det svært at danne og færdiggøre en sætning.

Også andre funktioner i hjernen svækkes, fx koncentration, dømmekraft eller rumfornemmelse, og den demensramte kan få svært ved at finde vej – selv i velkendte omgivelser.

Følelseslivet

Alzheimers sygdom kan også medføre ændringer af mere følelsesmæssig karakter.

Det kan vise sig ved, at mennesket får lettere til gråd, udviser et ændret temperament eller udvikler symptomer på depression. Men det kan også vise sig ved, at personen griner og fjoller mere end normalt.

Ændringer i personlighed og adfærd tiltager ofte, efterhånden som sygdommen udvikler sig.

Behandling af Alzheimers sygdom

Alzheimers sygdom kan ikke helbredes, men der findes lægemidler, der kan dæmpe symptomerne. De hyppigst anvendte lægemidler bremser nedbrydninger af acetylkolin i hjernen, som er det stof, der gør det muligt for hjernecellerne at kommunikere med hinanden.

Det har indflydelse på korttidshukommelse, koncentration, overblik og sproget.

Medicinen virker ikke på alle mennesker, og sygdommen stopper ikke med at udvikle sig, selvom man tager medicinen.

En hverdag med Alzheimers sygdom

Lever I med Alzheimers sygdom i familien, er der nogle ting, I kan være opmærksomme på, og som kan være med til, at I får en bedre hverdag:

• Struktur i hverdagen
• Aktiviteter og meningsfuld beskæftigelse
• Socialt samvær
• God kost og drikke
• Medicin til tiden
• Aflastning af pårørende.

Pårørende til et menneske med demens

Livet med demens må ikke gå i stå, og det må aldrig betyde isolation hverken for den syge eller familien omkring. Men hverdagen med demens er formentlig meget anderledes end den hverdag, I kender fra tidligere. 

For at få den bedste hverdag sammen er det vigtigt at bede om hjælp og tage imod rådgivning. 

Som pårørende kan du altid ringe til Ældre Sagen og få rådgivning. Nogle kommuner har pårørendekonsulenter og tilbyder aflastning.

Få rådgivning om demens

Læs også: Pårørende og demens: Her kan du får hjælp

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens

Tag Ældre Sagens demenstest

Det er normalt at være i tvivl, om det er symptomer på demens, man har lagt mærke til, eller om det bare er helt almindelige tegn på glemsomhed.

Derfor har vi udviklet en enkel og vejledende test, hvor du først og fremmest kan få mere viden om symptomerne på demens og samtidig teste, om du – eller en, du kender – viser tegn på demens, som bør undersøges nærmere.

Demenstest – test om der er tegn eller symptomer på demens

Læs mere om demens