Folkepension

Sådan kommer du godt på folkepension

Se de gældende satser for folkepension 2019 og få svar på, hvordan du kommer godt på folkepension, når du når pensionsalderen.

Hvornår du er reelt enlig

Der er ikke faste regler for, hvornår man er enlig eller samlevende. Her får du en række råd til, hvad du skal være opmærksom på som reelt enlig.

Det har betydning for, hvad du kan få i ydelser, om du er enlig eller samlevende. 

Det er et krav, at du ikke lever sammen med en anden, og at du har adskilt økonomi fra en anden person, hvis du modtager ydelser som enlig. Det betyder, at du ikke må have fælles husførelse med en anden.

Hvad er fælles husførelse?

Fælles husførelse betyder, at du deler udgifter til for eksempel bolig, gas, el, forsikring, varme, bil, telefon, internet og til mad med en anden. Og fælles husførelse er også, hvis I hjælpes ad med øvrig husholdning og med det huslige.

I må dog gerne spise sammen, så længe du selv betaler for maden, når I spiser hos dig, og omvendt når du spiser hos den anden.

Det samme gælder, hvis I rejser sammen. I skal betale rejsen hver for sig, og I skal betale maden på turen hver for sig eller skiftes til at betale for at blive betragtet som reelt enlige.

Hvis du deler bolig, bil eller sommerhus med andre

Du må gerne dele bolig med en anden, hvis I lever totalt adskilt, hvad angår økonomi og det praktiske. 

Du kan også have et vist økonomisk fællesskab med din kæreste, ven eller veninde, som du ikke bor sammen med, og så alligevel være reelt enlig. 

For eksempel må I gerne eje en bil, en båd eller et sommerhus sammen, så længe I lever hver for sig, har adskilt økonomi og ikke deler andre faste udgifter eller deles om det praktiske i hverdagen.

Hjælp under sygdom

Bliver du syg i en periode og har brug for, at nogen passer dig, kan du godt have din kæreste, en ven eller en veninde boende, mens du er syg.

Hjælpen må kun være til praktiske gøremål, og jeres økonomi skal stadig være adskilt.

Læs om, hvordan du kan få støtte og hjælp

Hvis du spiser sammen med en anden

Det er uklart, hvor ofte du må spise sammen med en anden.

Men hvis du spiser sammen med en kæreste, ven eller veninde tre-fire gange om ugen, og I spiser på skift hos hinanden, vil du formodentlig stadig kunne betragtes som reelt enlig. 

Der er ikke faste grænser for samvær, så det vil blive vurderet ud fra det enkelte forhold.

Når I hjælper hinanden i hverdagen

Har du fælles husførelse med en ven eller veninde, som du bor sammen med, så vær opmærksom på jeres økonomi.

Hvis I deles om at betale de faste udgifter og gøre de praktiske ting i hjemmet, så vil I blive betragtet som samlevende. Også selvom I bare er venner og ikke kærester.

Fælles husførelse med en slægtning

Reglerne er anderledes, hvis du har fælles husførelse med en nær slægtning.

Du kan nemlig godt få ydelser som enlig, selvom du har fælles husførelse med dine børn, søster, bror, forældre eller bedsteforældre. 

Lovgivningen skelner nemlig mellem, om du teoretisk kunne gifte dig med vedkommende eller ikke. 

Læs: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering: Hvornår er man enlig eller samlevende

Er du i tvivl om, hvad du må og ikke må, anbefaler vi dig at kontakte din kommune eller Udbetaling Danmark og bede dem om skriftligt svar på dine spørgsmål. 

Spørgsmål og svar om folkepension

Hvad kan jeg få i folkepension?

Din folkepension består af et grundbeløb og et pensionstillæg, som du får udbetalt hver måned. Alle modtager det samme grundbeløb, uanset om man er gift, samlevende eller enlig. Dit grundbeløb bliver kun sat ned, hvis du har en høj arbejdsindkomst eller har en selvstændig virksomhed med et større overskud.

Ud over grundbeløbet kan du få pensionstillæg, som bliver beregnet udfra dine/jeres indtægter, og om du er samlevende eller reelt enlig.

Din formue har ingen betydning for, hvordan man beregner dit grundbeløb og pensionstillæg.

Læs om, hvordan din folkepension bliver beregnet i håndbogen "Værd at vide"

Jeg har boet i udlandet i mange år. Kan jeg få folkepension?

Du har i dag ret til fuld folkepension, hvis du har boet i Danmark i mindst 40 år, mellem du var 15 år, og til du når folkepensionsalderen.

Hvis du ikke har boet i Danmark i 40 år, får du udbetalt en lavere pension. Det kaldes brøkpension.

Brøkpensionen bliver udregnet på baggrund af den tid, du har haft bopæl i Danmark mellem 15-års alderen og pensionsalderen.

Hvis du får brøkpension, kan du godt være berettiget til personligt tillæg, varmetillæg, helbredstillæg og boligydelse.

Bopælskravet med hensyn til optjening af fuld folkepension er blevet skærpet, så det fremover vil kræve flere år i Danmark for at få den fulde folkepension. Men de nye regler gælder kun, hvis du når folkepensionsalderen 1. juli 2025 eller senere.

 

Jeg skal på folkepension. Kan jeg samtidig få boligydelse?

Ja, du kan søge om boligydelse, hvis du skal på folkepension, og hvis du bor i leje-, ejer- og andelsbolig. Boligydelse er et lån, hvis du bor i ejerbolig eller andelsbolig.

Hvor meget du kan få i boligydelse afhænger af antallet medlemmer i husstanden, husstandens indkomst, huslejen, samt størrelsen på din bolig.

Lav en vejledende beregning for, hvor meget du kan få i boligydelse til din bolig på www.borger.dk 

Se reglerne for boligstøtte i håndbogen "Værd at vide"

Sidst opdateret 19.11.2018