Beregning af pension

Sidst redigeret den 07.09.2018

Beregningsregler - Kalenderårsmodellen
Folke- og førtidspension beregnes på baggrund af forskudsopgørelsen og oplysninger fra SKATs eIndkomstregister, hvortil al personlig indkomst indberettes hver måned.

Hvis man ændrer sin forskudsopgørelse hos SKAT, får Udbetaling Danmark automatisk besked og laver en ny beregning, og eventuelt en regulering af pensionen.

Pensionister skal derfor som hovedregel ikke længere give Udbetaling Danmark besked om ændring af indtægt.

Det gælder dog ikke selvstændige og andre med udvidet selvangivelse, der stadig skal oplyse om ændringer i indkomstforhold i løbet af året til Udbetaling Danmark på www.borger.dk

Selvstændige har en særlig mulighed for at anmode Udbetaling Danmark om, at deres indtægt ved selvstændig virksomhed fordeles på 'opgørelsesperioder' og perioder uden pension på en anden måde end svarende til en ligelig fordeling over kalenderåret.

Pensionister med udenlandske indtægter, der ikke beskattes i Danmark, skal selv meddele indtægtsændringer på borger.dk. Indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, indgår i pensionsberegningen på samme måde som de skattepligtige indtægter her i landet. De udenlandske indtægter fordeles dog ligeligt over kalenderåret.

Der er stadig oplysningspligt til Udbetaling Danmark om ændring af formue i forhold til ældrecheck og helbredstillæg og oplysningspligt om ændring af personlige forhold, f.eks. samlivsstatus.

Hvis oplysninger om indtægt fra eIndkomstregisteret i årets løb nærmer sig den indkomst, der er angivet i forskudsopgørelsen, sender Udbetaling Danmark et varslingsbrev om, at pensionen bliver nedsat.

Pensionisten har herefter 8 dage til at fremkomme med evt. bemærkninger.

Årsopgørelse af pensionen

Den løbende pension er altid foreløbig. Den endelige pension beregnes, når årsopgørelsen fra SKAT foreligger året efter.

Der er indført en årlig efterregulering af den udbetalte pension, som vi kender det fra SKAT.

Når årsopgørelsen for 2017 fra SKAT foreligger i marts 2018, beregner Udbetaling Danmark, om pensionisten har fået udbetalt den korrekte pension. Årsopgørelsen om pension udsendes maj/juni.

Har pensionisten fået for lidt, bliver pensionen efterbetalt. Har pensionisten fået for meget, skal man betale pension tilbage.

Det gælder for alle pensionister, også for pensionister, der fortsætter med selvstændig virksomhed. De får dog først deres årsopgørelse senere på året, når årsopgørelsen fra SKAT er klar.

Krav om tilbagebetaling af pension
Hvis man har brug for hjælp til, hvordan man betaler pension tilbage, kan man ringe til
Udbetaling Danmark tlf. 70 11 40 11.
Hvis man ikke gør noget, får man et brev fra Udbetaling Danmark med et forslag til en afdragsordning. Afdragene foreslår Udbetaling Danmark ud fra årsindkomsten.

Man kan også vælge at få et indbetalingskort på det fulde beløb.

Årsopgørelse med flere perioder
En enlig, der er blevet pensionist i løbet af året, får en årsopgørelse af pensionen, der kun vedrører de måneder, hvor der er blevet udbetalt pension og kun de indtægter, pensionisten har haft i denne periode.

For et par, hvor den ene er pensionist hele året og den anden overgår til pension i løbet af året, vil årsopgørelsen af pension blive delt op i to perioder.

Eksempel
Mand: Folkepension hele året plus ATP 22.000 kr. og ratepension 35.000 kr.
Kvinde: Efterløn i perioden fra 1.1 til 30.6 (periode 1), og folkepension fra 1.7 til 31.12 (periode 2) plus ATP 9.000 kr.
Indtægter ud over folkepensionen Periode 1 (1.1-30.6) Periode 2 (1.7-31.12)
Mand:
ATP 11.000 kr. 11.000 kr.
Ratepension 17.500 kr. 17.500 kr.
Kvinde:
Efterløn 111.798 kr.  
ATP   9.000 kr.
Periode 1
Mands folkepension fra 1.1 - 30.6 beregnes ud fra indtægterne i Periode 1:
Indtægt I perioden I alt per måned
Mand:
ATP 11.000 kr. 1.833 kr.
Ratepension 17.500 kr. 2.917 kr.
Kvinde:
Efterløn 111.798 kr. 18.633 kr.
Særligt fradrag (halvdelen af indtægten)
se Beregning af pensionstillæg - Pensionist gift med ikke-pensionist
- 55.700 kr. 9.283 kr.
Parrets samlede indtægter per måned ud over folkepensionen 14.100 kr.
Fradrag ved beregning af pensionstillæg per måned - 11.900 kr.
Parets samlede indtægter minus fradraget giver da: 14.100 kr. - 11.900 kr. = 2.200 kr.
Da parret har tjent mere end fradragsbeløbet ved beregning af pensionstillæg, fratrækkes 32% af 2.200 kr. = 704 kr. fra mands pensionstillæg per måned i den første periode.
Manden får derfor 3.333 kr. - 704 kr. = 2.629 kr. per måned i pensionstillæg de første 6 måneder
Periode 2
Mands folkepension fra 1.7 - 31.12 beregnes ud fra indtægterne i Periode 2:
Indtægt I perioden I alt per måned
Mand:
ATP 11.000 kr. 1.833 kr.
Ratepension 17.500 kr. 2.917 kr.
Kvinde:
ATP 9.000 kr. 1.500 kr.
Parrets samlede indtægter per måned ud over folkepensionen 6.250 kr.
Fradrag per måned ved beregning af pensionstillæg - 11.900 kr.
Parrets indtægt overstiger ikke fradragsbeløbet, hvorfor parret begge får fuldt pensionstillæg på 3.333 kr. per måned i periode 2.

Der er et problem i årsopgørelsen fra Udbetaling Danmark, fordi deres it-system endnu ikke er gearet til at vise denne beregning.

Systemet regner stadig indtægterne om til årsindtægt og ganger med 12, svarende til de regler, der gjaldt inden kalenderårsmodellen trådte i kraft den 01.01.2015.

Det medfører, at årsopgørelsen udviser en indtægt, der er langt højere end den indtægt et par med to opgørelsesperioder reelt har haft.

I årsopgørelsen fra Udbetaling Danmark forklarer de således beregningen på en anden måde. Men vores erfaring er, at deres beregninger giver det rigtige slutresultat.

Man kan kontakte Udbetaling Danmark for at få fremsendt en opstilling over årets pensionsberegning
Ankestyrelsen har fastslået, at det ikke er tilstrækkeligt, at Udbetaling Danmark blot anfører resultatet af årsopgørelsen. De skal også redegøre for de underliggende beregninger på en sådan måde, at det klart fremgår, hvordan de er kommet frem til beløbene. Dette sker ikke automatisk, før de får et nyt IT-system. Måske i 2019 Den årlige efterregulering af pensionen gælder for
  • den løbende pension
  • den personlige tillægsprocent
  • ældrecheck og
  • varmetillæg
hvis den personlige tillægsprocent ændres ved årsopgørelsen. Helbredstillæg efterreguleres ikke.
Oversigt over beregningsreglerne:
Beregning af pension Den beregnede pension er i første omgang foreløbig.
(Se nedenfor om efterregulering)
Opgørelsesperioden Indkomstgrundlaget er indtægten i kalenderåret ifølge den gældende forskudsopgørelse
Første beregning af pension Er man ny pensionist beregnes pensionen ud fra den forventede indkomst i perioden fra overgang til pension og resten af kalenderåret (opgørelsesperioden)
Ændrede indkomster Er man pensionist hele kalenderåret, er indkomstgrundlaget indkomsten ifølge forskudsopgørelsen. Hvis pensionisten ændrer sin forskudsopgørelse, omregnes pensionen med virkning for hele kalenderåret, for at undgå en stor efterregning.
Hvis man kun er pensionist en del af året, omregnes pensionen, hvis pensionisten oplyser Udbetaling Danmark om ændrede indkomster
Undtagelser vedr. fastsættelse af indkomstgrundlaget Indtægtsgrundlaget fastsættes på grundlag af den registrerede indtægt (se note), hvis denne overstiger forskudsopgørelsen. For personer, som modtager helbredstillæg, kan Udbetaling Danmark fastsætte et nyt beregnet indkomstgrundlag, på baggrund af den ændrede indtægt
Ændrede personlige forhold, f.eks. ændret civilstand Pensionen omregnes med virkning fra ændringen gældende for resten af kalenderåret
Oplysningspligt vedrørende indkomst Der er ikke oplysningspligt om indkomstændring - bortset fra selvstændig virksomhed og indkomst, der ikke er skattepligtig i Danmark. Der er oplysningspligt vedrørende ændring i formuen, hvis man modtager ældrecheck og helbredstillæg
Efterregulering Den løbende pension efterreguleres på grundlag af den skattemæssige årsopgørelse, herunder varmetillæg og ældrecheck.
Ældrecheck reguleres ikke i løbet af året ved indtægtsændring . Men den efterreguleres året efter, når årsopgørelsen fra SKAT er klar.
Helbredstillæg efterreguleres ikke
Omberegning af pensionen ved indkomstændring Den fremtidige månedlige pension beregnes som forskellen mellem den nu beregnede pension for hele året og den pension, der allerede er udbetalt i løbet af året, divideret med det resterende antal måneder i opgørelsesperioden
Note: Den registrerede indkomst er summen af indkomsten i opgørelsesperioden ifølge eIndkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra pensionisten.

Når man starter som pensionist, bliver pensionen beregnet efter den forventede indtægt resten af året.

En undtagelse er kapitalindkomst, f.eks. aktieindkomst eller renteindtægt, der altid fordeles ligeligt over året, uanset hvornår på året indtægten er indgået.

Pensionistens egne oplysninger om forventet fremtidig indtægt er meget vigtig, når der ansøges om pension.

Pensionsberegningen i det år, man bliver pensionist, beregnes nemlig ikke ud fra forskudsopgørelsen, men ud fra pensionistens egne oplysninger til Udbetaling Danmark.

Bliver man folkepensionist fra 1. januar, sker beregningen dog ud fra forskudsopgørelsen. Så man skal sørge for, at forskudsopgørelsen er opdateret.

Indtægtsgrundlaget opgøres på grundlag af pensionistens og evt. ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Opgørelsen følger skattelovgivningens indtægtsopgørelse, bortset fra aktieindkomst (se nedenfor).

Indtægtsgrundlaget består af

  • personlig indkomst
  • positiv nettokapitalindkomst (f.eks. renteindtægt fratrukket renteudgifter)
  • skattepligtig aktieindkomst (udbytte og avance). Der ses bort fra udbytteindkomst, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat på op til 5.000 kr. for enlige og 10.000 kr. for ægtefæller og samlevende.

Den personlige indkomst beregnes ved, at man sammenlægger alle skattepligtige indtægter, der ikke er kapitalindkomst f.eks. løn (fratrukket arbejdsmarkedsbidrag), overskud af virksomhed, firmapension, ratepension, tjenestemandspension, ATP, udbetalinger fra indekskontrakter samt understøttelse, efterløn og kontanthjælp.

Eneste undtagelse (udover aktieindkomst) er tilbagebetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag. Selvom der er tale om skattepligtige indtægter indgår bidragene ikke i opgørelse af indtægtsgrundlaget. Dette er vedtaget med tilbagevirkende kraft fra 01.01.2015. Folkepensionister, der allerede har foretaget efterbetaling på grund af disse bidrag, vil få tilbagebetaling. Men hold selv øje med reguleringen.

Kapitalindkomst er renteindtægter minus renteudgifter, f.eks. renteudgifter vedrørende ejerbolig. Hvis den samlede kapitalindkomst er positiv, lægges den til den personlige indkomst.

Er den samlede kapitalindkomst negativ, fratrækkes den ikke. Dvs. man får kun fordel af en stor renteudgift ved beregning af skatten. Ikke ved beregning af social pension.

Kapitalindkomst f.eks. aktieindkomst fordeles ligeligt over året og påvirker således pensionen hele året, uanset udbetalingstidspunkt.

Når den sociale pension skal beregnes, skal offentlig førtidspension eller folkepension ikke medregnes i den personlige indkomst. Selve formuen indgår ikke i beregning af pensionen, men det skattepligtige afkast formuen evt. giver, indgår som nævnt ovenfor. Det samlede indtægtsgrundlag afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

Fradrag for indbetalinger til private pensioner
Når indkomsten er opgjort, kan der fratrækkes indbetalinger til privat tegnede pensionsordninger, f.eks. indbetaling til ratepension eller livrente. Fradraget sker efter skattelovgivningens regler.

Da beregningsgrundlaget således nedsættes, vil det evt. medføre, at pensionstillægget ikke reduceres eller reduceres i mindre omfang.

Indbetalingen påvirker også beregning af den personlige tillægsprocent.

Der kan indbetales med fradrag på ratepension frem til og med det år, man fylder 80 år. (seneste udbetaling ved 90 år)

Disse fradrag gælder dog kun ved beregning af pensionstillæg - ikke ved beregning af grundbeløbet.

Hvis ens arbejdsindtægt er så høj, at det vil medføre nedsættelse af folkepensionens grundbeløb, og man fortsat ønsker at spare op til pension, kan det være en fordel at lade arbejdsgiveren foretage pensionsindbetaling på en pensionsordning med fradragsret (ratepension og livrente).

Indbetaling via arbejdsgiver indgår nemlig ikke i den indtægt, der danner grundlag for en evt. nedsættelse af grundbeløbet.

Denne mulighed gælder dog ikke for selvstændige, idet de ikke har en arbejdsgiver.

Hvis man selv indbetaler til en pensionsordning, sker der ingen nedsættelse af den indtægt, der danner grundlag for regulering af grundbeløbet.

SKAT giver meddelelse til Udbetaling Danmark, hvis en pensionist ændrer i sin forskudsregistrering i løbet af året. Det kaldes "Skat i balance".

Har man indtægt, der ikke automatisk stiger hvert år, f.eks. en pensionsudbetaling, er det en god ide at ændre sin forskudsopgørelse, da SKAT automatisk forhøjer f.eks. private pensioner med en procentsats.

Hvis indkomsten i forskudsopgørelsen har været for høj, bliver det dog rettet ved efterreguleringen.

Lejeindtægt
Skattepligtig lejeindtægt inkl. lejers betaling for el, gas, varme, vand, tv-pakke og telefon indgår i pensionsberegningen.

Er man som udlejer selv lejer eller andelshaver gives et bundfradrag på 2/3 af den samlede årlige husleje/boligudgift før der skal betales skat af lejeindtægten. Udgift til a/c varme fratrækkes huslejen før bundfradraget beregnes. Boligstøtte skal ikke fratrækkes lejen når bundfradraget beregnes.

Man kan ikke fratrække egne udgifter til f.eks. el, vand eller varme.

Er man ejer, er der et fast bundfradrag på 24.000 kr., men man kan vælge at fratrække 1 1/3 % af ejendomsværdien, hvis det er mere gunstigt.

Den del af lejeindtægten, der overstiger fradraget beskattes som kapitalindkomst, hvis der er tale om ejerbolig og som personlig indkomst, hvis der er tale om lejebolig. Det skattepligtige beløb skal indgå ved beregning af pension.

Er man ejer af en udlejningsejendom, skal overskud af udlejningsejendommen indgå i pensionsberegningen, dvs. beregningen af pensionstillægget.

Hvis udlejer deltager aktivt i driften med regnskab, viceværtopgaver m.m., så det kan sidestilles med personligt arbejde, skal hele overskuddet af udlejningsejendommen også medregnes i indtægtsgrundlaget ved beregning af grundbeløbet.

I det tilfælde har man mulighed for, at de første 60.000 kr. ikke skal indgå i beregning af pensionstillægget og personlig tillægsprocent. Læs mere i "Beregning af pensionstillæg, bundfradrag".

Hvis man f.eks. har banken til at opkræve husleje, en ejendomsmægler til at sørge for genudlejning og håndværkere til at stå for vedligeholdelsen, betragtes udlejningen som formueforvaltning og overskuddet skal ikke indgå i beregning af grundbeløbet, men overskuddet indgår i beregning af pensionstillægget. Udbetaling Danmark foretager en konkret vurdering af dette.

Drejer det sig om "ny førtidspension" indgår hele den skattepligtige lejeindtægt i pensionsberegningen, da der i denne beregning ikke skelnes mellem grundbeløb og pensionstillæg.

Se mere i afsnit Personskat - Personlig indkomst og andre indkomster.

Indhold hentes