Motion der passer til dig – kom godt i gang med træning
Ældre Sagen har udviklet to træningsfoldere med enkle øvelser, der kan hjælpe dig med at holde kroppen i gang. Vælg mellem øvelser siddende på og ved en stol eller et stående træningsprogram.
Bevægelse er vigtig hele livet. Regelmæssig motion kan være med til at styrke kroppen, bevare bevægeligheden og give mere energi i hverdagen.
Derfor har Ældre Sagen udviklet to træningsfoldere med enkle øvelser, som du kan lave hjemme eller sammen med andre.
Siddende eller stående træning
Du kan vælge træning siddende på og ved en stol, hvor du får støtte og kan arbejde med styrke, bevægelighed og balance – eller et stående træningsprogram, hvor du udfordrer kroppen lidt mere med øvelser for blandt andet kondition, styrke og balance.
Du kan vælge de øvelser, der passer bedst til dig - det vigtigste er at komme i gang og opleve glæden ved bevægelse.Tryg træning ved stolen
Har du brug for en rolig og tryg måde at starte træningen på, er dette program et godt sted at begynde. Øvelserne kan udføres siddende på en stol og suppleres med enkelte øvelser stående ved stolen.