Gode råd til pårørende der arbejder
Få gode råd til, hvordan dit arbejdsliv kan fungere samtidig med, at du hjælper.
Det kan være udfordrende at passe sit arbejde samtidig med, at man tager sig af en syg ægtefælle eller forælder.
Undersøgelser, som Ældre Sagen har fået foretaget, viser, at erhvervsaktive pårørende ofte er stressede, og at de mange hjælpeopgaver kan påvirke arbejdslivet negativt.
Ældre Sagens rådgivere giver i artiklen her deres bud på, hvordan du kan få arbejdslivet og rollen som pårørende til at hænge bedre sammen — i en situation som ofte er meget krævende.
Hav vigtig information på lommen
Når du er den tætteste kontaktperson til en, der er syg eller på anden måde svækket, er det en god idé at være forberedt på at skulle håndtere opkald fra læger eller plejepersonale på alle tidspunkter af døgnet – også når du er på arbejde.
Du kan få kommunikationen og processen til at glide lettere og mere effektivt, hvis du har vigtige informationer, om den du er pårørende til, med dig.
Hav altid vigtige oplysninger med dig:
- CPR-nummer
- Kontaktinformation på læge
- Kontaktinformation til speciallæge
- Kontaktinformation på kontaktpersonen i hjemmeplejen/plejehjem
- Liste over vigtig medicin
Ret til omsorgsdage
Den 1. august 2022 trådte en ny lov i kraft, der giver ret til omsorgsdage. Det betyder, at du som lønmodtager har ret til fem årlige omsorgsdage fra dit arbejde.
Omsorgsdagene kan du bruge, hvis der er behov for at du som pårørende træder til ved alvorlig sygdom i familien. Du kan ikke få løn, når du holder en omsorgsdag, og din arbejdsgiver kan stille krav om dokumentation.
Tag en samtale med din arbejdsgiver
For mange mennesker er privatliv og arbejdsliv adskilt. Men som pårørende til en syg eller svækket kan det være godt at fortælle din leder eller chef om situationen på hjemmefronten.
Det giver din chef mulighed for at udvise forståelse og mulighed for, at I sammen måske kan lave nogle aftaler for den kommende tid. Det gør det lettere for dig at få tingene til at hænge sammen.
Det kan give ro at have klare aftaler om situationer, hvor du fx bliver ringet op af hjemmeplejen eller læge og pludselig skal træde til.
Det kan også være rart med aftaler om, hvordan du skal forholde dig, hvis du skal deltage i lægebesøg, der ligger i arbejdstiden.
Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal gå til din leder, kan du fx tage en samtale med din tillidsrepræsentant først.
Vær åben om arbejdspres og familiepres
Når din arbejdsgiver først kender til situationen, er det godt løbende at have samtaler om, hvordan det går.
Under samtalerne kan du give en status på samspillet mellem dine arbejdsopgaver og situationen på hjemmefronten. Det kan være, at du i nogle perioder ikke kan magte nye arbejdsopgaver eller har behov for opgaver med større fleksibilitet.
Samtalerne kan lette på det stressniveau, som du måske i forvejen oplever, fordi du skal klare så mange ekstra opgaver i hverdagen.
Nogle pårørende må gå ned i arbejdstid
Mange pårørende må gå ned i arbejdstid eller helt forlade arbejdsmarkedet, fordi de hjælper en ægtefælle eller en forælder. Det kan have økonomiske konsekvenser, og det er vigtigt med en grundig overvejelse af, hvordan din eller jeres økonomi kan hænge sammen, hvis du vil gå ned i tid.
Husk at der er mange forskellige måder at gå ned i tid på. Nogle har fx behov for at gå tidligere fra arbejdet, så der er mere tid om eftermiddagen. For andre fungerer det bedre at holde en ugentlig fridag, hvor alle de praktiske opgaver kan klares på én gang.
Mærk efter og gør dig klart, hvilken løsning der er bedst for dig. Undersøg om du har mulighed for flextid eller kan indrette din arbejdstid på en anden måde. Tænk også over, om din arbejdsplads eller dine kollegaer faktisk giver dig dét pusterum i hverdagen, der giver ekstra energi.
Bliv ansat som hjælper
Hvis din ægtefælle eller forældre er visiteret til hjemmehjælp i form af personlig eller praktisk hjælp, er der også mulighed for, at du kan blive udpeget til at udføre opgaverne.
Det betyder, at du fx kan vælge at gå ned i arbejdstid og i stedet blive ansat som hjemmehjælper et antal timer om ugen.
Læs mere om at blive personlig hjælper i håndbogen ”Værd at vide”
Afløsning og aflastningsophold
Du kan også overveje at søge et af kommunens afløsning- eller aflastningstilbud, hvis sygdom fylder meget i jeres hverdag.
Afløsning er et tilbud, du som pårørende kan benytte, hvis du har brug for, at en anden tager over, imens du selv får et pusterum og laver noget andet. Afløsningen sker i hjemmet, og det er typisk kommunens plejepersonale, der står for afløsningen.
Aflastning er for den person, der er syg eller svækket. Aflastning foregår ikke i hjemmet. Det kan fx være et aflastningstilbud på et dagcenter eller plejehjem eller et ophold på et rehabiliteringssted.
Du skal ansøge kommunen om både afløsning og aflastning.
Læs mere om aflastning og afløsning i håndbogen ”Værd at vide”
Få omsorgsorlov
Du kan blive ansat af kommunen med løn i op til seks måneder, hvis du ønsker at passe en handicappet eller alvorligt syg ægtefælle eller forældre. Perioden kan forlænges op til tre måneder.
Det er en betingelse, at alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet eller at plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde.
Det er også en betingelse, at der er enighed mellem den syge og dig om at etablere ordningen. Det er kommunen, der i sidste ende vurderer og afgør, om du kan få omsorgsorlov.
Gode råd om omsorgsorlov
Husk dig selv midt i alt det andet
Det er som regel nemmere sagt end gjort, men det er vigtigt, du prøver at prioritere på dig selv, mens du hjælper din syge ægtefælle, forælder eller lignende. Tag imod hjælp og undervurder ikke, den opgave du påtager dig.
