Undgå fradrag som frivillig på efterløn
Når du er på efterløn, er der regler for, hvor meget og hvilken slags frivilligt arbejde du må udføre, uden at du bliver modregnet i din efterløn.
Efterløn
Regler og satser for efterløn
Når du er på efterløn, er der regler for, hvor meget og hvilken slags frivilligt arbejde du må udføre, uden at du bliver modregnet i din efterløn.
Læsetid 2-3 minutter
_________________
Få overblik over, hvilken type frivilligt arbejde du kan udføre, når du får efterløn eller dagpenge, uden at du bliver modregnet i efterlønnen.
Det er vigtigt, at du altid kontakter din A-kasse, inden du starter som frivillig. Der kan nemlig være små forskelle, og de kan hjælpe dig med de regler, der gælder for dig.
Der er overordnet tre måder at være frivillig på, og reglerne er forskellige for de tre former:
Du kan sagtens være håndboldtræner for miniputter, besøgsven eller hjælpe naboen med lidt havearbejde uden at blive trukket i din efterløn.
Fritidsaktiviteter og opgaver i almennyttige organisationer, der ikke ellers bliver udført af lønnet arbejdskraft, er der nemlig ingen begrænsninger på.
Du må udføre frivilligt, ulønnet arbejde i op til 15 timer om ugen, uden din efterløn bliver nedsat.
Det gælder fx, hvis du er uddannet advokat og rådgiver i en frivillig retshjælp. Hvis du er socialrådgiver og giver vejledning i et krisecenter. Eller hvis du hjælper ældre i eget hjem med pleje, selvom kommunen ikke er forpligtet til at hjælpe den ældre.
Hvis dine opgaver er en del af organisationens primære drift eller vedligeholdelse, bliver du modregnet i din efterløn eller dagpenge.
Primær drift er f.eks. personaleadministration, økonomi- og organisationsstyring. Primær drift omfatter også arbejde eller andre opgaver, som en offentlig myndighed er forpligtet til at udføre, f.eks. udbringning af mad til ældre.
Ved vedligeholdelse forstås funktioner, der er med til at sikre, at de fysiske rammer er i orden, såsom at sikre tilførsel af vand, varme eller el. Det er arbejde som forudsætter, at den enkelte er i besiddelse af en autorisation. Vedligeholdelse er også varetagelse af daglig rengøring, malerarbejde o. lign.
Læs mere om efterløn og frivilligt arbejde i håndbogen "Værd at vide"
Du er altid velkommen til at kontakte vores rådgivning, hvis du har brug for hjælp eller gode råd.
Sidst opdateret 24.11.2023