Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Folkepension

Guide til regler og satser for kommende og nuværende pensionister

Tidlig pension – her er reglerne for ordningen

Du har mulighed for at gå tidligere på pension med ordningen 'tidlig pension' – også kaldet Arne-pension –, hvis du opfylder betingelserne.

Artiklen kort

Reglerne for Arne-pension

Du skal opfylde forskellige betingelser for at være berettiget til tidlig pension, også kaldet Arne-pension.

Din anciennitet er afgørende for, hvornår du kan gå på tidlig pension.

Når du søger, skal du fortsat have en tilknytning til arbejdsmarkedet eller være medlem af en A-kasse.

Reglerne kan synes komplicerede. Du er derfor velkommen til at kontakte vores gratis rådgivning, der sidder klar til at hjælpe dig.

Læsetid 3-4 minutter

_________________

Hvis du ønsker at gå på pension tidligere end din folkepensionsalder, er ordningen tidlig pension måske relevant for dig. Du skal opfylde forskellige betingelser for at være berettiget til tidlig pension. 

Hvorfor kaldes det Arne-pension?

Ordningen går også under navnet Arne-pension, fordi en bryggeriarbejder ved navn Arne Juhl var frontfigur i Socialdemokraternes kampagne om pensionen.

Din anciennitet er afgørende

Du har ret til at gå 1, 2 eller 3 år tidligere på pension, hvis du blandt andet opfylder betingelserne for, hvor mange år du har været tilknyttet arbejdsmarkedet (optjening af anciennitet).

Det antal år, du har været i arbejde, når du er 61 år (opgørelsestidspunktet), er afgørende for, om du kan få det, der hedder tidlig pension:

  • 44 år på arbejdsmarkedet giver ret til 3 år med tidlig pension
  • 43 år på arbejdsmarkedet giver ret til 2 år med tidlig pension
  • 42 år på arbejdsmarkedet giver ret til 1 år med tidlig pension.

Fra 2026 hæves opgørelsestidspunktet til 62 år, og anciennitetskravene ændres til 43-45 år. Fra 2027 hæves opgørelsestidspunktet til 63 år, og samtidig vil kravet om anciennitet stige til 44-46 år.

Du kan allerede 6 år før din folkepensionsalder søge om at gå på tidlig pension.

Er du født i 1963, 1964, 1967 eller 1968, kan du søge om retten til tidlig pension 7 år før folkepensionsalderen.

Læs også: Hvornår kan jeg gå på folkepension

Sådan opgøres din anciennitet

Din anciennitet opgøres ud fra hvor mange år, du har været på arbejdsmarkedet indtil det opgørelsestidspunkt, der gælder for dig.

Ancienniteten optjenes på grundlag af det antal timer, som du har haft med beskæftigelse i det enkelte kalenderår.

Er der indbetalt mindst 2/3 af et fuldt ATP-bidrag, optjener du et år.

Har du været på barsel, eller modtaget syge- eller arbejdsløshedsdagpenge, så tæller de perioder også med, når din tilknytning til arbejdsmarkedet skal gøres op.

Før 1. september 1977 blev der ikke indbetalt ATP bidrag, hvis man ikke var fyldt 18 år. Derfor tildeles personer, der er født mellem 1. juli 1955 og 31. august 1959 automatisk 1,125 års anciennitet.

Hvis du er født mellem 1. september 1959 og 1. september 1961, får du også automatisk tildelt ekstra anciennitet med 9/16 måneders anciennitet for hver måned, du er under 18 år indtil den 1. september 1977. Det svarer til 0,56 måneds anciennitet for hver måned, du er under 18 år før den 1. september 1977.

Er du selvstændig, optjener du 1 års anciennitet for hvert år, din virksomheds nettooverskud er større end den maksimale dagpengesats. Er virksomhedens nettooverskud mindre, reduceres ancienniteten forholdsmæssigt.

Hvis din anciennitet ikke fremgår af ATP, og det ikke er muligt at dokumentere på anden måde, kan du evt. få oplysningerne fra Rigsarkivet.

Du skal være tilknyttet arbejdsmarkedet

Du skal fortsat have en tilknytning til arbejdsmarkedet eller være medlem af en A-kasse, efter du har fået opgjort hvor mange år, du har været på arbejdsmarkedet.

Tilknytningen til arbejdsmarkedet skal være opfyldt i en sammenhængende periode på 9 måneder, der ligger umiddelbart før det tidspunkt, hvor der er 3 måneder, til du tidligst kan overgå til tidlig pension.

Så meget kan du få i tidlig pension

Det maksimale beløb du kan få i tidlig pension er 14.456 kroner per måned (2024). Pensionen kan blive sat ned, hvis du har pensionsopsparinger.

Livsvarige pensioner medtages i beregningen med 80 procent af den årlige pension. Alle andre pensioner tages med i beregningen med fem procent af det, der kaldes depotværdien.

Overstiger de to resultater bundfradraget, som er 105.700 kroner 109.100 kroner (2024), så nedsættes den tidlige pension pr. år med det beløb, der overstiger de 105.700 kr. 109.100 (2024)

Arbejder du, mens du modtager tidlig pension, fradrages den arbejdsindkomst, som overstiger 25.400 kroner på et år, med 64 procent. 26.200 kroner (2024)

Hvis du fx tjener 84.000 kroner på et år, fratrækkes 25.400 kroner. Herefter er der 58.600 kroner tilbage, som nedsætter den tidlige pension med 64 procent = 37.504 kroner per år.

Hvis du fx tjener 84.000 kroner på et år, fratrækkes 26.200 kroner. Herefter er der 57.800 kroner tilbage, som nedsætter den tidlige pension med 64 procent = 36.992 kroner pr. år.

Læs også: Arbejd skattefrit som folkepensionist

Udbetalte pensioner

Har du fået udbetalt livsvarige pensioner, fra du er fyldt 60 år, og indtil der er 3 år til din folkepensionsalder, vil de udbetalinger også få betydning for størrelsen af din tidlige pension.

Hvis du fx har fået en livsvarig pension udbetalt på 55.000 kr. pr. år i 4 år, i alt 220.000 kr., tages udbetalingen med i beregningsgrundlaget med 220.000 kr. divideret med de 3 år, man kan være på tidlig pension, 73.333 kr. gange 80 pct. = 58.666 kr.

Er du i tvivl?

Har du spørgsmål til ordningen med tidlig pension, er du altid velkommen til at ringe til Ældre Sagens telefoniske rådgivere.

Vi har jurister, socialrådgivere og økonomiske rådgivere, der sidder klar til at hjælpe dig. Du behøver ikke være medlem af Ældre Sagen for at få hjælp af vores rådgivere.

Kontakt rådgivningen

Læs også: Gem din pension til senere

Læs også: Overblik over ordninger for tidlig tilbagetrækning 

Politik

Det har Ældre Sagen opnået 

Læs om politiske resultater

Sidst opdateret 12.01.2024