Overblik over ordninger for tilbagetrækning
Få overblik over dine forskellige muligheder for at trække dig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet, inden du når folkepensionsalderen.
Der er flere muligheder for at trække dig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet, før du når folkepensionsalderen.
Se din officielle alder for folkepension
Herunder kan du læse mere om de forskellige muligheder for tilbagetrækning, betingelser og satser.
Seniorpension
Du kan få bevilget det, der hedder seniorpension, når der er seks år eller mindre til din folkepensionsalder. For at få seniorpension skal du have have været tilknyttet arbejdsmarkedet i 25 år.
Du kan også være berettiget til seniorpension, hvis du har været på arbejdsmarkedet 20-25 år, men det afgøres ud fra en konkret vurdering.
Derudover skal det kunne dokumenteres, at du højst kan arbejde 15 timer om ugen i det arbejde, du sidst har haft.
Det forventes at kravet, om hvor mange timer du højst kan arbejde, fra 2024 bliver sat op til 18 timer om ugen.
Der gælder de samme regler for størrelsen og beregningen af seniorpension, som gælder for førtidspension fra 2003.
Læs mere om beregning af ny førtidspension i Ældre Sagens håndbog "Værd at vide"
ATP administrerer ordningen med seniorpension.
Hvis du har indbetalt til efterløns- eller fleksydelsesordningen, kan du få bidragene tilbagebetalt, hvis du får bevilget en seniorpension og ikke har igangsat efterløn-/fleksydelsesordningen. Du skal betale en afgift på 30 pct. ved udbetalingen.
Tidlig pension
Ordningen tidlig pension er for dig, der er startet på arbejdsmarkedet som helt ung, og som har haft hårde job. Om du kan få tidlig pension, afhænger af hvor mange år, du har været på arbejdsmarkedet.
Med tidlig pension kan du forlade arbejdsmarkedet et, to eller tre år før din folkepensionsalder. Det afhænger af hvor mange år, du som 61-årig har været på arbejdsmarkedet:
- 44 år på arbejdsmarkedet giver ret til tre år med tidlig pension.
- 43 år på arbejdsmarkedet giver ret til to år med tidlig pension.
- 42 år på arbejdsmarkedet giver ret til et år med tidlig pension.
Fra 2026 hæves opgørelsestidspunktet til fra 61 til 62 år, og anciennitetskravene ændres til 43-45 år. Fra 2031 hæves opgørelsestidspunktet til 63 år. Samtidig vil kravet om anciennitet stige tilsvarende.
Den månedlige ydelse for tidlig pension er maksimalt cirka 13.740 kroner.
Den tidlige pension kan blive nedsat på grund af pensionsopsparinger. Her medregnes både de pensionsopsparinger, som du får udbetalt og de pensioner, som du ikke har igangsat endnu.
Læs mere om regler og beregning af tidlig pension i Ældre Sagens håndbog "Værd at vide"
Efterløn
I 2023 er efterlønsalderen 64 år. A-kassen udsteder et efterlønsbevis med virkning fra efterlønsalderen, hvis du opfylder betingelserne. Hvis du er overgået til efterløn, før der er tre år til folkepensionsalderen, vil får du en sats, der udgør 91 procent af den højeste dagpengesats.
Venter du til, der er tre år til folkepensionsalderen, får du 100 procent af dagpengesatsen.
Personer, der når efterlønsalderen 1. juli 2023 eller senere, vil kun kunne modtage efterløn i tre år. Satsen bliver derfor 100 procent af dagpengesatsen.
Efterlønnen nedsættes på baggrund af pensionsopsparinger. Der medregnes både pensionsopsparinger, som du får udbetalt og pensioner, som du ikke har igangsat endnu.
Læs mere om beregning af efterløn i Ældre Sagens håndbog "Værd at vide"
Fleksydelse
Fleksydelsesordningen er en tilbagetrækningsordning for dig, der er ansat i fleksjob eller som modtager ledighedsydelse, når du har nået alderen for fleksydelse.
Beregningen af fleksydelsen foregår efter de samme regler som efterlønsordningen.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til de forskellige muligheder for tilbagetrækning eller lignende, er du altid velkommen til at ringe til Ældre Sagens telefoniske rådgivning, hvor økonomer, jurister og socialrådgivere sidder klar til at hjælpe dig. Det er gratis at ringe til rådgivningen og du behøver ikke være medlem af Ældre Sagen.