Bliv medlem
Søg på www.aeldresagen.dk

Sikkerhed på nettet

Din digitale sikkerhed

Sådan vælger du den sikreste betalingsform

Vi nethandler på livet løs. Men når du shopper på nettet, skal du holde tungen lige i munden, når du kommer til betalingen.

Nethandel er blevet populært og gør det nemt at købe varer fra hele verden uden at rejse sig fra sofaen.

Ifølge Danmarks Statistik (2020) handler 79 pct. af alle danskere mellem 16 og 74 år på nettet. Det betyder, at der er et marked for 3,4 millioner mennesker.

Et marked på den størrelse er attraktivt. Også for svindlere og usikre netbutikker.

Butikker ligner godt

Der findes falske netbutikker, som ligner de rigtige, oprettet af svindlere. De satser på, at du har for travlt til at opdage svindlen.

Men selv på netbutikker, der ikke er falske, kan sikkerheden i forbindelse med betalingen være tvivlsom.

Sæt farten ned, når du shopper på nettet, og lad være med at lave andre ting imens. Så kan du nå at tjekke, om sikkerheden ved betalingen er i orden.

Gode råd, når du nethandler i Europa: 

  • Kig efter hængelåsen, og tjek web-adressen
  • Brug et internationalt betalings- eller kreditkort for at sikre dig ved konkurs
  • Undgå kontooverførsler ved betaling
  • Brug MobilePay
  • Afslut handlen korrekt, når du handler fra en dele-computer

Kig efter hængelåsen, og tjek webadressen

For at se, om en hjemmeside er en sikker side, kan du blandt andet kigge efter, om der er en hængelås foran adressen i URL’en. Hvis du dobbeltklikker på hængelåsen, kan du se, at der bruges en sikker forbindelse.

Du kan også se efter, om adressefeltet begynder med ”HTTPS”. S’et står nemlig for ”secure” (sikker), så ”HTTPS” er tegn på, at der er oprettet en sikker forbindelse.

Hvis hjemmesiden ender på .dk, kan du også slå den op på hostmaster.dk og se, hvem der ejer domænet, og dermed også, om der står rigtige virksomheder eller personer bag en hjemmeside.

Hængelåsen og ”HTTPS” er tegn på, at der er oprettet en sikker forbindelse mellem din computer og netbutikkens webside. Disse kan dog ikke stå alene som garant for, at netbutikken ikke er et svindelsite.

Brug et internationalt betalings- eller kreditkort for at sikre dig ved konkurs

Dankortet er den mest udbredte og billigste betalingsform herhjemme, fordi du ikke betaler gebyrer til bankerne som med kreditkort.

Men i nogle tilfælde er det mere sikkert at betale med internationale betalings- eller kreditkort som Visa eller Mastercard, når du handler på nettet. Fx hvis butikken går konkurs.

Brug derfor et internationalt betalings- eller kreditkort, hvis du har et.

Undgå kontooverførsler ved betaling

På de fleste danske såvel som udenlandske netbutikker kan du betale med kreditkort.

I nogle tilfælde kan du komme ud for at blive bedt om at overføre penge til en sælger eller netbutik i udlandet. Men det bør du undgå, hvis du kan.

Du er ikke sikret lige så godt ved kontooverførsler som ved betaling med betalingskort.

Brug MobilePay

Vi swiper på livet løs – i butikker, til hinanden, og når vi handler på nettet. MobilePay er den mest benyttede app til betalinger i Danmark.

MobilePay er generelt en meget sikker betalingsform. Her kan dine kortoplysninger aldrig læses fra appen.

Dine konti og andre personlige oplysninger er beskyttet i MobilePay-appen via din personlige login-kode, fingeraftryk eller via ansigtsgenkendelse.

Alle overførsler bliver også registreret i MobilePays systemer, så svindel og ikke mindst svindleren nemmere kan spores.

Afslut handlen korrekt, når du handler fra en dele-computer

Hvis du handler fra en computer, som du deler med andre, er det vigtigt, at du husker at afbryde forbindelsen til butikken og lukke browseren, når du er færdig med at handle.

Det kan for eksempel være, hvis du bruger en dele-computer på biblioteket, på en uddannelsesinstitution, eller hvis du låner en vens.

Hvis butikken har en ”log ud”-funktion, bør du bruge den. Luk også browseren ned, før du overlader computeren til en anden.

Er varen ikke dukket op?

På den offentlige forbrugerportal, forbrug.dk, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen står bag, kan du læse mere om dine muligheder for at få tilbageført pengene af banken, hvis varen ikke dukker op, eller du får leveret en forkert vare.

Læs mere om dine muligheder på www.forbrug.dk

Læs også: Sådan tjekker du sikker betaling

Få flere gode råd til sikkerhed på nettet 


Kilde: Sikkerdigital.dk (Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen) 

Sidst opdateret 02.06.2022