Ring til hotline mod it-kriminalitet og svindel
Du kan få råd og vejledning om digital svindel på Cyberhotlinen for digital sikkerhed, der har åbent hele året.
Sikkerhed på nettet
Pas godt på dine oplysninger
Du kan få råd og vejledning om digital svindel på Cyberhotlinen for digital sikkerhed, der har åbent hele året.
Digitalisering har mange fordele, som de fleste af os har gavn og glæde af hverdagen. Men de digitale muligheder bliver oftere og oftere udnyttet og saboteret af it-kriminelle, som svindler sig til penge.
Du kan nedsætte risikoen for, at du bliver svindlet ved at sætte dig godt ind i, hvordan man bedst forebygger digital svindel.
Den bedste måde at gardere dig mod snyd og fusk er forebyggelse. Det vil sige at opdatere systemer, lave stærke kodeord, sikre dit hjemmenetværk, ikke at udlevere personlige oplysninger og lære at spotte falske sider og mails.
Du kan ringe til Cyberhotlinen for digital sikkerhed, hvis du har brug for gode råd til at forebygge svindel.
Du kan også ringe til telefonlinjen, hvis du har mistanke om, at du er blevet svindlet.
Du kan ringe eller skrive til Cyberhotlinen og få:
Ring på telefon 3337 0037. Cyberhotlinen har åbent 365 dage om året.
Du kan ringe til telefonlinjen fra kl. 8-20 på hverdage og fra kl. 10-16 i weekender og helligdage.
Gem Cyberhotlinens telefonnummer i tilfælde af, du får brug for hjælp på et senere tidspunkt. Del også Cyberhotlinens telefonnummer med andre i dit netværk og din familie, som har brug for hjælp til at sikre sig mod it-kriminalitet.
Læs mere om, hvordan du forebygger svindel
Læs mere om Cyberhotlinen på www.sikkerdigital.dk
Sidst opdateret 02.06.2026