Sådan spotter du falske beskeder
Beskeden fra PostNord med nem betaling af restportoen på din pakke lyder som god service, og det virker naturligt, at du kan trykke på linket i sms’en fra regionen og gå direkte til din nye post. Det kan være svært at vurdere, om en henvendelse er fup eller ægte. Men ved at holde øje med små detaljer kan du spotte smishing.
Det er fristende at klikke på beskeden, der fortæller, at der er en pakke på vej. Men det er netop en af de hverdagssituationer, svindlerne forsøger at efterligne og udnytte med fupbeskeder.
De fleste af os reagerer instinktivt på en besked, der fortæller os, at vi bør handle med det samme.
For eksempel en sms om, at MitID stopper med at virke, hvis du ikke opdaterer dine oplysninger.
Vi bliver også draget af gode tilbud og muligheder. Det kan være en besked, fx over sms eller i et chatprogram om gevinst i en konkurrence, vi knap kan huske at have deltaget i.
Men husk at trække vejret en ekstra gang, og undersøg beskeden for tegn på svindel, inden du klikker.
Læs her, hvad du skal kigge efter for at undgå at havne i svindlernes fælder.
2) Er der sprog- og stavefejl?
3) Er der mistænkelige eller direkte links?
4) Insisterer afsenderen på, at du skal handle med det samme?
5) Er beskeden fra en virksomhed, du ikke har en relation til?
1. Personlige oplysninger kræves
Hvis afsenderen beder dig om at sende dine personlige oplysninger, skal du være skeptisk.
Du skal aldrig sende personlige oplysninger som for eksempel bankkontonummer, personnummer eller kodeord over en besked.
Hvis du bliver bedt om det, kan du være sikker på, at det er fup.
2. Sprog- og stavefejl
Falske henvendelser kan have stavefejl og mærkelige formuleringer.
Hvis du ser godt efter, vil du i nogle falske beskeder kunne spotte dårlige oversættelser eller sproglige fejl, som en professionel butik, virksomhed eller myndighed ikke ville lave.
Det kan være tegn på, at teksten er oversat direkte fra et andet sprog, eventuelt af en maskine. Svindlerne bag er nemlig ikke nødvendigvis danskere, bare fordi teksten er på dansk.
3. Mistænkelige eller direkte links
Links i beskeder er ikke nødvendigvis et faretegn, men du skal være opmærksom, før du klikker.
Det kan for eksempel være et link til ’sunhedsstyrelsen.dk’ uden ’d’ eller et langt link med underlige tegn, hvor navnet i linket ikke passer med afsenderen.
De falske links kan føre dig til en hjemmeside, der automatisk installerer virus eller overvågningssoftware, så snart du har klikket.
Beskeder fra offentlige myndigheder, som for eksempel Digitaliseringsstyrelsen, vil typisk ikke føre dig direkte til en login-side, men til hovedsider som borger.dk, politi.dk eller e-boks.dk.
Hvis du er i tvivl om en afsender eller et link, så gå selv til afsenderens hovedside – for eksempel MitID.dk eller borger.dk – så du undgår at klikke på et link til en falsk hjemmeside.
4. Presses du til at handle med det samme?
Svindlerne finder typisk på en dækhistorie, som kræver, at du handler med det samme, uden at du kan nå at tænke dig om eller undersøge sagen nærmere.
Det kan for eksempel være en besked om, at dit abonnement stopper, hvis du ikke opdaterer dine kortoplysninger inden for 24 timer.
Truslen er opdigtet til lejligheden, men den lyder meget reel, når svindleren præsenterer den for dig. Du er nødt til at holde hovedet koldt og give dig selv tid til at tjekke beskeden for tegn på svindel.
5. Henvendelser fra virksomheder, som du ikke har en relation til
Får du en besked om kontobevægelser fra en bank, du ikke er kunde hos? Eller præmiebeskeder fra konkurrencer, du ikke har deltaget i? Så er der stor sandsynlighed for, at der er tale om svindelbeskeder, der er sendt bredt ud, i håb om at bare nogle enkelte går i fælden.
Tjek, hvilke fuphenvendelser der er i omløb for tiden
Svindlerne er kreative og udvikler hele tiden nye tricks til e-mails og sms’er, som kan få dig til at gå i fælden. Forbrugerrådet Tænk og Trygfonden har derfor udviklet appen ”Mit digitale selvforsvar”, hvor du kan se, hvilke svindeltricks der er i omløb.
Appen bliver hele tiden opdateret med advarsler med de nyeste fuphenvendelser.
Læs mere om appen "Mit digitale Selvforsvar"
Husk, at du ikke kan stole på et telefonnummer
Teknisk fifleri med telefonnumre – også kaldet spoofing – bliver brugt af svindlere og har til formål at ændre visningen af det telefonnummer, de skriver eller ringer fra.
Derved kan svindlerens telefonnummer fremstå identisk med for eksempel bankens eller politiets telefonnummer.
Det betyder, at en besked godt kan være falsk, selvom den ligger i samme tråd som de beskeder, du plejer at få fra for eksempel MitID eller Digital Post.
Hold altid øje med, hvad du godkender
Tjek altid, hvad du bliver bedt om, og vær opmærksom på, hvad du godkender i for eksempel MitID-appen og bekræftelses-sms’er.
