Samvær i lokalafdelingen

Samvær

Mød andre nær dig

Har du lyst til at møde andre mennesker? I Ældre Sagens lokalafdelinger kan du deltage i sjove og spændende aktiviteter.

Ældre Sagens lokalafdelinger arrangerer aktiviteter, der giver dig mulighed for at være sammen med andre. 

Der findes aktiviteter af enhver slags, så der er garanteret et tilbud til dig. Uanset om du har lyst til at dyrke en hobby eller få rørt kroppen.

Single-gruppen hjalp

Da Lone Petersen mistede sin mand gennem 47 år, skulle hun til at gøre noget, hun aldrig i sit liv havde prøvet før. Lone skulle være alene. 

Single-gruppen i den lokale afdeling af Ældre Sagen hjalp hende på vej til at møde andre. 

Lone mødte andre gennem aktiviteter i lokalafdelingen, og det kan du også. For der findes mange tilsvarende måder at være sammen med andre på rundt omkring i landet. 

Find aktiviteter i nærheden af dig


Godt med strik og snak

I strikkeklubben er der masser af snak og hygge. 

Hvis du har lyst til at møde "strikkedamer" i nærheden af dig, kan du kigge forbi listen over aktiviteter og se, hvad der sker i din kommune.

Gå til listen over aktiviteter

Du kan møde andre 

Det er forskelligt, hvad de enkelte lokalafdelinger tilbyder, men de fleste steder er der aktiviteter, som henvender sig til folk, der gerne vil møde andre. Der er fx aktiviteter som madklubber, fællesspisning, motion, sang og søndagscafé.

Læs om madklubber og fællesspisning

Læs om søndagscafé

Der findes også aktiviteter specielt for mænd. Flere lokalafdelinger har fx "Herreværelser", hvor mænd mødes og snakker over lidt godt at spise.

Forbudt for damer

Et hyggeligt lokale i Ældre Sagens aktivitetshus i Stege på Møn er dækket op til samvær. 

Arrangementet kaldes for ”Herreværelset”, for det er kun mænd, der har adgang.

 
Læs artiklen:
Samvær for mænd

Måske findes der et "Herreværelse" - eller en anden aktivitet, hvor du kan møde andre - i din kommune. 

I nogle lokalafdelinger findes der også "Pigekamre".


Find aktiviteter i din kommune

spørgsmål og svar om samvær i ældre sagen

Koster det noget at deltage i Ældre Sagens aktiviteter?

Det er forskelligt fra aktivitet til aktivitet, om det koster noget eller ej at deltage. Mange aktiviteter er gratis. Andre koster et beskedent beløb. 

Du kan se i beskrivelsen af den enkelte aktivitet, hvad det koster at deltage.

Find aktiviteter i Ældre Sagens lokalafdelinger 

Jeg vil gerne møde andre. Hvordan kan jeg det?

Hvis du gerne vil møde andre, kan en god ide være at melde dig til en aktivitet i en lokalafdeling i nærheden af dig.

Frivillige i Ældre Sagens lokalafdelinger arrangerer en masse forskellige aktiviteter fx:

  • It-undervisning
  • Strikkeklubber
  • Motion og dans
  • Bridge
  • Caféer

Du kan søge i listen over aktiviteter og se aktiviteterne i dit område. 

Gå til listen over aktiviteter i Ældre Sagen

Jeg vil gerne møde andre. Men jeg er ikke i stand til at komme ud. Hvad kan jeg gøre?

Du har flere muligheder for at få støtte til at møde andre.

Hvis du har svært ved at komme ud af dit hjem, måske fordi du sidder i kørestol eller er usikker på benene, kan du få støtte af en frivillig, der kan tage dig under armen, og hjælpe dig ud af døren. Det kalder vi en "Gå-med-ven".

Læs mere om at få en "Gå-med-ven"

Få besøg

Du kan også få besøg i dit hjem af en besøgsven. I får en kop kaffe og en sludder - og lærer på den måde hinanden at kende.

Læs mere om at få en besøgsven

Skal man være medlem af af Ældre Sagen for at deltage i aktiviteterne?

Det er forskelligt fra aktivitet til aktivitet, om du skal være medlem af Ældre Sagen for at deltage. Du kan se i beskrivelsen af aktiviteten, hvilke betingelser der er for at deltage.

Du skal være opmærksom på, at nogle aktiviteter har forskelligt deltagergebyr, alt efter om man er medlem eller ej.

Det er den enkelte lokalafdeling, som arrangerer aktiviteterne. Det er dermed lokalafdelingen, der bestemmer, om du skal være medlem af Ældre Sagen for at deltage.

Sidst opdateret 12.12.2017