Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Julemarkeder 2023

Julen i Danmark er en tid fyldt med varme, hygge og traditioner, og intet symboliserer denne sæson bedre end de smukke julemarkeder rundt om i landet på slotte, herregårde og i forlystelsesparker.


Julemarkeder 2023 for hele familien

Hvert år åbner byer og landsbyer deres hjerter og døre for at byde besøgende velkommen til en verden af julens fortryllelse. 

Vi elsker den friske luft, kulden bider i kinderne, og det er tid til at indhylle sig i tykke uldne tørklæder og tage på opdagelse på de vidunderlige julemarkeder i Danmark. Duften af brændte mandler og gløgg fylder luften og vækker minder om barndommens jul.

Kunsthåndværk, julepynt og delikatesser

De farverige boder på julemarkederne bugner af håndlavede kunstværker, julepynt og lækre delikatesser. Det er det perfekte sted at finde unikke gaver til dine kære og forkæle dine smagsløg med lækkerier som æbleskiver, klejner og ægte dansk honningkage serveret med et varmt glas gløgg.

Julemarkeder med rabat

Som medlem af Ældre Sagen finder ud blandt andet julemarkeder, hvor du får rabat på entréen på følgende steder:

  • Julemarked på Gram Slot
  • Julemarked på Esrum Kloster & Møllegaard
  • Julemarked på Gl. Estrup
  • Juleoplevelser på FÆNGSLET Horsens

    Tag flere generationer afsted på en julehygge dag

    Julemarkederne er ikke kun et sted for shopping og gastronomisk nydelse; de er også steder for samvær og fællesskab. Her kan du møde venner, familie, og skabe minder sammen.

    Som regel er der forskellige aktiviteter man kan deltage i, men skal der lidt mere leg og fart over feltet, så kan vi også anbefale at besøge en af de forlystelsesparker vi samarbejder med, hvor der også er masser af julehygge og boder med juleknas.

    Forlystelser og dyrepark for børnebørn og oldebørn

    Vi samarbejder både med Tivoli i København, Tivoli Friheden i Aarhus, Bakken og LEGOLAND, som sagtens kan kombineres med voksenhygge, varm gløgg m.m. Også Zoologisk have i København og Ree Park Safari i Ebeltoft afholder julemarked, hvor du både kan opleve dyrene og besøge de mange boder som findes rundt i haven. 

    Planlæg i god tid og få købt billetter. Se alle tilbud indenfor Kultur og oplevelser her

    Sidst opdateret 21.03.2024