Folkepension 2027 – det kan du forvente
Se, hvad der er vigtigt at vide om folkepensionen i 2027 – satser, folkepensionsalder, ansøgning og de ting, du allerede nu kan tjekke.
De endelige satser for folkepension i 2027 er endnu ikke offentliggjort. Folkepensionen reguleres normalt én gang om året fra 1. januar. Satsreguleringsprocenten for 2027 er fastsat til 2,6 pct. Hvis du når folkepensionsalderen i 2027, kan du som udgangspunkt søge folkepension op til seks måneder før. Det er en god idé at tjekke forskudsopgørelse, indkomst, samlivsstatus og eventuelle tillæg i god tid.
Vil folkepensionen stige i 2027?
Folkepensionen bliver normalt reguleret én gang om året – typisk fra 1. januar.
De endelige pensionssatser for 2027 er endnu ikke offentliggjort. Derfor kan vi endnu ikke skrive præcist, hvor meget du kan få i folkepension i 2027.
Satsreguleringsprocenten for 2027 er fastsat til 2,6 pct. Det betyder, at satserne forventes at stige 2,6 pct. fra 2026. Men de konkrete beløb for grundbeløb, pensionstillæg og fradragsgrænser offentliggøres først af Beskæftigelsesministeriet i oktober, november eller december.
Vi opdaterer artiklen, når de endelige satser for 2027 er offentliggjort fra ministeriet.