Log ind
Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Arbejdsliv

Dit arbejdsliv – før, under og efter pension

Værktøjskasse til iværksættere

Overvejer du at starte egen virksomhed, er du allerede i gang, eller vil du gerne udvikle den forretning, du har? Erfaring og faglig viden fra et langt arbejdsliv kan være et stærkt udgangspunkt for at skabe noget selv. Det er aldrig for sent at blive iværksætter og føre en god idé ud i livet.

Artiklen kort

Som iværksætter kan du få hjælp til hele forløbet – fra at undersøge din idé og starte egen virksomhed til at finde kunder, få styr på økonomien og udvikle din forretning. Erfaring, faglig viden og et netværk fra arbejdslivet kan være et godt udgangspunkt, når du vil skabe noget selv.

At gå iværksættervejen senere i livet kan give dig et stærkt udgangspunkt. Du har erfaring, faglig viden og et netværk, du har opbygget gennem mange år. Det kan være et godt fundament for at starte og udvikle en virksomhed, der passer til dine ønsker og den måde, du gerne vil arbejde på.

Værktøjer, du kan bruge med det samme

I samarbejde med Danske Iværksættere har vi samlet guides, tjeklister og skabeloner, der hjælper dig videre, uanset om du overvejer at starte, allerede er i gang eller vil udvikle din virksomhed. Flere af værktøjerne kan du downloade og enten udfylde digitalt eller printe og udfylde i hånden.

Du behøver ikke begynde fra starten eller bruge alle værktøjerne. Tag udgangspunkt i den situation, du står i lige nu, og vælg det værktøj, der hjælper dig videre.

Linksamling

Få sparring, netværk og støtte til at udvikle din virksomhed

Når din virksomhed er godt etableret, handler næste skridt ofte om at løfte blikket fra den daglige drift. Måske vil du nå nye kunder, udvikle dine produkter, digitalisere dele af forretningen eller finde de rette mennesker til at hjælpe virksomheden videre.

Vi har samlet en række muligheder til dig, der vil videre med din virksomhed – det er blandt andet steder, hvor du kan få sparring, deltage i arrangementer og netværk eller finde relevante støtteordninger.

Fyraftensmøder

Bliv seniværksætter

Overvejer du at starte egen virksomhed – eller er du allerede i gang? Kom med til fyraftensmøde om seniværksætteri, og få inspiration, konkrete råd og mulighed for at møde andre 50+ iværksættere. Vi afholder møderne rundt om i landet, og det er gratis at deltage. 

  • Randers | 30. september 2026
  • Aarhus | 5. oktober 2026
  • Greve | 19. oktober 2026
  • Middelfart | 2. november 2026
  • Odense | 3. november 2026

Spørgsmål og svar om iværksætteri

En iværksætter starter og udvikler typisk en ny virksomhed eller forretningsidé, mens selvstændig er en bredere betegnelse for en person, der driver sin egen virksomhed. Man kan derfor både være iværksætter og selvstændig på samme tid.
Start med at undersøge, hvilket behov din idé skal løse, hvem dine kunder er, og om der er et marked for det, du vil tilbyde. Derefter kan du arbejde videre med blandt andet økonomi, forretningsmodel og de praktiske forhold ved at starte virksomhed.
Overvej blandt andet, hvad du vil tilbyde, hvem dine kunder er, hvordan virksomheden skal tjene penge, og hvor meget tid og økonomi du vil lægge i den. Det er også vigtigt at undersøge regler om fx virksomhedsform, skat, moms og forsikring.
Ja. Du kan starte virksomhed uanset alder. Erfaring, faglig viden og et netværk fra arbejdslivet kan være en fordel, når du skal udvikle en idé, finde kunder og drive din egen virksomhed.

Om artiklen

Kilde

Danske Iværksættere: Interesseorganisation, der arbejder for at forbedre vilkårene for og udbrede kendskabet til iværksættere og nystartede virksomheder.

Sidst opdateret 07.10.2026