Ventesorg – når du venter på at miste
Sorg er ikke kun noget, der kommer, når man har mistet en partner eller et familiemedlem. Sorgen kan begynde længe før selve dødsfaldet.
Ventesorg er den sorg, man kan opleve, mens man venter på at miste en, der er alvorligt syg eller døende. Ventesorg kan også indbefatte sorg over de forandringer, der kan ske hos et menneske, som har en demenssygdom eller anden alvorlig sygdom.
Det er ikke usædvanligt at opleve følelsen af tab flere gange, hvis der er tale om et langvarigt sygdomsforløb, hvor den syge løbende får det dårligere.
Sorg er individuel
Ventesorg kan opleves forskelligt, ligesom sorgen efter et dødsfald.
Ventesorg kan handle om forskellige ting. Fx om oplevelser, der nu ikke bliver til noget. Du kan også opleve sorg over en fremtid, der bliver anderledes, end du havde forestillet dig. Eller sorg over en ægtefælle eller et familiemedlem, der ikke er den samme som før.
Enhver sorg er sin egen
Ventesorg kommer og går. Den følger ikke faste stadier, og enhver sorg er sin egen.
Tristhed, savn, ensomhed, opgivelse, vrede, angst og skam er følelser, der kan opstå ved ventesorg. Samtidig kan der også opstå positive følelser som glæde og taknemmelighed over de stunder, som I har og har haft sammen.
Sorg er ofte forbundet med modsatrettede følelser, som kan være svære at forstå – men som er naturlige og helt normale.
Tab af samliv
Ventesorg kan være sorgen over et samliv, eller et familieliv, der forandrer sig og aldrig bliver som før. Sorgen bliver på en måde en fast følgesvend, når et sygdomsforløb strækker sig over flere år.
I takt med at sygdommen skrider frem, kan man som pårørende føle, at det menneske, der er sygt, forsvinder langsomt fra en.
Mød andre pårørende i Ældre Sagens Facebookgruppe for pårørende
Den svære venteposition
Hvis du er nær pårørende til et menneske, der snart skal dø, kan det være svært at acceptere sorgen og give den plads, når du samtidig opholder dig fysisk sammen med den person, du er ved at miste.
Ved langvarig sygdom bruger pårørende ofte mange kræfter på at omstille sig, når sygdommen ændrer karakter eller forandrer den syge person. Det kan være en stor belastning, hvis du samtidig også er den, der løfter de praktiske opgaver.
Få hjælp til at håndtere de svære følelser
Man kan føle svære og skamfulde følelser, hvis man er pårørende til et menneske, der ændrer personlighed. Det kan fx være vrede over, at ens ægtefælle ikke længere kan de samme ting som før. Det kan også være, at man længes efter, at et langvarigt sygdomsforløb når en afslutning, fordi det er så hårdt at være i.
Det er helt almindelige følelser, men mange har ikke lyst til at dele dem med andre, fordi de skammer sig over dem.
Det er vigtigt at få hjælp til at håndtere den slags svære følelser. Der kan være risiko for, at man isolerer sig, får en depression eller udvikler en alvorlig sorgreaktion, hvis man ikke bliver set og anerkendt i sin sorg.
Lyt til podcastserien "Demensguiden", hvor pårørende fortæller om svære følelser
- Læg bevidst mærke til, hvordan du har det, og hvad du har brug for.
- Forsøg at finde en balance mellem dine egne behov og den syges.
- Tal om din situation og dine følelser. Brug eventuelt ordet ”ventesorg”.
- Forsøg at leve så almindeligt som muligt på trods af sygdommen.
- Hold pauser fra sygdommen.
- Få sagt og gjort ting, mens tid er. Det giver mindre skyldfølelse nu og senere.
- Mød andre, der også kender til ”forbudte” følelser som skam og bitterhed.
- Opsøg viden og gode råd til pårørende fx gennem en patientforening.
Kilde: Det nationale Sorgcenter
Få råd og vejledning
Kontakt Ældre Sagens rådgivning, hvis du har behov for råd og vejledning i den sidste tid eller i forbindelse med et dødsfald. Her er socialrådgivere, økonomer og jurister klar til at hjælpe.
Kontakt Ældre Sagens Rådgivning
Du kan også få støtte i mange af Ældre Sagens lokalafdelinger, hvor vågetjenesten og sorg- og livsmodsgrupperne giver hjælp og støtte til døende og pårørende.
Læs også: Er du pårørende til en døende?
Kilde: Ældre Sagen