Ensomhed når vennerne forsvinder
Vi taler ofte om, at det er hårdt at miste en ægtefælle gennem mange år, enten ved dødsfald eller skilsmisse. Men vi taler ikke så tit om ensomhed, når man mister venner og familiemedlemmer.
I perioder kan det næsten opleves som en gang om måneden, at man skal til begravelse. Og det kan være rigtig voldsomt at være den, der skal være med til søskende, fætre og kusiner, venner og bekendtes begravelser.
Det kan give en stærk følelse af tab og for nogle af ensomhed. For samtidig forsvinder rigtig meget historie og fællesskab, når omgangskredsen skrumper ind.
Det gælder uanset om, man mister:
- Sine søskende, som man har fulgtes med hele livet
- De venner man plejer at rejse med, gå i biografen med og feste med
- Den nabo man plejer at sige ’god morgen’ til og drikke kaffe med
Og selvom de fleste også oplever, at der kommer nye bekendte og venner til, skaber det et helt særligt tomrum, når dem, man i mange år har delt historie, oplevelser og gode grin med, forsvinder.
Læs også: Få nye venner i dit liv
Sårbart, når omgangskredsen skrumper ind
Vi bliver mere sårbare overfor ensomhed, når vennekredsen og familien bliver mindre. Især i takt med, at vi bliver ældre.
Det bliver sværere at komme ud blandt andre. For kræfterne rækker måske ikke så langt længere, og det kan være mere besværligt at komme ud og komme rundt – og samtidig bliver der færre, som man kan besøge.
Døden kan komme som et chok, selvom ens gode venner er godt oppe i årene. Det gælder uanset om det sker efter lang tids sygdom eller pludselig død.
Find støtte i sorg- og livsmodsgrupper
Man mister mere end en ven
Mister man den, man plejer at rejse med eller følges med til teater og foredrag, så mister man ikke bare en god ven, men også den, man plejer at følges med.
Det kan betyde, at man får svært ved at komme ud af døren, når man skal afsted alene. For det bliver let mere kedeligt, hvis man ikke har nogen at dele sine oplevelser med.
Der er flere ting, du selv kan gøre for at forebygge eller afhjælpe ensomhed, når omgangskredsen svinder ind fx:
- Forbered dig på, at sygdom og døden kan blive et vilkår. Fx ved at snakke om det i omgangskredsen.
Er du pårørende til en dødende
- Hold dig socialt aktiv ved at søge nyt selskab fx ved at deltage i aktiviteter eller dyrke en hobby sammen med andre.
Find samvær og aktiviteter i en lokalafdeling nær dig - Hold jer i gang sammen og sørg for at følges ad til aktiviteter. Det giver gode oplevelser og nye bekendtskaber.
Find en at følges med