Gæld i boligen
Er udgifterne i din bolig blevet mere, end du kan klare, kan du søge rådgivning.
Gæld i boligen kan komme uforudset og som en overraskelse. Og det er ikke rart at komme i den situation, at ens trygge hjem pludselig bliver forbundet med uvished og bange anelser.
Gælden kan skyldes drastiske ændringer på boligmarkedet, fx hvis huspriserne falder. Måske regnede du med, at huset kunne sælges med et godt udbytte, hvis du skulle få brug for det. Og pludselig er prisen så lav, at du ikke kan sælge uden at komme i gæld.
Årsagen til gæld i boligen kan også være, at du bliver pensioneret, bliver syg eller arbejdsløs, og dermed får svært ved at klare de faste udgifter. Terminerne og ejendomsskatterne skal betales uanset din økonomiske situation.
Du kan kontakte Ældre Sagens Rådgivning på 7089 0081.
Kontakt Ældre Sagens telefonrådgivning
Læs artiklen: Få styr på din gæld