Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Pension

Alle pensionister skal have en tryg økonomi

Folkepensionisters økonomi

Når vi bliver folkepensionister, er vores økonomi stadig meget forskellig fra person til person. Men 3 ud af 4 ligger i den laveste halvdel af indkomstfordelingen.

Når vi bliver folkepensionister er vores økonomi stadig meget forskellig fra menneske til menneske. Men 3 ud af 4 ligger i den laveste halvdel af indkomstfordelingen. 

Gruppen af folkepensionister i gennemsnit har en bedre økonomi i dag end folkepensionister havde for 20 år siden, men der er der stor forskel på, hvor meget den enkelte pensionist har at leve for.

De økonomisk dårligst stillede folkepensionister har kun folkepensionen og eventuelt ældrecheck, samt lidt ATP at leve for. Mens de mest velstillede folkepensionister har indkomster fra store private pensionsopsparinger og i en del tilfælde også andre formuer.

3 ud af 4 ligger i laveste del af indkomstfordelingen

Set i forhold til samfundet som helhed, tilhører knap 3 ud af 4 folkepensionister den nederste halvdel af indkomstfordelingen. Det betyder, at de er blandt den halvdel af befolkningen, som har lavest indkomst.

Til sammenligning tilhører kun 1/3 af alle lønmodtagere i den laveste halvdel af indkomstfordelingen.

Selv for lønmodtagere på ”grundniveau” tilhører mere end halvdelen den øverste halvdel af indkomstfordelingen. 

Læs også: Ældre Sagens forslag til Finanslov 2024 - fremryk regulering af pensionen  

De fleste pensionisters købekraft er faldet mere end lønmodtagernes

Realindkomst er et udtryk for, hvor meget man kan købe for sin indkomst. I 2022 og 2023 blev der udbetalt skattefrie checks til modtagere af ældrecheck på 2.500 kr. og 7.500 kr.  Til førtidspensionister blev der udbetalt 2.000 kr. i 2023. Det reducerede en del af pensionisternes faldende indkomst.

I 2024 er der ingen skattefri checks og både folkepensionister og førtidspensionister halter langt efter indkomstudviklingen på det private arbejdsmarked. 

Læs også: Hæv folkepensionen

Sidst opdateret 26.04.2024