Alt for mange får antipsykotisk medicin

Mennesker trives, når vi oplever meningsfuldhed og tilhørighed. Vi trives, når vi bliver respekteret og forstået og kan mestre vores liv.

Det gælder også mennesker med demens. Men sygdommens udvikling kan føre til besværlig kommunikation, frustration og adfærd, der udfordrer den sygdomsramte, de pårørende og personalet.

Læs også: Danmark skal være demensvenligt

 Alt for ofte bliver løsningen antipsykotisk medicin – på trods af alvorlige bivirkninger og begrænset effekt.

Antipsykotisk medicin er dødsensfarlig

Antipsykotisk medicin øger risikoen for sløvhed, fald, blodpropper og hjerterytmeforstyrrelser – og et dansk registerstudie viser, at dødeligheden stiger med 35 pct. inden for et halvt år efter, at man er begyndt at få medicinen. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at mennesker med demens som udgangspunkt ikke behandles med antipsykotika.

Samtidig viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, at knap hver femte person med demens (18 pct.) får antipsykotisk medicin. Blandt plejehjemsbeboere med demens er det mere end hver fjerde.

Forbruget på vej ned

De nyeste tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser dog et svagt dalende forbrug af antipsykotisk medicin. Andelen af mennesker med demens, der får antipsykotisk medicin, er faldet fra 20 pct. i 2014 til 17,8 pct. i 2024. 

 Medicinforbruget er dermed på vej ned, men den langsomme udvikling viser, hvor kompleks en opgave det er. Og der er stadig store forskelle på forbruget i kommuner og på plejehjem.

Sundhedsstyrelsen har udviklet en række anbefalinger og værktøjer, så der mangler ikke viden eller metoder.

Den store udfordring synes at være at føre det ud i livet, hvor en afgørende faktor for både at forebygge unødvendig anvendelse og at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin er et kontinuerligt, systematisk og vedholdende fokus.

National plan for at nedbringe forbruget

 Ældre Sagen mener, at en ny demensplan skal indeholde en national plan, der forpligter kommuner, regioner og almen praksis til systematisk at forebygge og nedbringe brugen af antipsykotika. Planen skal bl.a.: 

•  Sikre, at alle relevante medarbejdere har den nødvendige demensfaglighed, tid og ressourcer til at forstå og håndtere adfærdsmæssige og psykiske symptomer.
• Styrke tværfagligheden med fx pædagoger, ergoterapeuter, psykologer, musikterapeuter og sjælesørgere, der kan understøtte psykisk, social og eksistentiel trivsel.
• Understøtte personcentreret omsorg og relationer, der bygger på den enkeltes livshistorie, vaner og behov.

Læs også: Demensindsats der hænger sammen