5 skifteformer – sådan behandles dødsbo

1. Boudlæg

Dødsboet kan udlægges, hvis det kun indeholder et begrænset beløb. Det kaldes også for boudlæg.

At boet udlægges betyder, at dødsboet overtages, enten af den person, som skifteretten betragter som den afdødes nærmeste pårørende, eller af den, der betaler for begravelsen.

Boet kan udlægges, hvis der er værdier for højest 51.000 kr. (2024), når rimelige udgifter til følgende er trukket fra:

• Begravelse eller bisættelse (fx udgifter til bedemand, ligklæder, kiste eller urne, rustvognskørsel og annoncering af dødsfaldet)
• Den gæld, der er sikret ved pant (dvs. en pant i den afdødes gæld, som en kreditor har fået stillet som sikkerhed).

Du skal ikke betale afdødes gæld ved boudlæg

Du er ikke forpligtet til at betale den afdødes gæld, hvis du modtager et boudlæg. Men du skal kun betale udgifter til begravelse eller bisættelse.

Det betyder også, at børn eller testamentearvinger ikke arver noget i forbindelse med dødsfaldet.

Skifteretten kan kræve, at du sørger for at få ryddet afdødes bolig, men du hæfter fx ikke for istandsættelse eller manglende husleje.

2. Ægtefælleudlæg/suppleringsarv

Som ægtefælle kan du overtage hele boet, uden at det bliver skiftet (det vil sige: delt).

Det kalder man ægtefælleudlæg. Du kan få ægtefælleudlæg hvis du opfylder to ting:

• boet ikke overstiger beløbsgrænsen for suppleringsarv (se forklaring længere nede på siden)
• du påtager dig ansvaret for din ægtefælles gæld

Du hæfter for den afdødes gæld, hvis du vælger ægtefælleudlæg. Derfor er det vigtigt, at du får overblik over, hvor stor din afdøde ægtefælles gæld er, før du beslutter dig for ægtefælleudlæg.

Hvis du udtager hele dødsboet som ægtefælleudlæg, betyder det, at børn eller testamentsarvinger ikke arver noget i forbindelse med dødsfaldet.

Du sidder ikke i det, der hedder uskiftet bo, hvis du har fået boet udlagt som ægtefælleudlæg (eller boudlæg), og du kan derfor frit råde over boet, mens du lever og i dit testamente.

Hvad er suppleringsarv?

Før der falder arv til andre end dig som ægtefælle, har du ret til at udtage op til 870.000 kroner netto (2024). I beløbet indgår:

• din halvdel af fællesboet
• din arvelod (den del af arven, som tilfalder dig ifølge arveloven)
• ting/værdier, som du har som fuldstændigt særeje (ejendele og værdier, der ikke skal deles med andre ved skilsmisse eller dødsfald).

Det er ikke kun kontanter, værdipapirer og lignende, man regner med, når man opgør formuen, men alt af økonomisk værdi. Fx også værdien af fast ejendom og andre aktiver.

Livsforsikring indgår også i opgørelsen sammen med eventuelle pensionsudbetalinger, som du får udbetalt ved dødsfaldet. 

Er du i tvivl om noget, så kontakt Ældre Sagens Rådgivning

Hvis du er efterladt samlever, og I ikke var gift, kan du kun få suppleringsarv, hvis du og din afdøde samlever tidligere har bestemt det i det, der hedder et udvidet samlevertestamente.

3. Uskiftet bo

Uskiftet bo betyder, at fordelingen af dødsboet udsættes til senere – det vil sige, at delingen af boet mellem den afdødes børn og ægtefælle udsættes, indtil den ægtefælle, der lever længst, dør, gifter sig igen eller skifter, mens han eller hun er i live.

Ved uskiftet bo skal skifteretten kun have en opgørelse over boets værdier og gæld.

Uskiftet bo forudsætter at:

1. Den efterladte ægtefælle påtager sig den afdødes gæld
2. Afdøde ikke efterlader sig en særejeform, der udelukker dette, eller særbørn.

Få tilladelse af særbørn til uskiftet bo

Hvis din afdøde ægtefælle havde børn fra et tidligere forhold, betegnes det juridisk som særbørn. Hvis der er særbørn, skal de give dig tilladelse til, at du må sidde i uskiftet bo efter din afdøde mand eller hustru.

Et uskiftet bo skal skiftes, hvis du siden hen ønsker at indgå nyt ægteskab, eller hvis du beviseligt misbruger din råderet over dødsboet.

Det afhænger af mange forhold, om det er en god idé at sidde i uskiftet bo. Derfor bør du tale med en advokat og måske også en revisor, før du beslutter dig.

4. Privat skifte

Privat skifte betyder, at arvingerne selv står for behandlingen af dødsboet. Et dødsbo kan skiftes privat, hvis den afdøde ikke har udelukket det i sit testamente.

Herudover kræver privat skifte, at alle arvinger er enige, og at skifteretten vurderer, at boets aktiver (værdien af ejendele og formue) dækker boets gæld.

Læs også: Hvis I overvejer privat skifte af dødsbo 

Mindst én arving skal sige ja til at være kontaktperson til skifteretten. Som kontaktperson skal du bo i Danmark, være myndig og solvent, dvs. kunne betale dine egne regninger til tiden.

Der må ikke være afgørende forhold, der taler imod et privat skifte. Fx hvis der er en nærliggende risiko for, at arvingerne ikke vil dele arven korrekt, ikke indberetter de nødvendige oplysninger til skattemyndighederne eller ikke vil betale dødsboskat eller boafgifter.

Arvingerne står officielt selv til ansvar for at behandle boet, men de kan vælge at bede en advokat om at stå for behandlingen af boet og dermed sikre sig mod fejl og forkert behandling.

Indkald kreditorer

Hvis I vælger privat skifte som skifteform, vil Skifteretten hjælpe med at offentliggøre dødsfaldet i Statstidende (som offentliggør dødsfald på www.statstidende.dk). Offentliggørelsen kaldes også et præklusivt proklama.

Her opfordres personer, virksomheder og myndigheder, der mener, at de har penge (eller andet) til gode hos afdøde, til at anmelde deres krav inden otte uger. Gør de ikke det, skal deres krav som udgangspunkt ikke betales.

I de otte uger er det derfor vigtigt, at du og andre arvinger ikke fordeler indboet eller betaler krav anmeldt i boet. Det er fordi, I først ved, hvad afdøde havde af gæld, når de otte uger er gået. I må dog gerne opsige lejemål, tømme boligen og fordele almindeligt indbo.

Hvis I fortryder det private skifte, kan I levere boet tilbage til skifteretten. Boet vil så skulle behandles som et bobestyrerbo.

I vil ikke hæfte for afdødes gæld, hvis I kan levere hele boet tilbage. Med boet menes alt i boet af værdi, fx indestående i banken, værdipapir, fast ejendom, værdifuldt indbo, køretøjer mv.

5. Bobestyrerbo

Et dødsbo kan skiftes af en autoriseret bobestyrer eller en bobestyrer, der er udpeget i et testamente.

En autoriseret bobestyrer bliver udpeget af skifteretten, hvis boets aktiver ikke dækker gælden.

Det samme gælder:

• Hvis arvingerne ikke er enige om privat skifte
• Hvis en arving anmoder om det
• Hvis der er uenighed, om en person er arving eller ej
• Hvis andre betingelser for privat skifte ikke er opfyldt, fx hvis afdøde i sit testamente har udelukket privat skifte.

Bobestyreren træffer alle beslutninger. Arvingerne kan klage til skifteretten inden 14 dage, hvis de er utilfredse med bobestyrerens beslutninger, og boet er solvent (dvs. har flere aktiver/værdier end gæld).

I boer med en bobestyrer indrykker bobestyrer også præklusivt proklama (indkaldelse af kreditorer).

Valg af bobestyrer i testamente

Skifteretten kan udlevere boet til en bestemt person, hvis den afdøde har skrevet i sit testamente, at den person skal behandle boet, og skifteretten vurderer, at det er forsvarligt.

Bobestyreren skal have en ansvarsforsikring, der dækker det juridiske ansvar ved boets behandling – dvs. som dækker tabet for arvingerne, hvis personen med juridisk ansvar fx laver fejl i beregninger eller misforstår regler – og en kautionsforsikring, der dækker boets værdier, hvis bobestyreren skulle finde på at tilegne sig dem.

Det er frivilligt, om man indsætter en bobestyrer i sit testamente. Det kan være svært at få en ansvarsforsikring, hvis bobestyreren i testamentet er én, der ikke er advokat.

Skifteretten vil som hovedregel acceptere bobestyreren i testamentet, hvis vedkommende er advokat