Hold hovedet koldt – undgå telefonsvindel

Bliver du ringet op og bedt om at overføre penge eller udlevere personlige oplysninger, skal dine alarmklokker ringe.

Artiklen kort

Telefonsvindlere udgiver sig ofte for at være fra banken, politiet, et forsikringsselskab eller en myndighed og forsøger at stresse dig til at handle hurtigt. Udlever aldrig personlige oplysninger, koder, betalingskort, penge eller værdier, og stol ikke på nummeret på skærmen, da det kan manipuleres. Afbryd opkaldet, og ring selv tilbage på et officielt nummer. Hvis du har delt bank- eller MitID-oplysninger, skal du straks kontakte banken, spærre dit kort og søge rådgivning.

Hvis du modtager et telefonopkald fra en person, du ikke kender, skal du være på vagt. Det bedste, du kan gøre, er at holde hovedet koldt og ikke gøre noget overilet, fordi du føler dig presset til det.

Svindlere er dygtige til at manipulere gennem telefonen. Deres taktik er at fange dig på det forkerte ben, stresse og skræmme dig til at handle hurtigt.

Du skal især være på vagt, hvis du modtager et opkald fra fx en bank, politiet, et forsikringsselskab eller offentlige instanser.

Svindlerne udgiver sig nemlig ofte for at være myndighedspersoner, som vi har tillid til.

Vær ekstra opmærksom, hvis du er sårbar Svindlere udnytter desværre ofte mennesker, der står et sårbart sted i livet.
Et eksempel er svindlere, der udgiver sig for at ringe fra skifteretten efter et dødsfald. Her forsøger de insisterende at lokke personlige oplysninger ud af sørgende pårørende, som fx CPR-nummer eller koder til e-Boks. Se de aktuelle metoder, svindlerne bruger lige nu

I videoen fortæller Politiet om de ting, du skal være opmærksom på, når telefonen ringer, og du bliver i tvivl om, hvem du snakker med, og hvad du skal gøre.

Telefonsvindel

3 tegn på at det er et fupopkald

Personen ønsker adgang til dine personlige oplysninger
Ofte vil svindleren bede dig om at udlevere dine personlige oplysninger over telefonen – fx bankkontonumre, personnumre, kodeord eller lignende.
Telefonnummeret er skjult eller udenlandsk
Nogle fupopkald foretages fra skjult nummer eller fra numre, der ser udenlandske ud. Et skjult eller udenlandsk nummer behøver ikke være fup, men hvis du er i tvivl, så lad være med at tage telefonen.
Personer med reelle hensigter vil lægge en besked på telefonsvareren, sende en besked eller få fat i dig på anden måde.

Vær også opmærksom på, at svindlere kan fifle teknisk med telefonnumre og ændre visningen af det nummer, de ringer fra. Det kaldes ”spoofing”. På den måde kan svindlerens nummer fremstå identisk med fx bankens eller politiets, eller et udenlandsk nummer kan fremstå som dansk. Det er derfor ikke nok at google et telefonnummer, hvis du er i tvivl om, om det er svindel.
Personen vil have dig til at handle hurtigt
Svindlerne finder typisk på en dækhistorie, som kræver, at du handler med det samme, uden at du kan nå at tænke dig om eller undersøge sagen nærmere.

Se kampagnen: Svindel føles sjældent som svindel, når det sker

Ting du bør gøre eller undgå ved mistænkelige opkald:

Læg røret på: Hvis ikke du kender den, der ringer, eller fornemmer at personen ikke er den, vedkommende udgiver sig for at være, så vær skeptisk, og læg røret på, hvis du er det mindste i tvivl om, at det kan være svindel.
Bed om kontaktinfo: Bed personen, der ringer, om deres fulde navn. Afslut opkaldet, og ring derefter til hovednummeret på den instans eller virksomhed, som personen har givet sig ud for at ringe fra, fx banken, og spørg efter personen.
Udlever aldrig personlige oplysninger: Giv aldrig oplysninger om dit betalingskort eller personlige koder til fx MitID over telefonen. Banken og andre offentlige myndigheder vil aldrig vil bede dig udlevere følsomme oplysninger over telefonen.
Udlever aldrig betalingskort og andre ejendele: Giv aldrig dit betalingskort, penge, smykker og pinkoder eller lign. til nogen, der møder op på din bopæl.

Læs også om falske bankbude og andre svindelbude, der møder op på din bopæl

Efter du har modtaget et opkald, der har gjort dig utryg, kan du gøre følgende:

Ring til banken, politiet (på 114) eller en nærtstående, og fortæl om opkaldet.
Hvis du er kommet til at oplyse din bankkode, så kontakt din bank og få spærret dit betalingskort.
Hvis du er kommet til at oplyse din MitID-kode, bør du spærre dit MitID.
Du kan også ringe til Cyberhotline for digital svindel på 33 37 00 37, hvis du er i tvivl om, hvordan du beskytter dig bedst.

Læs, hvordan du spærrer dit MitID

Forebyg svindel

Vil du forebygge opkald fra potentielle svindlere, kan du gøre følgende:

Kontakt dit teleselskab og bed om at få udeladt nummer, så er du sværere at finde frem til og ringe op. På den måde kan du undgå uønskede opkald
Overvej hvad du deler af personlige oplysninger på sociale medier. Det er fx en god idé at skjule kontaktoplysninger og din venneliste på din Facebook profil

Svindlere udgiver sig for at ringe fra Ældre Sagen

I Ældre Sagen oplever vi desværre også, at svindlere ringer og udgiver sig for at være fra Ældre Sagen.

Det sker ofte i perioder, hvor vi sender breve ud med tilbud om medlemskab, som svindlerne henviser til.

I Ældre Sagen ringer vi aldrig og beder om personfølsomme oplysninger.

Men ringer du til os, beder vi i nogle tilfælde om personlige oplysninger. Det gør vi i disse situationer:

Ved tilbagebetalinger og lotterigevinster har vi brug for reg.nr. og kontonummer
Ved tilmelding til Betalingsservice har vi brug for cpr.nr. samt reg.nr. og kontonummer
Ved gavebeløb, som er fradragsberettiget, har vi brug for cpr.nr.

Læs mere om Ældre Sagens privatlivs- og cookiepolitik

Har du været udsat for svindel?

Ring 3337 0037

Ring til Cyberhotline for digital svindel på 3337 0037, hvis du allerede har overført penge, eller du er i tvivl om, hvordan du beskytter dig bedst. Husk også at anmelde svindlen til politiet – det kan hotlinen også hjælpe dig med.

Gå til Cyberhotline for digital sikkerhed

Webinar

Undgå digital svindel

Få viden og konkrete råd til at gennemskue online svindel, og hvordan du kan beskytte dine oplysninger.

Se webinaret

Om artiklen

Kilde

Louise Kambjerre Scheel, jurist og seniorkonsulent i Ældre Sagen.

Sidst opdateret 01.10.2026