Hvornår skal du lægge kørekortet?

Når du kører bil, er det vigtigt, at du kører jævnligt, så du holder rutinen ved lige. Du vil måske opleve, at dit behov for at køre bil har ændret sig. Måske oplever du trafikken anderledes end tidligere, og du undgår bevidst at køre i myldretid, i dårligt føre eller på motorvej.

Det er vigtigt, at du lytter til dig selv og lader være med at køre, hvis du er uoplagt. Eller at du tager en pause, hvis du kører langt.

Er du glad for at køre bil, kan det være svært at vurdere, hvornår du helt skal holde op med at køre bil og pensionere dit kørekortet. For nogen er bilen et symbol på frihed. Og bilen er et praktisk redskab, der gør dig mobil og i stand til at holde kontakten til dit netværk.

Hvornår skal du stoppe med at køre bil?

Normalt foregår overgangen fra at være aktiv bilist til et liv uden bil uproblematisk. De fleste af os besidder en høj grad af selverkendelse og selvregulering. Vi er klar over, når det er på tide at stoppe med at køre bil. Vi erkender situationen og finder andre muligheder for transport.

Er du i tvivl, er der her nogle spørgsmål, der kan hjælpe dig til at afgøre, om du skal lægge kørekortet eller ej.

13 spørgsmål du kan overveje

Her er nogle spørgsmål, du kan stille dig selv, hvis du er i tvivl om dine evner som bilist:

1. Føler jeg mig mindre sikker bag rattet end tidligere?
2. Laver jeg flere småfejl i trafikken– fx overset en vigepligt eller et skilt eller kører for tæt på den forankørende?
3. Bliver jeg let stresset, forvirret eller utryg, når jeg kører bil?
4. Har min familie eller venner nævnt bekymringer om min kørsel?
5. Dytter de andre trafikanter af mig?
6. Har jeg oplevet nærved ulykker eller en situation, hvor jeg bagefter tænkte: “Det kunne være gået galt”?
7. Har jeg fået en sygdom eller bruger medicin, der påvirker mit syn, reaktionsevne eller koncentration?
8. Har jeg problemer med at bedømme afstande eller holde vejbanen?
9. Har jeg svært ved at orientere mig i kryds eller tæt trafik?
10. Er parkering, bakning eller venstresving blevet sværere for mig?
11. Undgår jeg visse veje, tidspunkter eller situationer pga. utryghed?
12. Bliver jeg hurtigere træt eller mister koncentrationen ved kørsel?
13. Føler jeg mig presset til at køre bil, selvom jeg egentlig ikke har lyst? 

Læs også: 'Rutine ruster' i håndbogen "Værd at vide"

Genopfrisk dit kørekort

Hvis du kan svare ja til nogle af de 13 spørgsmål, er det ikke ensbetydende med, at du straks bør stoppe med at køre bil. Men måske det vil være en god idé, at du deltager i et bilistkursus.

For der kommer med tiden nye vejskilte, designet på de gamle skilte ændres, og trafikken bliver generelt mere intens.

Føler du dig usikker eller ”rusten” bag rattet, bør du give dig selv mulighed for at genopfriske færdselsreglerne. Du kan købe køretimer hos en kørelærer uden at sætte dit kørekort på spil.

Kan du imidlertid nikke genkendende til mange af spørgsmålene på listen, og har du oplevet situationer i trafikken, hvor du har været til fare – eller har du ligefrem kørt galt – bør du overveje, om det er forsvarligt, at du fortsætter som bilist.

Din læge vurderer dit helbred i forhold til bilkørsel

Har du problemer med koncentration eller hukommelse, eller har du psykiske eller fysiske symptomer, der kan påvirke din evne til at køre bil, bør du henvende dig til din læge.

Din læge kan hjælpe dig med at vurdere dit helbred, hvis du er i tvivl, om du egner dig til at køre bil. Lægen kan vurdere, om din sygdom eller brug af medicin er forsvarlig til, at du kører bil, og på den baggrund fortælle dig, om du fortsat må køre bil.

Læs også: 'Hvad siger lægen og familien?' i håndbogen "Værd at vide"

Typiske trafikfarlige sygdomme er epilepsi, diabetes, søvnapnø, demens og hjertekarsygdomme.

Familien kan hjælpe dig med at stoppe

Det er rigtig svært, når et ældre familiemedlem mister evnen til at køre bil. For det ældre familiemedlem har sikkert meget gavn af bilen.

Mens de fleste bilister selv stopper med at køre, når tiden er inde, er der en lille gruppe, der nægter at se situationen i øjnene. De fortsætter med at køre bil, selvom de udgør en risiko i trafikken.

Årsagen kan være manglende sygdomserkendelse, fx hvis man lider af demens. Eller at man simpelthen ikke ønsker at give afkald på sin uafhængighed.

Her er det vigtigt, at familien træder til. Dels af hensyn til det ældre familiemedlem, men også af hensyn til de øvrige trafikanter.
Som pårørende kan du være opmærksom på de 13 tegn, der tyder på usikkerhed og forringet evne til at køre bil.

Og derudover kan du iagttage, om der er skrammer på bilen, garagedøren eller andre steder, hvor bilen parkeres.

Hvis dit familiemedlem begynder at have svært ved at orientere sig i sine kendte omgivelser, eller hvis vedkommende får problemer med hukommelsen og fremstår forvirret, kan det også betyde, at evnen som bilist er forringet.

Hjælp til et liv uden bil

Er du i familie med et menneske, der er ved at miste sin kørefærdighed, er det en god idé at tage spørgsmålet om fortsat bilkørsel op. Måske kan du – sammen med dit familiemedlem – planlægge, hvordan det fremtidige kørselsbehov skal klares.

Sammen bør I tale om behovet for transport. Hvor er det, familiemedlemmet kører hen? Hvor ofte og på hvilke tidspunkter? I skal sammen finde ud af, om kørsel i egen bil kan erstattes af andre former for transport fx bus og tog.

I kan her tale om families, venners, bekendtes og naboers mulighed for at hjælpe m.m.

Læs mere om kørselsordninger i Ældre Sagens håndbog "Værd at vide"

Læs mere om transport til behandling i Ældre Sagens håndbog "Værd at vide"