Hvornår skal du lægge kørekortet?

Når du kører bil, er det vigtigt, at du kører jævnligt, så du holder rutinen ved lige. Du vil måske opleve, at dit behov for at køre bil har ændret sig. Måske oplever du trafikken anderledes end tidligere, og du undgår bevidst at køre i myldretid, i dårligt føre eller på motorvej.

Det er vigtigt, at du lytter til dig selv og lader være med at køre, hvis du er uoplagt. Eller at du tager en pause, hvis du kører langt.

Er du glad for din bil, kan det være svært at vurdere, hvornår du helt skal holde op med at køre bil og sige farvel til kørekortet. For bilen er for nogen et symbol på frihed. Og bilen er et praktisk redskab, der gør dig mobil og i stand til at holde kontakten til dit netværk.

Hvornår skal du stoppe med at køre bil?

Normalt foregår overgangen fra at være aktiv bilist til et liv uden bil uproblematisk. De fleste af os besidder en høj grad af selverkendelse og selvregulering. Vi er klar over, når det er på tide at stoppe med at køre bil. Vi erkender situationen og finder andre muligheder for transport.

Er du i tvivl, er der her nogle spørgsmål, der kan hjælpe dig til at afgøre, om du skal lægge kørekortet eller ej.

Ti spørgsmål du kan overveje

Her er nogle spørgsmål, du kan stille dig selv, hvis du er i tvivl om dine evner som bilist:

1. Føler du dig dårligt tilpas, nervøs eller frygtsom, når du kører?
2. Har du svært ved at tolke lyssignaler, vejskilte og markeringer på vejbanen?
3. Er din reaktionsevne nedsat i uventede situationer?
4. Tager du medicin, som påvirker din køreevne?
5. Har du svært ved at placere dig i den rigtige vejbane?
6. Har du svært ved at finde den rigtige nedkørsel til motorvejen - med risiko for at blive spøgelsesbilist?
7. Har du svært ved at orientere dig, selv på kendte steder?
8. Dytter de andre bilister ad dig?
9. Afslår venner og familie at køre med dig?
10. Har du fået bøder for trafikforseelser?

Læs også: 'Rutine ruster' i håndbogen "Værd at vide"

Læs også: Regler for kørsel og trafikfarlig medicin

Genopfrisk dit kørekort
Hvis du kan svare ja til nogle af de ti spørgsmål, er det ikke ensbetydende med, at du straks bør stoppe med at køre bil. Men måske det vil være en god idé, at du deltager i et bilistkursus.

For der kommer med tiden nye vejskilte, designet på de gamle skilte ændres, og trafikken bliver generelt mere intens.

Føler du dig usikker og ”rusten” bag rattet, bør du give dig selv mulighed for at genopfriske færdselsreglerne. Og du bør få afprøvet dine kørefærdigheder. På en køreskole kan du få genopfrisket dit kørekort, både praktisk og teoretisk.

Kan du imidlertid nikke genkendende til mange af spørgsmålene på listen, og har du oplevet situationer i trafikken, hvor du har været til fare – eller har du ligefrem kørt galt – bør du overveje, om det er forsvarligt, at du fortsætter som bilist.

Din læge vurderer dit helbred i forhold til bilkørsel

Har du problemer med koncentration eller hukommelse, eller har du psykiske eller fysiske symptomer, der kan påvirke din evne til at køre bil, bør du henvende dig til din læge.

Din læge kan hjælpe dig med at vurdere dit helbred, hvis du er i tvivl, om du egner dig til at køre bil. Lægen kan vurdere, om din sygdom eller brug af medicin er forsvarlig til, at du kører bil, og på den baggrund fortælle dig, om du fortsat må køre bil.

Læs også: 'Hvad siger lægen og familien?' i håndbogen "Værd at vide"

Familien kan hjælpe dig med at stoppe

Det er rigtig svært, når et ældre familiemedlem mister evnen til at køre bil. For det ældre familiemedlem har sikkert meget gavn af bilen.

Mens de fleste bilister selv stopper med at køre, når tiden er inde, er der en lille gruppe, der nægter at se situationen i øjnene. De fortsætter med at køre bil, selvom de udgør en risiko i trafikken.

Årsagen kan være manglende sygdomserkendelse, fx hvis man lider af demens. Eller at man simpelthen ikke ønsker at give afkald på sin uafhængighed.

Her er det vigtigt, at familien træder til. Dels af hensyn til det ældre familiemedlem, men også af hensyn til de øvrige trafikanter.
Som pårørende kan du være opmærksom på de ti tegn, der tyder på usikkerhed og forringet evne til at køre bil.

Og derudover kan du iagttage, om der er skrammer på bilen, garagedøren eller andre steder, hvor bilen parkeres.

Hvis dit familiemedlem begynder at have svært ved at orientere sig i sine kendte omgivelser, eller hvis vedkommende får problemer med hukommelsen og fremstår forvirret, kan det også betyde, at evnen som bilist er forringet.

Hjælp til et liv uden bil
Er du i familie med et menneske, der er ved at miste sin kørefærdighed, er det en god idé at tage spørgsmålet om fortsat bilkørsel op. Måske kan du – sammen med dit familiemedlem – planlægge, hvordan det fremtidige kørselsbehov skal klares.

Sammen bør I tale om behovet for transport. Hvor er det, familiemedlemmet kører hen? Hvor ofte og på hvilke tidspunkter? I skal sammen finde ud af, om kørsel i egen bil kan erstattes af andre former for transport.

I kan her tale om families, venners, bekendtes og naboers mulighed for at hjælpe m.m.

Læs mere om kørselsordninger i håndbogen "Værd at vide"

Læs mere om transport i håndbogen "Værd at vide"