Hvad siger lægen og familien?

Sidst redigeret den 02.07.2026

Lægen
Hvis det er lægeligt begrundet, udfærdiges en lægeattest af bilistens sædvanlige læge, som har kendskab til evt. forudgående sygehistorie. Lægen skal tage stilling til evnen til at køre bil og foretage en undersøgelse for mentale svigt og skal bl.a. vurdere, om bilisten kan orientere sig i tid og sted og egne data. Nogle mindre skavanker kan i mange tilfælde afhjælpes med nye briller, høreapparat og behandling.

Politiet har i meget sjældne tilfælde bestemt, at kørekortet kun må bruges til fx kørsel i dagslys (natteblindhed) eller i en begrænset afstand fra bopæl.

Lægen har også pligt til - når som helst - at udstede et lægeligt kørselsforbud, hvis der er risiko for, at trafikfarlig medicin kan påvirke evnen til at køre bil. Forbuddet noteres i lægens journal, men skal kun indberettes til politiet og sundhedsmyndighederne, hvis det forventes overtrådt. Man skal dog være opmærksom på, at det kan få indflydelse på evt. forsikringsdækning, hvis man fortsat kører bil – trods et lægeligt kørselsforbud – og der opstår et uheld.

Hvis man er uenig i lægens vurdering, kan der startes en kørekortssag. Det vil sige, at sagen bliver behandlet på samme måde, som ved udstedelse eller fornyelse af kørekort, hvor ansøgeren har helbredsmæssige forhold af betydning for evnen til at føre bil. Se afsnittet Fornyelse med lægeattest. Kørselsforbuddet gælder dog som minimum indtil Færdselsstyrelsen har truffet afgørelse.

Familien
Det er altid en god idé at tænke over og tale med andre om, hvornår man skal stoppe med at køre bil, ligesom det er en god idé at planlægge, hvordan kørselsbehovet kan dækkes uden egen bilkørsel. I overvejelserne kan indgå families, venners, bekendtes og naboers mulighed for at hjælpe samt diverse transportordninger i det offentliges og frivillige organisationers regi mm. Der kan være forskel på, hvordan transportproblemer kan løses. Det er derfor også vigtigt at orientere sig om lokale forhold. Se kapitlet Kørselsordninger og afsnittet Transport under Sundhedsområdet.

Hvornår skal man holde op med at køre bil?
Man kan fortsætte med at køre bil, så længe det er sikkert. Men tidspunktet kan komme, hvor man skal overveje at stoppe.

Nedenstående spørgsmål kan være en hjælp, når overvejelserne skal gøres eller den vanskelige samtale tages.

• Føler man sig dårligt tilpas, nervøs eller frygtsom, når man kører?
• Er der mærker og skrammer på bilen, hegn, garagedør o.l.?
• Har man svært ved at orientere sig i kendte omgivelser?
• Har man svært ved at tolke lyssignaler, vejskilte og markeringer på vejbanen?
• Er reaktionsevnen nedsat i uventede situationer?
• Tager man medicin, som påvirker køreevnen?
• Har man svært ved at placere sig i den rigtige vejbane?
• Har man svært ved at finde den rigtige nedkørsel til motorvejen med risiko for at blive spøgelsesbilist?
• Kommer man ofte i risikofyldte situationer?
• Dytter de andre bilister ad én?
• Afslår venner og familie at køre med én?
• Har man fået bøder for trafikforseelser?

Hvis man bliver opmærksom på en eller flere af advarselssignalerne, kan det være en god idé at deltage i et bilistkursus. Man bør også henvende sig til sin læge, hvis man har problemer med koncentration, hukommelse eller andre psykiske eller fysiske symptomer, som kan påvirke evnen til at køre bil.