Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Digitale løsninger og alternativer

MitID, digital post og digital selvbetjening

Det skal du vide om MitID

Få svar på dine spørgsmål om MitID – hvordan det virker, og hvad du skal gøre, hvis du har glemt kode eller brugernavn til MitID.

MitID bruges til at logge på offentlige hjemmesider som fx borger.dk og skat.dk og på mange private hjemmesider som fx netbank. MitID bruges også til at godkende betalinger på nettet.

5 gode råd om sikkerhed i MitID

Når du tager MitID i brug, kan du med fordel være opmærksom på fem gode råd, som du kan se i denne video:

Pas på svindel med MitID

Du skal desværre være på vagt overfor falske sms’er, e-mails og telefonopkald. Svindlere udnytter nemlig, at der informeres om MitID.

Hverken Digitaliseringsstyrelsen, politiet, banker eller andre myndigheder vil nogensinde bede dig om at udlevere personlige oplysninger på mail, sms eller telefon.

De sender brev som sikker Digital Post på borger.dk, Mit.dk eller i e-Boks. Er du fritaget for digital post, får du et fysisk brev med posten.

Du kan godt få en sms fra din bank. Men den vil udelukkende informere, fx om at du har en besked i net- eller mobilbanken, som du skal logge ind og kigge på.
 
Læs mere om falske mails og sms’er 

Politik

Det har Ældre Sagen opnået 

Læs om politiske resultater

Sidst opdateret 27.09.2024