Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Digital kontakt til det offentlige

MitID, digital post og digital selvbetjening

Skattestyrelsen lukker for TastSelv-kode, hvis du har MitID

Skattestyrelsen foretager i februar 2024 en vigtig ændring, som vil berøre dig, der bruger TastSelv-kode og samtidig har MitID.

Brugen af TastSelv-koden blive udfaset for dig, der både har MitID og TastSelv-koden. Det betyder, at du fremover skal bruge dit MitID for at tilgå forskellige tjenester, herunder at se din årsopgørelse i marts.

Har du ikke MitID?

Ingen panik hvis du ikke har MitID. Du vil fortsat have mulighed for at bruge TastSelv-kode, hvis du ikke har MitID.

Skal andre have adgang til din TastSelv?

Hvis du ønsker at give andre personer adgang til din TastSelv-profil, er det vigtigt at vide, at TastSelv fremover administreres gennem MitID. Du kan give autorisation til fx familiemedlemmer, så de kan tilgå og administrere din TastSelv-profil.

Læs, hvordan du giver adgang til din TastSelv-profil på Skattestyrelsens hjemmeside

Hjælper du andre med TastSelv?

Hjælper du en anden med vedkommendes TastSelv, skal du logge ind med dit eget MitID.


Få gode råd til sikkerhed på nettet

Sidst opdateret 09.02.2024