Plejehjemsbingo om personalenormeringer

Bemandingen på det enkelte plejehjem bunder mere i politisk vilje end svækkede ældres behov. Det viser ny undersøgelse fra VIVE, der afslører markante forskelle.
24.02.2020

Personalenormeringen på landets plejehjem er lige så uforudsigelig, som de numre en opråber udtrækker i et bingospil.

Det bekræfter en helt ny undersøgelse fra VIVE – Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfærd offentliggjort februar 2020.

Adskillige analyser og vidneberetninger fra plejehjemsområdet har tændt advarselslamperne igen og igen gennem mange år, uden at der politisk er blevet grebet effektivt ind. Nu kræver situationen handling, inden uligheden kommer helt ud af kontrol.

Enorme forskelle i bemanding

De svar VIVE har fået ind fra de enkelte plejehjem viser:

  • På nattevagter kan personalenormeringen variere med mere end 400 pct., nemlig fra 8 beboere pr. medarbejder til 41 beboere pr. medarbejder både hverdag og weekend
  • På aftenvagter er forskellen mere end 300 pct., nemlig fra 2,7 beboere til 11 beboere pr. medarbejder i hverdagene
  • Og på dagvagter er forskellen 200 pct., nemlig fra 1,4 beboere til 4,2 beboere pr. medarbejder i hverdagene

Denne ulighed er ikke et velfærdssamfund værdig. Tværtimod. Den er beviset på, at plejehjemsområdet har brug for et 360 graders eftersyn, så stærkt svækkede ældres behov ikke tilsidesættes af kommunaløkonomiske hensyn.

Første undersøgelse, der viser udviklingen i normeringer

Livet på plejehjem er lige så lukket land for de fleste som livet i daginstitutioner. Vi ved ikke, hvad der sker, mens vi lever vores eget hverdagsliv. Vi er nødt til at have tillid til, at alt er godt. Alt andet vil være ubærligt. Men ulykkelige eksempler har rokket ved vores tillid.

I 2016 udarbejdede RUC, KORA og KU en undersøgelse af kvaliteten på offentlige og private plejehjem i Danmark. Den viste, at normeringen på de enkelte plejehjem kunne svinge helt op til 40 pct. fra gennemsnittet.

I 2017 bekræftede en undersøgelse fra VIVE denne variation i normeringerne mellem de enkelte plejehjem.

I 2018 etablerede Sundheds-og Ældreministeriet Plejehjemsoversigten, hvor det blev lovpligtigt for alle plejehjem at være registreret med beskrivelse af stedet.

Men det bør også være lovpligtigt at oplyse om personalenormeringen, så det bliver muligt at gennemskue personalets reelle muligheder for at yde den fornødne pleje og omsorg.

Derfor har Ældre Sagen og FOA nu bedt VIVE om at følge op på undersøgelsen fra 2017.

Undersøgelsen gør det for første gang muligt at få et billede af, hvordan personalenormeringerne på plejehjem har udviklet sig over tid.

Se gennemsnitsnormeringen på kommuneniveau

VIVE har opgjort de indsamlede resultater fra de deltagende plejehjem på kommuneniveau og også kigget på landsgennemsnittet.

Set i forhold til 2017 har medarbejderne på landsplan i gennemsnit fået 0,3 beboer mindre at tage sig af på dagvagten i hverdage, mens der i gennemsnit er blevet 1,1 beboer mere pr. medarbejder på nattevagten, selvom normeringen på nattevagter allerede var særdeles kritisk i 2017.

Men disse gennemsnitstal dækker altså, som ovenfor beskrevet, over store forskelle i normering mellem de enkelte plejehjem.

På nedenstående Danmarkskort har du mulighed for at se gennemsnitsnormeringen for 79 ud af 98 kommuner.

Klik på den enkelte kommune for at se resultatet.

Normeringen er bedst indtil kl. 15 på hverdage

Nedenstående tabel 2.1 viser, hvad den gennemsnitlige normering er på landsplan i de forskellige vagter i 2019.

Tallene i den efterfølgende parentes viser den gennemsnitlige normering i 2017.

Tabel 2.1  Beboere pr. medarbejder fordelt på vagttyper*
  Dagvagt (kl. 7-15) Aftenvagt (kl. 15-23) Nattevagt (kl. 23-07)
Hverdag 2,6 (2,9) 6,4 (6,3) 21,5 (20,4)
Weekend 4,5 (4,6) 6,8 (6,9) 22,1 (21,2)
* Normeringen er beregnet ud fra 95% af besvarelserne (ekstreme værdier frasorteret, jf. rapportens afsnit 1.3) Antallet af svar, der indgår i gennemsnittene, varierer mellem 422 og 431. Sammenlignelige normeringstal for 2017 er anført i parentes. 

På nattevagterne er der sket en markant forringelse af normeringen i forhold til 2017. Den gennemsnitlige normering dækker over en variation fra 8 til 41 beboere pr. medarbejder.


Det er stærkt kritisabelt, at en enkelt nattevagt har ansvaret for så mange svækkede mennesker på en vagt.

Der er gennemsnitligt færrest beboere pr. medarbejder på dagvagter i hverdage, men i weekenden bliver der 73 pct. flere beboere pr. medarbejder i dagtimerne.

Set i forhold til normeringen fra kl. 7-15 på hverdage, bliver der 146 pct. flere beboere pr. medarbejder fra kl. 15 – 23.

Og på nattevagten bliver der mere end 800 pct. flere beboere pr. medarbejder.

Det er svært at forestille sig, at det er muligt at tilbyde den enkelte beboer en værdig pleje, omsorg og socialt liv under disse rammer.

Samtidig går det ud over beboernes helbred, trivsel og medbestemmelse over bl.a. toiletbesøg og sengetider, når bemandingen bliver mere end halveret efter kl. 15 og endnu mere ved nattetid.

 

Læs også: 12 vigtige forhold for beboere på plejehjem

Mindre end 16 pct. af forskellene kan forklares med antallet af demensramte

Man kunne forledes til at tro, at personalenormeringen på det enkelte plejehjem hænger sammen med, hvor plejekrævende beboerne er på det enkelte sted, herunder fx antallet af beboere med en demenssygdom.

Derfor har VIVE også spurgt til hvor mange af plejehjemmets beboere, der fx er permanent sengeliggende, har en demenssygdom, har psykisk lidelse, har behov for hjælp til at spise/bad/toiletbesøg mv.

For alle vagttyper gælder, at der er en sammenhæng mellem normeringen og antallet af beboere med en demenssygdom.

Men selv om der i gennemsnit er en anelse bedre normering de steder, hvor andelen af beboere med demens er højere, kan det på ingen måde forklare de store forskelle i normeringen plejehjemmene imellem. 

Undersøgelsen viser, at andelen af beboere med demens kun kan forklare mindre end 16 pct. af forskellene i normeringen i dag-og aftenvagter.

Der er ingen af de andre variable (behov for hjælp til at spise/bad/toiletbesøg, permanent sengeliggende mv.), der kan forklare forskellene i normering mellem plejehjemmene. 

Vi kan altså konkludere, at det ikke er objektive plejebehov hos beboerne, der har betydning for den markante forskel i personalenormeringer – men udelukkende økonomiske og politiske prioriteringer.

Flertallet af beboere har demens

Og mens vi er ved demens. Vurderingen er, at to tredjedele af beboere på plejehjem i dag lider af en demenssygdom. Det tal vil stige de kommende år, fordi vi bliver så mange flere +80 årige.

I den sammenhæng er det tankevækkende, at VIVE's undersøgelse også viser, at ledelsen vurderer, at der er et markant udækket behov for mere viden om demens og psykiske lidelser blandt personalet.

Så en ting er, at der er alt for få ansatte til at kunne tilbyde beboerne en værdig ældrepleje. De få, der er på arbejde, mangler også i høj grad nødvendig viden om beboernes plejebehov.

Især SOSU-hjælperne (67 pct.) har behov, men også SOSU-assistenter (61 pct.) og sygeplejersker (50 pct.) har brug for mere viden.

Dette bliver også bekræftet af en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, som ligeledes peger på behovet for øget specialisering og kompetenceudvikling til at håndtere problematikker i relation til borgere med sindslidelser.

I rapporten fremgår det, at ældreplejen oftest mangler kompetencer, da disse problematikker umiddelbart ligger uden for ældreplejens normale arbejdsområde (”Kortlægning af viden om grupper af udsatte ældre borgere med særlige behov”, Sundhedsstyrelsen 2020).   

Fakta: Hvad vi ved om beboere på plejehjem
  • 41.000 danskere over 65 år bor på plejehjem
  • 68 pct. er kvinder, 32 pct. mænd
  • Gennemsnitsalderen er 84 år ved indflytning
  • I gennemsnit bor ældre på plejehjemmet i 2 år og 8 måneder, men 1/3 dør inden for 1 år
  • 50 pct. har en eller flere kroniske sygdomme
  • 2/3 har en demenssygdom
  • Dobbelt så højt medicinforbrug end jævnaldrende
  • Dobbelt så ofte kontakt til læge end jævnaldrende
  • Har flere indlæggelser end jævnaldrende
  • 60 pct. er i risiko for underernæring
  • 20 pct. er undervægtige

Kilder: Sundheds-og Ældreministeriets ’National undersøgelse af forholdene på plejecentre’ (2016), Ældrekommissionens rapport -Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem’ 2012, samt Kost & Ernæringsforbundet ’Underernæring – det skjulte samfundsproblem’ 2014, Danmarks Statistik 2019.

Der er givet flere penge – men det kan ikke ses på normeringerne

Vi konkluderer altså, at den markante forskel på bemandingen på plejehjemmene skyldes forskelle i økonomiske og politiske prioriteringer.

Derfor er det også interessant at kigge på, hvad der er givet af ekstra økonomi til ældreområdet i samme periode som VIVE har undersøgt udviklingen i personalenormeringer, nemlig fra 2017-2019.

I aftalen om finansloven for 2017 blev der afsat 380 mio. kr. årligt som ekstra hjælp til plejehjemsbeboere. I 2017 og 2018 blev den tilført kommunerne som en pulje, der blev fordelt efter bloktilskudsnøglen. Fra 2019 er beløbet tilført den enkelte kommune via bloktilskuddet.

I aftalen om finansloven for 2018 blev der afsat 500 mio. kr. om året fra 2018-2021, så kommunerne kunne få bedre bemanding i hjemmepleje og på plejehjem.

Med finansloven for 2019 blev der afsat 400 mio. kr. til at bekæmpe ældres ensomhed, tab af livsmod, sorg og selvmord.

Med finansloven for 2020 fik kommunerne en ekstrabevilling på 1,7 mia kr. Men kommunernes budget for 2020 skulle stadig være en mia. kr. højere på ældreområdet, hvis det skulle dække det demografiske træk. I januar 2020 viste nye tal fra Danmarks Statistik samtidig, at 8 ud af 98 kommuner allerede har planlagt med besparelser på ældreområdet i 2020. 

Med undersøgelsen fra VIVE kan vi konstatere, at selvom alle kommuner har fået tilført ekstra økonomi til ældreområdet, så har det ikke generelt ført til bedre normeringer – og det er heller ikke lykkedes at få gjort op med de markante forskelle på landsplan.

Ældre Sagens otte krav til personalenormeringer, der sikrer værdig ældrepleje

Det er helt bevidst, at Ældre Sagen fastholder betegnelsen ’plejehjem’ fremfor at skelne mellem ’plejehjem’, ’plejecenter’ eller ’plejebolig’. For der er tale om svækkede, ældre menneskers ’hjem’, hvor de skal kunne få den nødvendige og værdige døgnpleje og omsorg.

Og et hjem skal være rart, trygt og tage udgangspunkt i beboernes trivsel, behov og ønsker til samvær, nærvær og aktiviteter.

Mangel på tid og medarbejdere er to meget væsentlige årsager til mistrivsel hos beboerne på landets plejehjem. Mangel på hænder betyder nemlig, at det ikke altid er muligt at yde en værdig pleje og omsorg.

Det burde være indlysende, at det alene er den svækkede ældres behov, der skal være styrende for den hjælp, vedkommende får. Niveauet skal altid være tilstrækkeligt og værdigt for den ældre.

Ældre Sagens huskeliste til politikere og embedsfolk, når personalenormeringen skal fastsættes

  • Der skal være tilstrækkeligt personale til rettidigt at kunne hjælpe dem, der skal have hjælp til at spise, hjælp til toiletbesøg i tide, nødvendigt bleskift, hjælp til at komme op ad sengen mv.
  • Trivsel, sundhed og livsglæde hænger sammen med tryghed, følelsen af at være ’hjemme’ og at have gode sociale relationer. At kunne komme udenfor er en menneskeret. Derfor skal der være tilstrækkeligt personale til at beboerne kan leve et liv, der opfylder disse behov.
  • Medicinfejl skal undgås. Det kræver personale, der har den nødvendige tid til opgaven.
  • Beboere på plejehjem har i dag ofte mange samtidige sygdomme, flere indlæggelser, flere kontakter til egen læge og højere medicinforbrug end deres jævnaldrende. Samtidig udskrives de tidligere efter indlæggelser, hvorfor plejehjemmene skal varetage opgaver, der tidligere blev håndteret på sygehusene.
    Derfor skal der være tilstrækkeligt og veluddannet personale, der kan sikre tidlig opsporing og behandling, så forværring og behov for smertelindring ikke overses.
  • Samarbejdet med pårørende skal prioriteres, så pårørende bliver inddraget i tilrettelæggelsen af plejen og omsorgen. Ledelsen skal prioritere dette arbejde, og personalet skal have den nødvendige tid til løbende at have en åben og respektfuld dialog med de pårørende.
  • Døende beboere skal i den sidste tid være omgivet af personale med den nødvendige viden om og tid til nærvær, omsorg og lindring (palliation).
  • Brandsikkerhed. Det skal være en selvfølge, at brandsikkerheden er i top på alle plejehjem og lever op til alle krav. Der skal være tilstrækkeligt personale til stede til at kunne evakuere beboere og forhindre brandspredning, hvis uheldet skulle være ude.
  • Der skal være personale nok til stede, så man kan leve op til Servicelovens bestemmelser om magtanvendelse. Dvs. at der skal arbejdes forebyggende, så brug af magtanvendelse i videst muligt omfang kan undgås.
    En potentiel konflikt kan ofte nedtrappes med en indsats fra et kompetent personale. Det kræver dog både tilstrækkeligt personale samt personale med de rette socialpædagogiske kompetencer.

Det er ikke nok med gode intentioner og fine skåltaler. Det kræver handling, vilje og prioritering fra politisk side at få løftet det samlede plejehjemsområde op på et værdigt nationalt niveau.

Fakta om VIVE's undersøgelse Plejehjemmene i undersøgelsen blev identificeret ved hjælp af Plejehjemsoversigten.

Antallet af danske plejehjem var på undersøgelsestidspunktet 915.

Spørgeskemaet blev udsendt elektronisk til lederne af plejehjemmene i efteråret 2019.

Det blev opnået en samlet besvarelse på 48 pct. Bortfaldsanalysen viser, at undersøgelsen som helhed er repræsentativ.

Undersøgelsen er udarbejdet af projektchef Ulf Hjelmar og senioranalytiker Jonatan Kjældgaard Jensen, VIVE.

Læs hele rapporten: Undersøgelse af normeringer på danske plejecentre

Hent huskelisten som dokument

Hent og print Ældre Sagens anbefalinger til, når normeringen skal fastsættes på plejehjem.
Hent huskeliste

Sidst opdateret 10.09.2021