Ældre Sagen arbejder for, at alle beboere på landets plejehjem sikres et meningsfyldt liv i trygge rammer.

Plejehjem

Et godt og meningsfyldt liv på plejehjem

Friplejehjem må ikke føre til a- og b-hold

Nærhed, kvalitet og værdighed er det vigtigste, uanset om plejehjemmet er kommunalt eller et privat friplejehjem.

Ældre Sagen arbejder for, at alle plejehjemsbeboere har adgang til en god og værdig pleje og omsorg der, hvor de ønsker det. 
Muligheden for at etablere friplejehjem er et udmærket tilbud til dem, der ønsker flere valgmuligheder.

Læs også: Beboere på plejehjem

Friplejehjem må ikke føre til A- og B-hold

Men udviklingen af flere private tilbud og tilkøbsydelser må aldrig lede til at plejehjemsbeboerne bliver delt i et a- og et b-hold, hvor ordentlige vilkår i den sidste tid af ens liv kommer til at afhænge af, om man har råd til at betale for en værdig pleje. 

Derfor følger Ældre Sagen udviklingen af friplejehjem tæt, fordi alle beboere på landets plejehjem har krav på et meningsfyldt liv i trygge rammer, uanset om plejehjemmet er kommunalt eller privat.

Læs også: Vision for det gode liv på plejehjem

Tilkøb må ikke udhule kvaliteten på kommunale plejehjem

Ældre Sagen hilser muligheden for at etablere friplejehjem velkommen, fordi der kan være flere fordele forbundet med at udvide valgmulighederne i forhold til valg af plejehjem. 

Til forskel fra de kommunale plejehjem har beboerne på friplejehjem mulighed for at købe ekstra ydelser som eksempelvis ekstra rengøring eller at blive ledsaget af en plejer på en gåtur. 

Men tilvalg kan også lede til en udvikling, hvor velstillede i stigende grad kan købe sig til ydelser, mens de mindre velstillede står tilbage med en forringet offentlig hjælp. 

Ældre Sagen mener, at muligheden for tilkøb af ekstra ydelser ikke må udhule kvaliteten og serviceniveauet i plejen og omsorgen på plejehjem eller føre til mere egenbetaling af kerneydelser som rengøring eller tid sammen med personalet.

Læs også: Tilkøb må ikke føre til skrabet hjemmehjælp

Flere friplejehjem

Siden lovgivningen om friplejehjem blev indført i 2007, har flere private udbydere benyttet muligheden til at oprette friplejehjem. 
Antallet af friplejehjemspladser er vokset fra 311 pladser i 2009 til 843 pladser i 2017, fremgår det af Danmarks Statistik. Og flere er på vej: Ifølge tal fra Transport-, Bygnings og Boligministeriet er der givet tilladelse til 423 yderligere pladser fordelt på 19 friplejehjem, der venter på at blive opført eller taget i brug. 

Friplejehjem tilbyder valgmuligheder

Friplejehjem kan blandt andet imødekomme individuelle behov, som eksempelvis at blive boende tæt på sin familie. Således er flere friplejehjem blandt andet dukket op i yderområder, hvor kommunerne har lukket mindre plejehjem og etableret færre og større plejecentre.
Et friplejehjem har nemlig ikke en driftsoverenskomst med kommunen. Det giver plejehjemmet et større råderum for selv at bestemme, hvordan tingene bedst tilrette lægges, og idéer og initiativer, kan føres ud i livet med det samme. 

Læs også: Byg plejehjem med plads til livsglæde

Hvem kan bo på friplejehjem

Er man visiteret til en plejehjemsplads, kan man bruge sin ret til frit valg af plejehjem for at flytte ind i et friplejehjem både i og udenfor opholdskommunen.

Friplejehjemmene har egne ventelister, og de kan vælge at opstille egne kriterier for, hvilke borgere, der skal tilbydes en plads. Det har givet anledning til kritik af, at friplejehjem har mulighed for at udvælge de mest raske borgere.
Beboere til såvel fri- som kommunale plejehjem skal dog være visiteret til en plejeboligplads af kommunen, visitationskravene er ens i den enkelte kommune og som regel høje. Det er således stadig meget svækkede mennesker, som i givet fald flytter ind på friplejehjem. 

Nye regler for offentlige tilskud til friplejehjem

Tidligere havde nogle friplejehjem flere penge for hver beboer end de kommunalt-drevne plejehjem. Det skyldtes, at taksten, som kommunerne betalte for hver enkelt beboer, var bestemt efter et landsdækkende gennemsnit. Det blev dyrt for en række kommuner, hvor udgiften til en plejehjemsplads lå langt under landsgennemsnittet.

I 2015 ændredes reglerne og nu vil pladserne på friplejehjem koste kommunerne det samme som de kommunalt drevne plejehjem. En ny afregningsmodel betyder nemlig, at kommunerne skal afregne friplejeboligleverandører efter takster, der er beregnet på baggrund af den enkelte kommunes egne omkostninger til tilsvarende tilbud.

Den nye afregningsmodel gælder for de friplejeboliger, der etableres fremadrettet. De nuværende friplejeboliger overgår til den nye afregningsmodel, når deres kontrakt udløber. Allerede godkendte friplejeboligleverandører vil kunne fortsætte på de eksisterende regler frem til udløbet af den 10-årige periode, for hvilken der er givet godkendelse. Det vil i praksis sige frem til 2025, eftersom reglerne trådte i kraft i april 2015. Eksisterende friplejehjem har dog også mulighed for frivilligt at overgå til de nye regler tidligere.

Sidst opdateret 09.03.2017