Folkepensionisters økonomi
Når vi bliver folkepensionister, er vores økonomi stadig meget forskellig fra person til person. Men 3 ud af 4 ligger i den laveste halvdel af indkomstfordelingen.
Selvom gruppen af folkepensionister i gennemsnit har en bedre økonomi i dag end folkepensionister havde for 20 år siden, så er der stor forskel på, hvor meget den enkelte pensionist har at leve for.
De økonomisk dårligst stillede folkepensionister har kun folkepensionen og eventuelt ældrecheck, samt lidt ATP at leve for. Mens de mest velstillede folkepensionister har indkomster fra store private pensionsopsparinger og i en del tilfælde også andre formuer.
3 ud af 4 ligger i laveste del af indkomstfordelingen
Set i forhold til samfundet som helhed, tilhører knap 3 ud af 4 folkepensionister den nederste halvdel af indkomstfordelingen. Det betyder, at de er blandt den halvdel af befolkningen, som har lavest indkomst.
Til sammenligning tilhører kun 1/3 af alle lønmodtagere i den laveste halvdel af indkomstfordelingen.
Selv for lønmodtagere på ”grundniveau” tilhører mere end halvdelen den øverste halvdel af indkomstfordelingen.
Ikke mange penge til rådighed
Tænketanken CEPOS har i 2023 bragt et regneeksempel, der viser, at en enlig folkepensionist, der ikke modtager ATP eller har anden indkomst udover folkepensionen, har en månedlig disponibel indkomst på ca. 15.000 kr., hvis pensionisten får ældrecheck og modtager ca. 3.200 kr. om måneden i boligydelse.
Det eksempel dækker en meget lille del af folkepensionisterne.
Det er kun omkring 2 pct. af folkepensionisterne, der modtager ældrecheck, men ikke får ATP, som forudsat i eksemplet, og hvis man yderligere vil finde dem, med en månedlig boligydelse på 3.200 kr., bliver det en udsøgt skare.
Læs også: Ældre Sagens forslag til Finanslov 2024 - fremryk regulering af pensionen
140.000 lever for mindre
Ældre Sagens beregninger baseret på alle folkepensionister viser, at omkring 140.000 har en lavere disponibel indkomst, blandt andet fordi de får mindre eller slet ingen boligydelse. Det svarer til cirka hver syvende folkepensionist.
Ser man på den disponible indkomst sammenlignet med andre, så har den typiske studerende og kontanthjælpsmodtagere færre penge.
Men det er heller ikke meningen, at man skal leve af kontanthjælp eller SU i mange år. Kontanthjælpsniveauet er bevidst sat lavt for at tilskynde til at komme i beskæftigelse, og de fleste studerende kommer senere til at tjene udmærkede lønninger.
Mange pensionisternes købekraft falder mere end lønmodtagernes
Realindkomst er et udtryk for, hvor meget man kan købe for sin indkomst. Mens der i 2022 og 2023 er indført skattefrie checks til modtagere af ældrecheck og 2.000 kr. til bl.a. førtidspensionister, falder realindkomsten mere for mange pensionister end for lønmodtagere i både 2022 og 2023.
Det er de 45-64-årige, der i gennemsnit har haft størst fremgang i disponibel indkomst
Ifølge CEPOS er et pensionistpar på 70 år dem, der har oplevet den største stigning i rådighedsbeløb i perioden 1994-2023. Det er dog ikke retvisende at konkludere, at pensionister er dem, der har fået flest nye penge mellem hænderne siden 1994.
For det første bruger CEPOS ikke faktiske tal på de indkomster, som reelt fysisk eksisterende personer har, men regneeksempler for nogle tænkte familietyper. I dette eksempel har de regnet på familietypen ”Pensionistægtepar på 70 år i ejerbolig, begge med en median, privat pension”.
For det andet sammenligner CEPOS forskellige generationer af pensionister. Pensionister i dag har i langt højere grad end deres forgængere sparet op i private arbejdsmarkedspensionsordninger. I 1994 havde "medianpensionisten ingen arbejdsmarkedspension, kun ATP".
Det er rigtigt, at en gennemsnitlig person, der går på pension i dag, har et bedre økonomisk udgangspunkt end en person, der gik på pension for 30 år siden. Men det er forkert, at der er nogle personer af kød og blod, der har oplevet så stor en fremgang.
Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse er det de 45-64-årige, der i gennemsnit har haft størst fremgang i disponibel indkomst over de sidste 30 år.
CEPOS-beregningen vedrører ikke størstedelen af dagens pensionister. Det er kun ca. 20 pct. af folkepensionisterne, der er 70 år eller derunder. De 80 pct., der er ældre, har betydelig mindre pensionsopsparing.
Eksempelvis kunne en pensionist i 1994 maksimalt have indbetalt til ATP i 30 år. I dag har den typiske 70-årige indbetalt i omkring 40 år. I 1994 var udbetalingen fra de nye arbejdsmarkedspensioner 0 kr. I 2022 har der været sparet op i arbejdsmarkedspensioner i godt 20 år.