Demens

Et værdigt liv med demens

Teknologi skal møde den enkeltes behov

Brugen af velfærdsteknologier til at hjælpe mennesker med demens skal altid tage udgangspunkt i den enkelte persons behov, oplevelser og ønsker

Mennesker med demens kan nå til et punkt i deres sygdomsforløb, hvor de ikke længere er i stand til at tage vare på sig selv og derfor kan blive afhængige af hjælp fra andre.

Når det sker, kan tryghedsskabende velfærdsteknologi i nogle tilfælde være med til at sikre den enkeltes livskvalitet, understøtte muligheden for fortsat at være selvhjulpen samt muligheden for at blive i eget hjem længst muligt.

Tryghedsskabende velfærdsteknologi kan dække over mange forskellige løsninger.

I forhold til omsorgen for mennesker med demens kan det være alt lige fra tekniske hjælpemidler som elektronisk medicindosering til digitaliserede og mere indgribende løsninger som GPS, der sættes om armen, i skoen eller syes ind i overtøjet på mennesker med demens for at kunne registrere deres færden uden for hjemmet.

Ingen universelle løsninger

Når det kommer til anvendelsen af velfærdsteknologi er det vigtigt at overveje, at mennesker med demens er forskellige og kan have vidt forskellige sygdomsforløb.

Det betyder først og fremmest, at mennesker med demens kan have vidt forskellige behov i forhold til velfærdsteknologi og derudover, at de kan have meget forskellige personlige holdninger til teknologierne.

Mens en såkaldt demensdukke fx kan opleves beroligende og tryghedsskabende for nogle, vil andre måske opleve brugen som nedværdigende.

Derfor mener Ældre Sagen, at afsættet for at anvende tryghedsskabende velfærdsteknologier altid skal være den enkelte persons oplevelser, behov og ønsker.

Læs også: Selvbestemmelse længst muligt trods demens

Ingen erstatning for menneskelig kontakt

Velfærdsteknologierne udvikler sig hele tiden. Det samme gør debatten om, hvor langt vi som samfund kan gå i forhold til brugen af velfærdsteknologiske løsninger i omsorgen for mennesker med demens.

I forbindelse med udviklingen mener Ældre Sagen, at det er centralt, at teknologien ikke bliver en erstatning for socialpædagogiske indsatser og personalemæssige ressourcer men ses som et supplement til den øvrige pleje, behandling og omsorg.

Samtidig bør det primære omdrejningspunkt for udviklingen altid være at understøtte den demensramtes behov for tryghed, omsorg, værdighed, sikkerhed, bevægelsesfrihed og selvbestemmelse.

Læs også: Flere medarbejdere på landets plejehjem

Mindst indgribende løsning

Når det gælder om at skabe tryghed for mennesker med demens og deres pårørende kan det være let at vælge overvågning med GPS.

GPS kan være en fin løsning for nogen, da det kan give frihed og tryghed for personen med demens såvel som dennes pårørende.

Samtidig kan GPS dog også opleves som overvågning og krænkelse af privatlivet og den personlige integritet.

Ældre Sagen mener, at mennesker med demens har ret til at få respekteret deres privatliv i størst mulig grad.

Derfor er det afgørende, at der altid vælges den mindst indgribende måde at skabe tryghed på.

I forhold til elektronisk overvågningsudstyr betyder det, at det altid skal vurderes, om en mindre indgribende foranstaltning kan opfylde det formål, man vil nå med udstyret.

Sidst opdateret 02.09.2019