Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Værdighed

Værdighed – den røde tråd i ældreplejen

Ældre Sagens vision for et værdigt ældreliv

Alle har ret til at leve et trygt og værdigt liv, også når man har behov for hjælp

I Ældre Sagen har vi talt med ældre mennesker, der modtager hjælp, om, hvad et værdigt liv er for dem.

Vi har gennemført undersøgelser blandt hjemmehjælpsmodtagere og besøgt kommuner, hvor vi har talt med de mennesker, det handler om.

På den baggrund har Ældre Sagen skabt en vision for et værdigt liv for ældre med brug for hjælp.

Læs Ældre Sagens vision: Nyt liv til det at blive gammel (pdf)

Værdigheden er udfordret

Vi har en særlig forpligtelse til at hjælpe, dem der ikke selv kan og de skal mødes med respekt for den formåen og de behov, de har.

Visionen handler om fortsat at kunne gøre de ting, der har betydning for én, selvom man ikke kan det samme som før.

Den handler om vigtigheden af relationer, både til familie, venner, frivillige og professionelle.

Og den handler om medbestemmelse og om at få hjælp, når man har brug for det.

Fra vision til virkelighed

Der gøres mange steder rigtig meget for, at ældre mennesker kan leve et godt liv med høj livskvalitet, selvom sygdom eller funktionsnedsættelse kan udfordre netop det.

Vi har samlet nogle af de gode eksempler i et inspirationskatalog til vores vision.

Kataloget indeholder også nogle af de pointer, som er kommet frem, når vi har spurgt pårørende, frivillige og medarbejdere, hvordan vi kommer fra vision til praksis. 

Hent Ældre Sagens inspirationskatalog til en værdig ældrepleje (pdf)

Værdighed - den røde tråd i ældreplejen

Ældre Sagen arbejder for, at vi kan leve meningsfyldte liv og bevare selvbestemmelsen. Også selvom vi bliver afhængige af hjælp.

Læs mærkesagen

Sidst opdateret 26.06.2024