Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Godt i gang med it

Dit digitale liv

Hvad er en podcast?

Mange lytter til podcast, og tallet er fortsat stigende. Men hvad er en podcast egentlig?

En podcast kan bestå af både lyd og video. Når vi i Ældre Sagen taler om podcast, mener vi lyd. Podcast minder om radioprogrammer, og formatet kan bestå af oplæg, samtaler, interviews eller fortællinger - som du kan lytte til, når som helst det passer dig.

Podcasts udgives som serier, som du kan abonnere på og hente ned til din smartphone, tablet eller computer via fx en podcast-app.

Hvad betyder "podcast"? Ordet ”podcast” er en sammentrækning af ordene ”pod”, der betyder ”Personal On Demand” og ”broadcasting”. Det vil sige, at podcast betyder ”personlige udsendelser til afhentning”.

Hvordan kan en podcast lyde?

En podcast kan være meget forskellig i indhold og form – lige fra:

  • En samtale eller interview mellem værter og gæster
  • Et enkelt oplæg om et bestemt emne
  • Storytelling eller fortællinger om fx historie, litteratur eller personlige oplevelser
  • Paneldiskussioner, debatter og meget andet

Indholdet kan være både fakta eller fiktion, og der er næsten ingen grænser for, hvilke emner podcasts kan handle om.

Hvordan adskiller podcasts sig fra almindelige lydfiler?

Podcasts er gennemarbejdede og redigerede lydproduktioner, som typisk er sat sammen som et sammenhængende format med et tema eller emne.

Det gør dem anderledes end simple lydoptagelser, som måske er mere rå eller løsrevet.

Hvorfor er podcasts populære?

Fænomenet podcast opstod i starten af nullerne, men blev først for alvor blevet en del af danskernes medievaner i de senere år.

Ifølge podcast-platformen Podimo lytter 44 pct. af 15-31-årige i Danmark til podcasts hver uge.

Podcasts er bl.a. blevet populære, fordi:

  • De kan høres når som helst.
  • De kan handle om stort set alle emner.
  • Man kan lytte til dem, mens man fx går tur, laver mad, gør rent eller hviler sig.
Om artiklen Kilde
Podimo; Podcast — hvad er det?, Aarhus Universitet; Podcast og lyd

Skribent
Meltem Vanessa Yildirim, studentermedarbejder i Kommunikation, Ældre Sagen.

Sidst opdateret 19.12.2025