Godt i gang med it

Dit digitale liv

Hvad er en podcast?

Mange lytter til podcast, og tallet er fortsat stigende. Men hvad er en podcast egentlig?

En podcast kan bestå af både lyd og video. Når vi i Ældre Sagen taler om podcast, mener vi lyd. Det samme gør sig gældende for Ældre Sagens egne podcasts, der også er lyd-programmer.

En podcast er altså oftest en lydoplevelse – en slags radioprogram – i form af fx en drama-fortælling eller et debatprogram.

Du lytter ikke til podcast på din radio men på din smartphone, tablet eller computer.

Fænomenet podcast opstod i starten af nullerne, men blev først for alvor en del af danskernes medievaner i 2014.

Ordet ”podcast” er en sammentrækning af ordene ”pod”, der betyder ”Personal On Demand” og ”broadcasting”. Det vil sige at podcast betyder ”personlige udsendelser til afhentning”.

Du kan lytte til podcast lige når du vil – og de fleste podcasts er gratis.

Læs også: Sådan lytter du til podcast 


Kilder: Aarhus Universitet samt Podcastbogen (2019) af Dorte Palle & Tor Arnbjørn

Sidst opdateret 17.11.2021