Sådan virker MitID
MitID giver dig adgang til offentlige og mange private hjemmesider blandt andet din netbank. Du bruger det samme log-in, uanset om du vil betale regninger i din netbank, eller du fx skal flytte adresse.
MitID afløser NemID
I løbet af 2022 og 2023 vil alle brugere af NemID gradvist komme over på MitID. NemID lukker helt den 30. juni 2023.
Når du tager MitID i brug, kan du med fordel være opmærksom på fem gode råd, som du kan se i denne vide:
Sådan virker MitID
Dit MitID er beskyttet af en adgangskode og en engangskode. Du skal bruge en ny engangskode hver gang, du logger på. Du kan bruge dit MitID fra alle computere, telefoner og tablets med netadgang.
Du skal have et brugernavn og en kode og vil ved hvert login også have brug for en engangskode. Du kan logge på med MitID enten via en app, en kodeviser eller en kodeoplæser. Hvis du bruger MitID appen, kan du vælge at bruge fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse stedet for at indtaste kode og engangskode.
Læs om MitID-appen på www.mitid.dk
Hvis du har en kodeviser, vil du ved at trykke på en lille knap på kodeviseren få vist den engangskode, du skal taste ind.
Læs mere om kodeviseren www.mitid.dk
Hvis du har en kodeoplæser, skal du trykke på en knap, og så vil den engangskode, du skal bruge blive læst højt for dig og blive vist på en større skærm.
Læs mere om kodeoplæseren www.mitid.dk
Kræver ingen installation på computer
MitID kræver ingen installation på din computer. Du kan derfor tage det med dig og logge ind via andre computere og telefoner med internetforbindelse. Det eneste, du skal bruge, er dit bruger-id, adgangskode og enten MitID appen eller en kodeviser/oplæser. Du kan derfor også let logge ind og se din digitale post eller andre ting, hvis du er ude at rejse.
Kan jeg bruge MitID på min tablet og smartphone?
Du kan logge ind med dit MitID på tablets og smartphones med MitID appen eller ved at gå ind på en internetbrowser.