Den sidste tid

Når døden og sorgen kommer tæt på

Begravelse: Ikke medlem af folkekirken

Hvis man ikke er medlem af folkekirken, vil der i stedet blive tale om en borgerlig ceremoni.

Flere melder sig ud af folkekirken, men hvad betyder det for dig eller jer som familie, når I skal tage afsked med et menneske, der ikke var medlem af folkekirken?

Ikke medlem af folkekirken

Hvis den, der er død, ikke var medlem af folkekirken, vil der blive tale om en såkaldt borgerlig ceremoni. Den største forskel på en borgerlig (ikke-kirkelig) og en kirkelig begravelsesceremoni er, at I ved en borgerlig højtidelighed ikke kan bruge kirken, kun kapellet, som ramme for ceremonien og heller ikke have en præst til stede.

Hvad skal ceremonien indeholde?
Ved en borgerlig begravelseshøjtidelighed bestemmer I selv, hvordan og hvor ceremonien skal foregå. Mange vælger, at ceremonien eller højtideligheden foregår i et kapel.

Der er ikke særlige regler i Danmark for, hvor I må afholde ceremonien, så I kan godt vælge at holde ceremonien ved vandet eller fx i det lokale medborgerhus.

Det eneste krav er, at ceremonien skal være det, man kalder sømmelig, og den må ikke forstyrre den offentlige ro og orden.

Det er helt op til jer, der arrangerer højtideligheden, hvad den skal indeholde. Noget, der ofte går igen som faste indslag, er sang og musik. Andre indslag kan være taler, digtoplæsning, billedfremvisning eller video. Det er egentlig kun fantasien, der sætter grænser.

Tips til læsning: ”Begravelse for begyndere – en jordnær guide” af Sisse K. Ibsen (2016)

Overvej hjælp til planlægning

Det kan være en stor opgave at arrangere en afskedsceremoni. Derfor kan det være en god idé at få hjælp med planlægningen fx fra en bedemand eller andre virksomheder, der tilbyder hjælp til borgerlige afskedsceremonier.

Læs også: Når din ægtefællen dør

Kirken står stadig for registrering

Uanset om den, der er død, var medlem af folkekirken eller ej, skal I anmelde dødsfaldet hos kirken i det sogn, den afdøde boede i.

Når I anmelder dødsfaldet, skal I samtidig angive, om I ønsker begravelse eller kremation.

Se tjekliste til de praktiske gøremål i forbindelse med et dødsfald

I må gerne bruge kirkegården

Den afdøde kan sagtens få en plads på kirkegården, selv om I ikke skal have en ceremoni i kirken. Den afdøde kan altså godt få sin urne eller kiste i jorden på den lokale kirkegård.

Priser på gravsteder svinger meget fra kirkegård til kirkegård og også efter hvor på kirkegården, graven ligger. Det er derfor en god idé at aftale en rundtur med den lokale graver eller præst, der kan fortælle om mulighederne.

Begravelse eller bisættelse

En begravelse er, når en kiste bliver sænket i jorden, mens en bisættelse er, når kisten bliver brændt, og en urne efterfølgende bliver sænket i jorden.

De fleste vælger bisættelse, men det er også muligt at blive begravet, hvis man ikke er medlem af folkekirken. Så vil der bare ikke være en præst med ved nedsænkningen af kisten.

Gravsted

Der er flere forskellige muligheder for det sidste hvilested. Derfor er det en god idé at spørge ind til, hvilke valgmuligheder der er, samt hvad priserne for de forskellige typer gravsteder og hvilesteder, er.

De danske kirkegårde, både de kommunale, og de, der hører under folkekirken, er begravelsespladser for alle - uanset om man er medlem af folkekirken eller ej. Der findes også begravelsespladser, som tilhører bestemte trossamfund.

Der er også mulighed for at sprede asken over åbent hav. Der er ingen særlige regler for, hvordan det skal gøres, og det er jeres ansvar, at det sker. Det er nemlig ikke tilladt at opbevare en urne privat.

Tidligere skulle man bede om Kirkeministeriets tilladelse til at udføre en askespredning, men i dag kræver det bare en tro og love erklæring på, at den afdøde har ønsket ritualet.

Hvis den døde ikke selv har nået at nedskrive et ønske om, at asken bliver spredt over havet, skal I som pårørende underskrive en tro og love erklæring på, at den afdøde har ønsket at få spredt sin aske.

Urnen kan også nedsættes anonymt på en skovbegravelsesplads. Det er en begravelsesplads, der anlægges i naturen som en del af den naturlige skov, og der må derfor ikke lægges blomster, sten, lys eller anden udsmykning over den enkelte urne. Et af formålene med en begravelsesplads i skoven er, at den skal være neutral i forhold til religion.

På nuværende tidspunkt findes der kun to skovbegravelsespladser i Danmark. Den ene ligger i den kommunalt ejede Kohaveskov uden for Odense på Fyn og den anden i den private skov Stensballegaard Skov ved Horsens.

Læs mere om dødsfald i håndbogen "Værd at vide"

På borger.dk kan du læse om regler og procedurer i forbindelse med dødsfald og begravelse 

Sidst opdateret 26.11.2018