Bliv medlem
Søg på www.aeldresagen.dk

Pension

Alle pensionister skal have en tryg økonomi

Fakta om gensidig forsørgerpligt

Hvad er gensidig forsørgerpligt, og hvad betyder det for den folkepension, man får udbetalt? Læs spørgsmål og svar her

Gensidig forsørgerpligt - eller mere korrekt samleverafhængighed i pensionsberegningen - er noget, der bliver diskuteret ivrigt i både befolkningen og Folketinget.  

Folketinget har behandlet borgerforslag om ophævelse af gensidig forsørgerpligt to gange, nemlig 2019/2020 og i foråret 2021. Begge gange er forslagene blevet forkastet.

I juni 2022 har et flertal i Folketinget vedtaget, at der fra 1. januar 2023 ikke skal ske modregning i pensionen af en ægtefælle/samlevers arbejdsindkomst.

I efteråret 2022 vil Folketinget behandle resten af samme reformpakke, der vil medføre, at pensionisters egen arbejdsindtægt heller ikke fører til modregning i pensionen. Dette ventes ligeledes at træde i kraft 1. januar 2023

Men hvad er samleverafhængighed i pensionsberegningen, og hvad betyder det for den folkepension, man får udbetalt? Hvad mener Ældre Sagen om, hvad samleverafhængigheden betyder i forhold til folkepensionen? Læs svarene her.

Hvad er gensidig forsørgerpligt?

Princippet om gensidig forsørgerpligt stammer fra Lov om ægtefællers økonomiske forhold.

Udgangspunktet er, at ægtefæller har pligt til at forsørge hinanden. At ægtefæller har pligt til at forsørge hinanden har betydning for den måde, man fordeler mange ydelser på, f.eks. børnepenge, folkepension, førtidspension og kontanthjælp. 

Gensidig forsørgerpligt har dog ikke direkte betydning i pensionslovgivningen. Reglerne om 'samleverafhængighed' fremgår direkte af Lov om social pension, hvor der bl.a. står, at samleverafhængigheden ikke afhænger af, om man er gift, men om man er samlevende eller ej.

Hvad gensidig forsørgerpligt ikke er

Nogle offentlige ydelser er højere for dem, der bor alene end for mennesker, som lever i par. Det gælder f.eks. for folkepensionens pensionstillæg, men ikke for folkepensionens grundbeløb eller ældrechecken.

Dette har ikke som sådan noget at gøre med princippet om gensidig forsørgerpligt. Det er derimod ud fra en betragtning om, at der er forskel på leveomkostninger for par og enlige. Et par kan klare sig for færre penge end en enlig, fordi udgiften til bolig, forsikringer og evt. bil er mindre, når man er to om at dele udgifterne.

Forskellige satser for enlige og par medvirker til, at folkepensionen bliver lavere, hvis man lever i par end som enlig. Dette ændres ikke af, at man afskaffer gensidig forsørgerpligt.

Hvilke konsekvenser har gensidig forsørgerpligt for folkepensionen?

Folkepensionens grundbeløb er ens for alle. Samleverafhængigheden har ingen betydning for, hvad man får udbetalt i grundbeløb.

Pensionstillæg og ældrecheck er derimod afhængig af familiens samlede økonomi. Det skyldes, at ydelserne er til dem, der ikke har så stor supplerende indkomst. Her ser man på parrets samlede indkomst. Dermed kan samlever/ægtefælles indkomst få betydning for, hvor store ydelser man får. Fx hvis man har udbetalinger fra private pensionsopsparinger.

Betydningen afhænger af, om der er tale om et par med to folkepensioner eller en folkepensionist, der lever sammen med en ikke-pensionist.

To folkepensionisters økonomi

For to gifte eller samlevende folkepensionister kan det både være en fordel og en ulempe, at deres økonomi bliver betragtet samlet.  For selvom den ene kan risikere at få nedsat sine ydelser, fordi at den anden har en høj supplerende indkomst, kan parret samtidig have en fordel af, at de har et fælles fradrag.

Fradraget er et beløb af indkomsten, som friholdes for modregning, og det er ca. dobbelt så stort for et par som for enlige. 

I de tilfælde, hvor den ene folkepensionist har en begrænset supplerende indkomst og den anden har en moderat eller mellemstor supplerende indkomst, vil parret på grund af det fælles fradrag samlet set få højere ydelser, end hvis de blev betragtet individuelt. Hvis den anden pensionist har en høj supplerende indkomst, vil det derimod kunne resultere i lavere ydelser samlet set.

Hvis den anden pensionists supplerende indkomst også er begrænset, er det uden betydning, om deres ydelser fastsættes ud fra samlet eller individuel indkomst.

Folkepensionist der lever sammen med ikke-pensionist

For et par bestående af en folkepensionist og en ikke-pensionist fastsættes pensionstillæg og ældrecheck også ud fra parrets fælles indkomst.

I mange tilfælde har ikke-pensionistens arbejdsindkomst kunnet medføre, at folkepensionistens ydelser blev mindre.

Fra 2023 indgår en ægtefælle/samlevers arbejdsindkomst ikke længere i modregningen ved beregning af folkepension.

Oven i dette har man det almindelige fælles fradrag, der gælder for pensionistpar.

Indkomstgrænser for modregning i pensionstillæg og ældrecheck (2022)

Indkomstgrænse for modregning i pensionstillæg:

  • Enlig folkepensionist: 89.700 kr./året
  • Par med to folkepensionister: 179.700 kr./året
  • Par med en folkepensionist og en ikke-pensionist 179.700: kr./året.
    Herudover er det kun 46% af den ikke pensioneredes indkomst, der indgår ved modregningen.  

Indkomstgrænse for modregning i ældrecheck

  • Enlig folkepensionist: 35.000 kr./året
  • Par med to folkepensionister: 69.300 kr./året
  • Par, hvor den ene ikke er pensionist modtager typisk ikke ældrecheck.

 

Hvad er Ældre Sagens holdning til gensidig forsørgerpligt?

Ældre Sagen har forståelse for, at det kan føles uretfærdigt, at ens ægtefælle/samlevers økonomi har betydning for, hvor meget man selv får udbetalt i offentlige ydelser. Det kan ramme os på vores følelse af selvstændighed. 

Samtidig mener vi også, at offentlige ydelser skal gå til dem med det største behov. Ældre Sagen mener derfor også, at det er et fair princip, at man i et eller andet omfang ser på husstandens samlede økonomi, når behovet for offentlige ydelser skal vurderes. 

Ældre Sagen arbejder derfor ikke aktivt for en total afskaffelse af samleverafhængighed i pensionsberegningen. 

Ældre Sagens fokus er folkepensionisternes vilkår. Mange folkepensionistpar har i dag glæde af, at økonomien betragtes samlet, når størrelsen på pensionstillæg og ældrecheck fastlægges. 

Til gengæld har det været en ulempe for folkepensionister, der bor sammen med arbejdende ægtefæller. Modregningen kunne måske i visse tilfælde blive så høj, at det fik nogle seniorer til at arbejde mindre. Ældre Sagen støtter derfor at modregningen af en ægtefælle/samlevers arbejdsindkomst afskaffes, ligesom vi støtter, at modregningen af en pensionists egen arbejdsindkomst afskaffes, sådan som det er aftalt.

Hvad mener Ældre Sagen, der skal gøres ved modregningssystemet?

Vi har foreslået politikerne, at modregningsreglerne justeres på tre områder, hvoraf de to nu gennemføres:

  1. Reducer modregning af egen arbejdsindkomst: De nuværende modregningsregler betyder, at folkepensionister har et ret begrænset økonomisk udbytte af en ekstra arbejdsindsats, hvis deres årlige lønindkomst overstiger 122.000 kr. Det er aftalt i 'Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked', at modregningen af egen arbejdsindkomst afskaffes ved beregningen af pensionstillægget med virkning fra 2023. Lovforslag herom skal fremsættes i efteråret 2022.
  2. Forslaget om at afskaffe modregning af samlevers arbejdsindkomst er vedtaget og gælder fra 2023.
  3. Hæv formuegrænsen for ældrecheck for par: Ældrechecken, der er tiltænkt de økonomisk dårligst stillede folkepensionister, afhænger ikke bare af indkomst, men også af den likvide formue. Formuegrænsen er den samme for et par som for en enlig, og derfor kan økonomisk dårligt stillede pensionister, der ønsker at bo sammen, blive ramt urimelig hårdt som konsekvens heraf. Derfor bør man øge formuegrænsen for par til fx 1 1/2 gange formuegrænsen for en enlig.

Sidst opdateret 28.06.2022