Pension

Alle pensionister skal have en tryg økonomi

Fakta om Gensidig forsørgerpligt

Hvad er gensidig forsørgerpligt, og hvad betyder det for den folkepension, man får udbetalt? Læs spørgsmål og svar her

Gensidig forsørgerpligt - og hvad der er baggrunden for dette - diskuteres for øjeblikket i befolkningen og i Folketinget.

Men hvad er gensidig forsørgerpligt, og hvad betyder det for den folkepension, man får udbetalt? Hvad mener Ældre Sagen om hvad gensidig forsørgerpligt betyder i forhold til folkepensionen? Læs svarene her.

Hvad er gensidig forsørgerpligt?

Princippet om gensidig forsørgerpligt stammer fra Lov om ægtefællers økonomiske forhold.

Udgangspunktet er, at ægtefæller har pligt til at forsørge hinanden. At ægtefæller har pligt til at forsørge hinanden har betydning for den måde man fordeler mange ydelser på, f.eks. børnepenge, folkepension, førtidspension og kontanthjælp. 

Mange offentlige ydelser beregnes ud fra familiens samlede indkomst. Ydelsen bliver lavere, jo højere familiens samlede indkomst er. Graden af modregning er forskellig for forskellige ydelser. 

Hvad gensidig forsørgerpligt ikke er

Nogle offentlige ydelser er højere for dem, der bor alene end for mennesker, som lever i par. Det gælder f.eks. for folkepensionens pensionstillæg, men ikke for folkepensionens grundbeløb eller ældrechecken.

Dette har ikke som sådan noget at gøre med princippet om gensidig forsørgerpligt. Det er derimod ud fra en betragtning om, at der er forskel på leveomkostninger for par og enlige. Et par kan klare sig for færre penge end en enlig, fordi udgiften til bolig, forsikringer og evt. bil er mindre, når man er to om at dele udgifterne.

Forskellige satser for enlige og par medvirker til, at folkepensionen bliver lavere, hvis man lever i par end som enlig. Dette ændres ikke af, at man afskaffer gensidig forsørgerpligt.

Hvilke konsekvenser har gensidig forsørgerpligt for folkepensionen?

Folkepensionens grundbeløb er ens for alle. Det nedsættes kun, hvis pensionisten har arbejdsindtægt over en vis størrelse. Derfor har gensidig forsørgerpligt ingen betydning for, hvad man får udbetalt i grundbeløb.

Pensionstillæg og ældrecheck er derimod afhængig af ens samlede økonomi. Det skyldes, at ydelserne er til dem, der ikke har så stor supplerende indkomst. Her ser man på parrets samlede indkomst. Dermed kan samlever/ægtefælles indkomst få betydning for, hvor store ydelser man får.

Betydningen afhænger af, om der er tale om et par med to folkepensioner eller en folkepensionist, der lever sammen med en ikke-pensionist.

To folkepensionisters økonomi

For to gifte eller samlevende folkepensionister kan det både være en fordel og en ulempe, at deres økonomi bliver betragtet samlet.  For selvom den ene kan risikere at få nedsat sine ydelser, fordi at den anden har en høj supplerende indkomst, kan parret samtidig have en fordel af, at de har et fælles fradrag.

Fradraget er et beløb af indkomsten, som friholdes for modregning, og det er ca. dobbelt så stort for et par som for enlige. 

I de tilfælde, hvor den ene folkepensionist har en begrænset supplerende indkomst og den anden har en moderat eller mellemstor supplerende indkomst, vil parret på grund af det fælles fradrag samlet set få højere ydelser, end hvis de blev betragtet individuelt. Hvis den anden pensionist har en høj supplerende indkomst, vil det derimod kunne resultere i lavere ydelser samlet set.

Hvis den anden pensionists supplerende indkomst også er begrænset, er det uden betydning, om deres ydelser fastsættes ud fra samlet eller individuel indkomst.

Folkepensionist der lever sammen med ikke-pensionist

For et par bestående af en folkepensionist og en ikke-pensionist fastsættes pensionstillæg og ældrecheck også ud fra parrets fælles indkomst.

I mange tilfælde kan ikke-pensionistens arbejdsindkomst medføre, at folkepensionistens ydelser bliver mindre.

Dog er det lavet sådan, at over halvdelen (54%) af den arbejdende ægtefælles indkomst holdes ude af beregningen af folkepensionistens ydelser. Oven i dette har man det almindelige fælles fradrag, der gælder for pensionist-par.

I praksis betyder dette, at en folkepensionist med begrænset supplerende indkomst kun påvirkes af ægtefælles/samlevers indkomst, hvis den er over ca. 350.000 kr. 

Man vil normalt ikke kunne få ældrecheck, hvis man lever sammen med en arbejdende ægtefælle.

Indkomstgrænser for modregning i pensionstillæg og ældrecheck (2019)

Indkomstgrænse for modregning i pensionstillæg:

  • Enlig folkepensionist: 87.800 kr./året
  • Par med to folkepensionister: 175.900 kr./året
  • Par med en folkepensionist og en ikke-pensionist 175.900: kr./året.
    Her udover er det kun 46% af den ikke pensioneredes indkomst, der indgår ved modregningen.  

Indkomstgrænse for modregning i ældrecheck

  • Enlig folkepensionist: 36.000 kr./året
  • Par med to folkepensionister: 71.500 kr./året
  • Par, hvor den ene ikke er pensionist modtager typisk ikke ældrecheck.

 

Hvad er Ældre Sagens holdning til gensidig forsørgerpligt?

Ældre Sagen har forståelse for, at det kan føles uretfærdigt, at ens ægtefælle/samlevers økonomi har betydning for, hvor meget man selv får udbetalt i offentlige ydelser. Det kan ramme os på vores følelse af selvstændighed. 

Samtidig mener vi også, at offentlige ydelser skal gå til dem med det største behov. Ældre Sagen mener derfor også, at det er et fair princip, at man i et eller andet omfang ser på husstandens samlede økonomi, når behovet for offentlige ydelser skal vurderes. 

Ældre Sagen arbejder derfor ikke aktivt for en total afskaffelse af gensidig forsørgerpligt. 

Ældre Sagens fokus er folkepensionisternes vilkår. Mange folkepensionistpar har i dag glæde af, at økonomien betragtes samlet, når størrelsen på pensionstillæg og ældrecheck fastlægges. 

Til gengæld kan det være en ulempe for folkepensionister, der bor sammen med arbejdende ægtefæller. Modregningen kan måske i visse tilfælde blive så høj, at det får nogle seniorer til at arbejde mindre. Dette bør undersøges nærmere, og der skal findes en løsning på det.

Ældre Sagen har forståelse for, at der på andre områder end folkepensionen kan være tilfælde, hvor modregningen for en samlevers/ægtefælles indkomst er så stor, at det både er urimeligt og uhensigtsmæssigt – fx hvis modregningen betyder, at familien samlet set får mindre ud af en ekstra arbejdsindsats, end hvis man skulle betale topskat. Derfor kan der være behov for at se på og eventuelt justere modregningsreglerne i specifikke tilfælde.  

Hvad mener Ældre Sagen, der skal gøres ved modregningssystemet?

Vi har foreslået politikerne, at modregningsreglerne justeres på tre områder

  1. Reducer modregning af egen arbejdsindkomst: De nuværende modregningsregler betyder, at folkepensionister har et ret begrænset økonomisk udbytte af en ekstra arbejdsindsats, hvis deres årlige lønindkomst overstiger 122.000 kr. En grænse, der i øvrigt ikke reguleres i takt med lønudviklingen, og hvis realværdi derfor udhules over tid, hvilket ikke synes rimeligt. Det gør sig især gældende, når arbejdsomfanget ikke er så stort, at man kan opsætte sin pension. Dette har en negativ påvirkning på incitamentet til at gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet for de folkepensionister, der kan og vil. Der bør derfor indføres en lempelse af modregning af egen arbejdsindkomst, som også bør gælde for boligstøtten. En mulighed kan fx være at reducere modregningsprocenten for arbejdsindkomst.
  2. Fjern eller reducer modregning af ikke-pensioneret samlevers indkomst: Samleverafhængighed kan være problematisk for en pensionist, der har en samlever, som ikke er gået på pension endnu. Her kan den nuværende modregnings omfang betyde, at det økonomiske udbytte af samleverens arbejdsindsats bliver stærkt begrænset. Det er ikke rimeligt, og det er heller ikke hensigtsmæssigt for samfundet, fordi det går ud over lysten til at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet. Problemstillingen gælder både folkepensionister og førtidspensionister, men er størst for førtidspensionister. Her mener vi, at der er behov for at lempe modregningsreglerne.
  3. Hæv formuegrænsen for ældrecheck for par: Ældrechecken, der er tiltænkt de økonomisk dårligst stillede folkepensionister, afhænger ikke bare af indkomst, men også af den likvide formue. Formuegrænsen er den samme for et par som for en enlig, og derfor kan økonomisk dårligt stillede pensionister, der ønsker at bo sammen, blive ramt urimelig hårdt som konsekvens heraf. Derfor bør man øge formuegrænsen for par til det dobbelte af enliges.

Sidst opdateret 14.10.2020