Bliv medlem
Søg på www.aeldresagen.dk

Pension

Alle pensionister skal have en tryg økonomi

Hvad er folkepension?

Alle, der har boet, i Danmark har ret til folkepension. Den består for de fleste af et grundbeløb og et pensionstillæg.

Folkepensionen sikrer, at alle har en indkomst, når de har nået pensionsalderen.

Folkepensionen består som udgangspunkt af et grundbeløb og et pensionstillæg. 

Herudover er der en række tillæg, som fx ældrecheck, varmetillæg og helbredstillæg til de pensionister, der har mindst.

Grundbeløb og pensionstillæg

Pensionstillægget er højest for de pensionister, der har mindst indkomst. Enlige får et højere tillæg end samboende og ægtepar.

Hvis man har en indkomst ud over folkepensionen, der overstiger et bundfradrag, nedsættes først tillæggene til folkepensionen og derefter pensionstillægget.

Grundbeløbet kan også blive sat ned, hvis man fortsætter med at arbejde, efter man har nået folkepensionsalderen. Der er dog indgået en aftale om, at en folkepensionists egen arbejdsindkomst ikke længere skal modregnes i pensionstillægget og grundbeløbet. Ændringen skal gælde med virkning fra 2023, men det er ikke vedtaget endnu.

Fra 2023 modregnes en partners indkomst ved personligt arbejde ikke i folkepensionen for en gift/samlevende folkepensionist.

Folkepensionen stiger med lønningerne

Folkepensionen reguleres hvert år i takt med lønudviklingen. Frem til 2019 blev der fratrukket 0,3 pct. om året til den såkaldte ”satspulje”, men fra 2019 er dette fradrag afskaffet.

Normalt sikrer lønreguleringen, at folkepensionen stiger lidt mere end priserne. Reguleringen sker dog med en forsinkelse på to år, fordi det er den senest kendte lønudvikling, der anvendes. Det kan betyde, at pensionen ikke altid helt følger med priserne i det enkelte år.

I 2022 er vi i en helt usædvanlig situation, hvor prisstigningerne er de højeste i næsten 40 år samtidig med, at reguleringen af pensionen er den laveste i mere end 20 år. Det er ikke sket tidligere, og det kalder på særlige tiltag, selv om lønreguleringen grundlæggende er en god sikkerhed for folkepensionisterne.

Ret til folkepension

For at have ret til fuld folkepension skal man have boet i Danmark i mindst 40 år, fra man er 15 år, til man når folkepensionsalderen.

Hvis man ikke har boet i Danmark i 40 år, får man en lavere pension. Det kaldes brøkpension.

Fra 1. juli 2025 skal man have boet i Danmark mindst 9/10-dele af årene fra det fyldte 15.år og indtil man når folkepensionsalderen.

Læs mere om folkepensionen her

Folkepensionsalderen stiger

Vi lever længere, og folkepensionsalderen stiger gradvist i takt med levealderen.

Fra 2019 til 2022 steg pensionsalderen til 67 år, i 2030 stiger folkepensionsalderen til 68 år, og fra 2035 er pensionsalderen 69 år. Der er en politisk aftale om, at folkepensionsalderen derudover kan stige med op til 1 år hvert 5. år, hvis levealderen stiger.

Med den nuværende levealder er der udsigt til, at folkepensionsalderen kan blive hævet igen i 2040 (70 år). Det skal i givet fald først vedtages af Folketinget i 2025 - 15 år før det skal træde i kraft.

Søg folkepension

Det er Udbetaling Danmark, der beregner og udbetaler folkepension. Man skal selv søge om at få folkepension.

Sidst opdateret 29.06.2022